Pressemeddelelse -

Varmt boligmarked de sidste fem år har fået 60.000 flere til at skifte bolig

Siden 2016 har der været flytteboom med en stigning i flytninger på knap 7 pct. Høj aktivitet på boligmarkedet har været med til at holde hånden under dansk økonomi under Corona, lyder vurderingen.

Når der handles mange boliger, har landets flyttefolk typisk ekstra travlt. Hvor der i 2016 blev registreret 868.514 flytninger, er det tal i 2020 steget med knap 7 pct. til 928.029, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret. Og det er især i Coronaens første år, at antallet af flytninger er steget. 2020, hvor der blev slået rekord med over 100.000 bolighandler, står således for halvdelen af stigningen over de seneste fem år.

-Når boligmarkedet er varmt, hvor vi i fjor kunne registrere nogle af de højeste temperaturer nogensinde, har det betydelige afledninger på dansk økonomi i form af køb af salg af tjenesteydelser og produkter og materialer til boligen. Det er også en af grundene til, at dansk økonomi alt andet lige er kommet så godt gennem Corona-pandemien, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Danskerne flytter ifølge tallene fra Danmarks Statistik fortrinsvist inden for kommunen, de bor i.

-De fleste af os hiver teltpælene op, når vores liv ændrer sig, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi vælger helt ny geografi. Det passer også med tidligere undersøgelser, der viser, at godt halvdelen af os bliver boende hele eller det meste af livet i samme lokalområde, som vi er vokset op i, siger Thomas Hovgaard.

De høje antal flytninger har udover at skabe ekstra omsætning i flere sektorer, også betydet, at mange boligejere har måttet væbne sig med tålmodighed og i visse tilfælde notere prisstigninger på projekter, de har haft ønsker om at realisere.

-Efterspørgslen på håndværkere har været kolossal, og fordi Coronaen er et globalt fænomen, er priserne på mange råvarer steget under pandemien. Det gælder især prisen på træ, jern og isolering, som er fundamentale bygningsmaterialer, siger Thomas Hovgaard.

Flytninger inden for kommuner efter tid

Enhed: Antal

2016

2017

2018

2019

2020

547538

564916

561278

558728

575360

inden for kommuner

320976

331615

330767

333761

352669

mellem kommuner

868514

896531

892045

892489

928029

samlet

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052