Pressemeddelelse -

Bolighandler mellem familiemedlemmer på retur

Der bliver stadig handlet mange boliger mellem familiemedlemmer, men samlet set er den mangeårige trend på retur. Udviklingen skyldes ny lov om forældrekøb og den generelle strukturudvikling på landbrug, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.

Nogle boliger er bare så attraktive, at efternavnet på skødet aldrig ændres. Fra 2016 til 2019 steg antallet af boligsalg mellem familiemedlemmer, de såkaldte familieoverdragelser med 21 pct., men under Corona er tendensen for første gang i årevis blevet brudt med et fald fra 2019 til 2020 på 26 familieoverdragelser. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Tallene dækker dog over store forskelle, hvor der på både villaer og sommerhuse faktisk har været stigninger, mens der fx på lejligheder og landbrug har været betydelige fald.

-Den primære årsag til, at vi pludselig ser, at en udvikling, der i årevis har været stabil og stigende, blive brudt, mener vi skyldes to faktorer, som også afspejler sig i statistikken. Først og fremmest den nye lov, der gør forældreløb mindre attraktiv at familieoverdrage, hvor tidligere skattefordele er blevet forringet, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Når det kommer til færre familieoverdragede landbrug, bekræfter det en strukturudvikling, hvor der bliver færre men større og dermed dyrere landbrugsbedrifter.

-Selvom man overtager den fædrene gård med særlige skattevilkår, er de fleste professionelle landbrug i dag så værdifulde, at de færreste yngre mennesker kan være med, og derfor ender det med, at landbrug i højere grad bliver solgt til personer uden for familien, siger Thomas Hovgaard.

Sommerhusen er stadig topscoren på listen over familieoverdragelser.

-Sommerhuset er nok den boligtype, som i flest tilfælde udgør en fælles platform for hele familien på tværs af generationer. Der knytter sig ofte mange minder til sommerhuset, så det er i sagens natur sværere at skille sig definitivt af med. Og derfor forventer vi også, at sommerhuse fortsat vil blive familieoverdraget flittigt, siger Thomas Hovgaard.

Familieoverdragelser - boligtype

2016

2017

2018

2019

2020

Enfamiliehuse

4595

4918

4929

5015

5041

Ejendomme med 2 eller 3 lejligheder

111

113

151

120

133

Ejendomme med 4 lejligheder eller derover

57

69

78

99

78

Blandet beboelse-forretning

153

142

145

193

169

Rene forretningsejendomme

30

33

40

52

29

Fabriks- og lagerejendomme

27

20

24

29

35

Landbrug i alt

606

602

699

993

751

Sommerhuse

1922

1943

2242

2630

3137

Grunde i alt

275

270

309

343

369

Ejerlejligh. ikke frie. Antal

108

87

104

85

70

Ejerlejligheder fri

1930

2356

2675

2317

2069

Ejerlejligheder, i alt

2038

2443

2779

2402

2139

Andet bebygget. Antal

878

887

973

1082

1051

Samlet salg

10692

11440

12369

12958

12932

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052