Pressemeddelelse -

Byggebranchen er i vild vækst: Danskerne bygger som aldrig før

Der er fuld fart på den danske byggebranche. Alene siden sidste sommer er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen steget med 6,7 pct. Første coronanedlukning var en kæp i hjulet, men nu er byggeriet tilbage i fuld sving, vurderer Estate.

Landets tømrere, murere, blikkenslagere og el-installatører har rygende travlt for tiden, og især efter første genåbning er der kommet ekstra meget fart på ved landets byggepladser.

I andet kvartal 2020 havde bygge- og anlægsbranchen 175.390 beskæftigede, mens de nyeste tal for første kvartal 2021 viser 187.080 beskæftigede. Det svarer til en stigning på 6,7 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Ifølge Estate er det en bemærkelsesværdig udvikling. Stigningen kommer efter et mindre fald i foråret 2020, som hænger sammen med den første coronanedlukning i Danmark.

-Den første nedlukning var en kæp i hjulet på byggebranchen, idet mange arbejdende i branchen blev ramt af de restriktioner, som nedlukningen medførte. Derfor så vi faktisk et mindre dyk i beskæftigelsen sidste forår. Men siden da har byggebranchen i den grad rejst sig, og danskernes spirende boligdrømme har givet byggebranchen rigeligt at se til, siger Alexander Falck Winther, der er presseansvarlig i Estate.

Det seneste årti er beskæftigelsen i byggebranchen bare vokset og vokset. Faktisk skal vi helt tilbage til årene omkring finanskrisen for at finde det seneste markante fald. Det fandt sted i perioden fra 2007 til 2009.

Hos Estate vurderer man, at beskæftigelsen i byggebranchen vil fortsætte med at vokse.

-Trods coronarestriktioner og nedlukning har danskerne opretholdt stærke privatøkonomier, og i mange tilfælde er danskernes økonomi endda blevet mere velpolstret som følge af færre rejser, restaurantbesøg og lignende. Samtidig ser vi, at der nu gradvist genåbnes for samfundet. Det tror vi kan være med til at holde hånden under danskernes fortsatte lyst til at bygge – og dermed en fortsat vækst i byggebranchen, siger Alexander Falck Winther.

Det seneste år er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen steget fra 180.158 i første kvartal 2020 til 187.080 i første kvartal 2021. Det svarer til en stigning på 3,8 pct.

Bygge- og anlægsbranchen omfatter fx nybyggeri, om- og tilbygningsvirksomhed, reparations- og vedligeholdelsesarbejde samt anlægsarbejde.

Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i Danmark, sæsonkorrigeret

Periode Antal beskæftigede
1. kvartal 2020 180.158
2. kvartal 2020 175.390
3. kvartal 2020 177.280
4. kvartal 2020 181.542
1. kvartal 2021 187.080

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Coronakrisen kickstarter glædelig tendens for boligejere

    Den globale pandemi har været en barsk omgang. Men coronakrisen har også medført en god nyhed for landets boligejere. Siden sidste forår er antallet af indbrud nemlig faldet med utrolige 43 pct. Estate vurderer, at faldet kan være starten på en ny udvikling.
    Det var med blandede følelser, at danskerne i marts sidste år udviste samfundssind og erstattede kontorarbejde med hjemmearbejde. Men for

  • Indefrosne feriepenge kan booste boligrenoveringer

    Danskerne får tilsammen nu glæde af 108 milliarder kroner før skat, som de har opsparet i indefrosne feriepenge. Ifølge Estate vil en del af den økonomiske saltvandsindsprøjtning gå til byggeprojekter og vedligeholdelse af boligen.
    Den årlige udbetaling af feriepenge er altid et kærkomment økonomisk supplement til danske familier. Det vil det også være, når de sidste indefrosne feriepenge i di

  • Her kan sommerhuskøbere stadig finde byggegrunde

    Boligkøbere udviser i øjeblikket massiv interesse for alle boligtyper, og især sommerhuse er eftertragtede. Men ønsker man selv at opføre sommerhus på en fritidsgrund, er der store regionale forskelle på udbuddet.
    Det er nok næppe til stor overraskelse, at udbuddet af fritidsgrunde er faldet i takt med udbuddet af sommerhuse til salg på boligmarkedet. Men der er imidlertid store regionale forsk

  • Sommerhuse i prishop: Udbudspriser steget med næsten 175.000 kr. siden nytår

    Sommerhuse er det seneste år blevet et hot emne for danskere på boligjagt. Det har landets sommerhussælgere godt bemærket, og alene siden nytår er udbudspriserne i gennemsnit steget med næsten 175.000 kr.
    Når landets ejendomsmæglere skal fastsætte udbudsprisen på de sommerhuse, de får på hylderne, sættes priserne nu på landsplan i gennemsnit 173.798 kr. højere end de priser, der blev sat i jan

  • Energimærket spiller en rolle når boligen skal sælges

    Når landets ejendomsmæglere skal hjælpe boligsælgerne med at komme godt videre på boligmarkedet, spiller boligens energimærke en rolle for forløbet. Det viser en dugfrisk rundspørge, som mæglerkæden Estate har foretaget blandt sine forretninger.
    Når du kontakter din lokale ejendomsmægler for at få hjælp til salget af din bolig, er det ikke uden betydning, om din bolig har det prestigefyldte ene