Pressemeddelelse -

Udendørs lamper til individuelle, intelligente koncepter – ALVA-serien fra ESYLUX

ESYLUX fokuserer, med udvidelsen af sit sortiment af udendørs belysning, på høj lyskvalitet kombineret med en fleksibel styring

September 2015. ESYLUX, der har specialiseret sig i automatiseringsteknik, præsenterer en serie inden for udendørs belysning, som ud over dens robuste, modstandsdygtige design, smudsafvisende, selvrensende egenskaber samt den LED-baserede lyskvalitet også skiller sig ud ved en intelligent, fleksibel styring, der fås som ekstraudstyr. Således fås pullerterne og husnummerlamperne i ALVA-serien med integreret bevægelsessensor til en behovsorienteret, energieffektiv lysautomatisering, og pullerterne fås endvidere i et DALI-kompatibelt design. Dette giver mulighed for lampernes integration i lysstyringssystemer og skaber individuelle lysstemninger. Uplight/downlight-designet fuldender serien og giver en facadebelysning med en yderst effektiv lysvirkning.

Lysjusteringen gør det lettere at sætte repræsentativt fokus på både flader og objekter – det er, ud over et robust design, de vigtigste egenskaber for en udendørs belysning inden for bygningsområdet. Ønsker man at efterkomme endnu højere krav, kan den allerede installerede indendørs belysning ligeledes integreres: En intelligent styring, der skaber det helt rigtige lys til ethvert behov og sørger for en større energieffektivitet.

Pullerter til individuelt, behovsorienteret belysning med DALI
Særligt pullerterne i ALVA-serien fra producenten ESYLUX repræsenterer i den forbindelse en ny kvalitet. De fås med normal koblingsdrift, men også i et design med en integreret, elektronisk DALI-forkoblingsenhed. "Brugeren får således også i udendørsområdet mulighed for at integrere belysningen i overordnede lysstyringssystemer og derved skabe individuelle lysscener og -stemninger", siger produktchef Thorsten Pieper. Derudover kan lamperne på deres højeste konfigurationsniveau – med integrerede bevægelsessensorer og indbygget busspændingsforsyning – automatiseres enkeltvist eller behovsorienteret i et netværk med andre lamper og er samtidig udstyret med en orienteringslys- og dæmpningsrelæfunktion. For at kunne tilbyde optiske alternativer med hensyn til belysning fremstiller ESYLUX pullert-hovederne med glasklare eller opale skærme, hvorved strålevinklen på 360 grader kan begrænses fleksibelt med en skærmafdækning.

Fleksible husnummerlamper i uplight/downlight-design giver effektfuld belysning
Anden del af serien: Husnummerlamper, der ligeledes fås med simpel koblingsdrift eller med integreret bevægelsessensor og dertil hørende orienteringslys- og dæmpningsrelæfunktion. For at give brugeren mulighed for at ændre lysstyrke og driftstilstand manuelt har alle lamper af denne type en kontaktindgang. Alternativt kan de også monteres på væggen eller i loftet og anvendes uden husnummer som stibelysning. Til bygningsfacader lancerer ESYLUX derudover nye uplights/downlights. De fuldender serien og skaber med deres op- og nedadrettede stråler ikke blot en særlig lyseffekt på ydervæggen. De to lysende ringe, der er inkorporeret i kabinettet, giver facaden ny glans. Lampehovederne på uplights/downlights og husnummerlamperne er forsynet med opale skærme.

Selvrensende egenskaber og høj lyskvalitet
For bedst muligt at beskytte lamperne i hele serien har ESYLUX anbragt dem i robuste aluminiumkabinetter med kapslings- og beskyttelsesklasserne IP 65 og IK 09. Kabinetterne fås i hvid eller antracit, og de integrerede bevægelsessensorer, der fås som ekstraudstyr, er tilpasset den pågældende farve. Derudover er kabinetterne pulverbehandlede, hvilket giver særlige smudsafvisende og selvrensende egenskaber. Seriens lyskvalitet er frem for alt baseret på LED'ernes energieffektivitet: ESYLUX tilbyder hele serien i 3000 eller 4000 kelvin – ved en konstant høj farvekonsistens, der ligger inden for en tretrins MacAdam-ellipse. Gode værdier iht. farvegengivelsesindekset CRI og farvekvalitetsskalaen CQS (Color Quality Scale) sikrer omgivelsernes naturlige fremtræden. Samtidig er LED'ernes forventede lange levetid på 50.000 timer (LM80B10) med til at sikre serien langtidsholdbarhed.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • esylux
  • pullert
  • kvalitet
  • led
  • lysstyring
  • lys
  • belysning
  • automatisering
  • energioptimering

Som ekspert indenfor behovsorienteret automatisering i byggebranchen præsenterer ESYLUX et komplet produktprogram bestående af af intelligente, fleksible og innovative produktløsninger, der altid sætter mennesket i centrum, hvad angår funktionalitet.

Hovedkontoret, der ligger i Ahrensburg ved Hamborg, har rødder der går tilbage til 1968. Lige siden har ESYLUX sat internationale kvalitetsstandarder inden for tilstedeværelses- og bevægelsessensorer, intelligent belysning, nødbelysning samt røgalarmer. I øjeblikket har virksomheden 11 datterselskaber i Europa og arbejder sammen med erfarne handelspartnere på verdensplan på 17 forskellige adresser i Asien, Australien, Mellemøsten, Sydafrika og Sydamerika.

Se yderligere information på www.esylux.dk

Kontakt

Rikke Sørensen

Pressekontakt Administrationschef Marketing, Administration, Økonomi 004520216695

Relateret materiale