Gå til indhold
El-gården og Kvickly Varde har indgået et samarbejde om en godt 100 m2 stor El-Salg-butik inde i Kvickly.
El-gården og Kvickly Varde har indgået et samarbejde om en godt 100 m2 stor El-Salg-butik inde i Kvickly.

Pressemeddelelse -

El-gården etablerer shop-in-shop i Kvickly Varde

El-gården og Kvickly Varde har indgået et samarbejde om en godt 100 m2 stor El-Salg-butik inde i Kvickly. På grund af corona-udbruddet åbnede butikken uden den store åbningsfest – den kommer senere.


I godt en måned har kunderne i Kvickly i Varde haft mulighed for at shoppe et bredt udvalg af forbrugerelektronik og hårde hvidevarer i en godt 100 m2 stor El-Salg-butik inde i selve Kvickly.

Butikken er en såkaldt shop-in-shop og er resultatet af et samarbejde, som El-gården og Kvickly Varde indgik tidligere på året, fortæller Anni Thomsen, adm. direktør i El-gården.

- Vi havde planlagt den store åbning før påske, men da Danmark lukkede ned, ændrede vi planerne og lavede en stille åbning, som så til gengæld har givet os mulighed at få arbejdsgangene på plads i ro og mag, siger hun og fortsætter:

- Med en placering inde i Kvickly får vi selvsagt en større kundegennemstrømning og får mulighed for at fange interessen hos en bredere målgruppe end dem, der kommer forbi vores hovedbutik på Nordre Boulevard. Vi skal naturligvis være tilstede der, hvor kunderne er, og vi kan allerede nu se, at det skaber en interesse at være tilstede inde i Kvickly, siger Anni Thomsen.

Hybridbutik
På grund af den begrænsede plads i shop-in-shop’en vil der naturligvis ikke være mulighed for at udstille alle EL-Salg-kædens godt 12.000 varenumre.

Derfor vil der være produkter, herunder lamper og lyskilder, som El-gården fortsat vil sælge fra butikken på Nordre Boulevard samt via Lampeexperten.dk.

De varer, som ikke er fysisk tilgængelige i butikken i Kvickly, vil dog også kunne bestilles via touchscreens i butikken, hvorved kunderne får adgang til EL-Salg-kædens fulde varesortiment. Alle varer kan købes med levering og installering hjemme hos kunden, til udlevering hos hvidevarelageret på Nordre Boulevard eller blot med levering til levering i Kvickly.

- Dermed har vi skabt en hybrid mellem det at handle i en fysisk butik og det at handle på nettet. Det er et koncept, der også kendes fra andre lande, hvor meget handel foregår på nettet. Kunderne får rådgivningen og den gode service, som de kender os for, og de får samtidig adgang til et af de største sortimenter inden for forbrugerelektronik. Vi kan se, at kunderne reagerer positivt på denne mulighed, siger Anni Thomsen.

Godt for byen
Hos Kvickly Varde er adm. direktør Michael Thygesen også glad for det nye samarbejde med El-gården.

- Vi er to butikker, der matcher hinanden rigtig godt. El-gården er kommet ind i Kvickly med et sortiment, som vi ikke har i forvejen, og dermed er samarbejdet med at skabe en mere spændende totaloplevelse for vores kunder i varehuset, siger han og fortsætter:

- Jeg tror faktisk, at det er rigtig godt for byen, at kunderne dagligt bliver mindet om, at vi har en række spændende butikker i byen med højt serviceniveau og et bredt udvalg af varer. Jeg ser store perspektiver i denne type samarbejder, og jeg glæder mig til at se, hvordan det kan udvikle sig, siger Michael Thygesen.

El-gårdens nye shop-in-shop holder en formel åbningsfest senere på året, når corona-situationen tillader det.

Kategorier


Om Euronics Danmark A/S

Euronics Danmark A/S er med sine 160 butikker fordelt over hele landet Danmarks største detailhandelshus for frivillige detailkæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning. Euronics Danmark A/S er en del af den internationale buying group Euronics International, hvilket betyder, at butikkerne i Euronics Danmark A/S handler ind sammen med godt 11.000 andre butikker. Det gør samarbejdet til et af de største i Europa og sikrer butikkerne konkurrencedygtige sortimenter og priser.

Kontakt

Henrik Overgaard Hansen

Henrik Overgaard Hansen

Pressekontakt Administrerende direktør Euronics Danmark A/S

Relateret materiale

Vi handler internationalt, men sælger lokalt!

Euronics Danmark A/S er kædehus for detailkæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren.

Euronics Danmark A/S
Niels Bohrs Vej 33B
8660 Skanderborg
Danmark