Pressemeddelelse -

Færre store familier på boligmarkedet de seneste 10 år

Det seneste årti er antallet af store familier i Danmark faldet med hele 33 pct. Ifølge Estate skyldes udviklingen, at vi stifter familie i en senere alder end tidligere.

Antallet af store danske familier bestående af et forældrepar med fem eller flere børn har været kraftigt nedadgående de seneste ti år.

I 2011 var der i alt 3.175 familier i denne størrelse, mens tallet i 2021 nu er nede på 2.131 familier. Udviklingen svarer til et fald på 33 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Stifter familie senere
Hos Estate ser man udviklingen som en direkte effekt af, at danske par i dag kommer senere i gang med at stifte familie end tidligere generationer. Og det kan især skyldes en ændret prioritering hos mange unge.

-Et stigende fokus på uddannelse og karriere hos den yngre generation de senere år kan medvirke til, at flere par venter med at bringe børn til verden, indtil de er godt på plads på arbejdsmarkedet. Og når stiftelsen af familie kommer senere i gang, vil det naturligt medføre, at vi over tid ser færre store familier, forklarer Alexander Falck Winther, der er presseansvarlig i Estate.

Danske kvinder får i gennemsnit deres første barn, når de er 29,6 år, mens gennemsnitsalderen for mænds vedkommende er 31,5 år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Storbyer i top
København, Aarhus og Odense er de tre kommuner i landet, der topper statistikkerne over velvoksne familier. Det er ifølge Estate ganske naturligt.

-Behovet for at bo i en storby er ofte ekstra stort for de velvoksne familier, idet familier med børn i mange forskellige aldre har brug for nem adgang til forskellige uddannelsessteder – og de findes ofte i storbyerne, siger Alexander Falck Winther.


Udvikling i antallet af store familier (forældre og fem eller flere børn)

År Antal familier
2011 3.175
2012 2.981
2013 2.899
2014 2.767
2015 2.748
2016 2.744
2017 2.706
2018 2.592
2019 2.504
2020 2.279
2021 2.131

Kilde: Danmarks Statistik (FAM44N)

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Estate kommer stærkt fra start i aktivt boligmarked

    Ejendomsmæglerkæden Estate er kommet stærkt fra start i 2021, hvor aktiviteten på boligmarkedet når nye højder. Det sker trods det seneste år, der i forvejen har stået i boligmarkedets tegn. I Estate er boligsalget for januar og februar 44 pct. højere end samme periode sidste år.
    Normalt plejer årets første måneder at være blandt de mere rolige måneder på boligmarkedet. Men det har de bestemt

  • Over 300.000 lånetilbud indhentet under coronanedlukningen

    Historisk mange danskere valgte i 2019 at indhente nye tilbud på deres boliglån. Dengang skete konverteringerne som reaktion på et faldende renteniveau. Men efterspørgslen efter nye tilbud på realkreditlån er stadig høj under coronanedlukningen, viser ny opgørelse.
    Siden statsminister Mette Frederiksen trykkede på den store nedlukningsknap i marts 2020, har danskerne flittigt indhentet tilbud

  • Tendensen vender: Færre ønsker at dele boligen på tværs af familier

    Antallet af boliger, som bebos af flere familier, er historisk steget i mange år. Men siden 2019 er udviklingen vendt, og nu mister bofællesskabet popularitet blandt danske boligkøbere. Coronanedlukningen kan være medvirkende til udviklingen, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Estate.
    Mange forbinder nok bofællesskaber og familiekollektiver med 70’ernes tanker om frisind og frigørelse. Og selvo

  • Singlemænd ejer villaer, mens kvinder ejer rækkehuse og lejligheder

    De fleste vil mene, at det hyggeligste er at bo sammen med familie eller partner. Men alligevel bor 1,2 mio. danske mænd og kvinder alene. Mens flest singlemænd ejer villaer, foretrækker singlekvinderne rækkehus og lejlighed.
    Mange danske villaer, rækkehuse og lejligheder købes af kærestepar eller ægtepar, der ser købet af en bolig som nøglen til deres fælles fremtid.
    Men det sker imidlertid

  • Coronakrisen kickstarter glædelig tendens for boligejere

    Den globale pandemi har været en barsk omgang. Men coronakrisen har også medført en god nyhed for landets boligejere. Siden sidste forår er antallet af indbrud nemlig faldet med utrolige 43 pct. Estate vurderer, at faldet kan være starten på en ny udvikling.
    Det var med blandede følelser, at danskerne i marts sidste år udviste samfundssind og erstattede kontorarbejde med hjemmearbejde. Men for