Gå til indhold
elsalg.dk lancerer helt ny finansieringsmodel for hvidevarer

Pressemeddelelse -

elsalg.dk lancerer helt ny finansieringsmodel for hvidevarer

Abonnementsservices hitter som aldrig før. Nu er elsalg.dk klar med nyt finansieringskoncept for hvidevarer, der læner sig op ad de populære abonnementstjenester.

Med det hele’ hedder et nyt finansieringskoncept, som elsalg.dk netop er gået i markedet med. Konceptet minder om populære abonnementsmodeller, hvor man for et fast månedligt beløb køber sig adgang til en tjeneste eller en service.

Hos elsalg.dk er der dog tale om en finansieringsmodel, hvor man for 99 kr. om måneden i 48 måneder kan finansiere sine hvidevarer rente- og gebyrfrit.

Det nye ved modellen er, at man som en del af prisen får levering, montering, bortskaffelse samt fuld service og garanti i fire år, hvilket betyder, at hvis der sker noget med produktet, vil en lokal montør komme ud på ens adresse og servicere produktet. Hvis det ikke kan laves, får man et nyt produkt.

- Vi forsøger at imødekomme en general forbrugertrend, hvor mange hellere vil betale et fast månedligt beløb for deres varer frem for at lægge pengene på én gang. Det giver en større fleksibilitet i hverdagen, og samtidig skal man ikke bekymre sig for eventuelle serviceudgifter. For forbrugerne handler det om convenience og tryghed, og for os, der lever af at sælge forbrugerelektronik, handler det om at tilpasse os de nye markedsvilkår, siger Tomas Holm Hedehus, adm. direktør i Euronics Danmark, bl.a. står bag elsalg.dk.

Kombinerer butikker og online
Indtil videre har elsalg.dk udvalgt fem forskellige hvidevare produkter, som man kan få finansieret som en del af ’Med det hele’-konceptet, og forbrugerne kan kun bestille produktet via elsalg.dk.

Kort efter bestillingen bliver man kontaktet af sin lokale EL-Salg-butik, som aftaler et tidspunkt, hvor man kan få leveret, monteret og kørt sine gamle hvidevarer væk.

- På den måde kombinerer vores onlineforretning med vores stærke lokale forankring. Det kan kun lade sig gøre at lave sådan et setup her, fordi vi kan købe ind igennem vores nordiske samarbejde med ELON, hvilket giver en særdeles konkurrencedygtig prissætning, og samtidig har vi den lokale forankring, der gør, at vi kan rykke hurtigt ud i hele landet. Jeg har meget, meget store forventninger til dette nye koncept, siger Tomas Holm Hedehus.

Stigende tendens
Det er Sparxpres, der sikrer, at elsalg.dk-kunderne kan finansiere deres hvidevarekøb med 99 kr. om måneden, og ifølge direktør Ole Engholm Andreassen, er den type lån på hastig fremmarch.

- I gamle dage lånte man penge, fordi man manglede dem. I dag er der en tendens til, at man finansierer lidt større indkøb, fordi man ønsker at sprede sine faste udgifter ud og dermed have en stabil månedlig økonomi. Og hvis man pludselig står i en situation, hvor man ønsker at afdrage hele restgælden, så gør man bare det. Abonnementsøkonomien har også vundet indpas i banksektoren, siger han.

De 99 kr. om måneden inkluderer levering, montering og bortskaffelse af gammelt udstyr – finansieringen er rente- og gebyrfri og løber som udgangspunkt over fire år, men restgælden kan indfries, hvornår det skal være. Den månedlige pris inkluderer fuld service og garanti i hele perioden.

Related links

Emner

Kategorier


Om Euronics Danmark A/S

Euronics Danmark A/S er med sine 160 butikker fordelt over hele landet Danmarks største detailhandelshus for frivillige detailkæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning. Euronics Danmark A/S er en del af den internationale buying group Euronics International, hvilket betyder, at butikkerne i Euronics Danmark A/S handler ind sammen med godt 11.000 andre butikker. Det gør samarbejdet til et af de største i Europa og sikrer butikkerne konkurrencedygtige sortimenter og priser.

Kontakt

Henrik Overgaard Hansen

Henrik Overgaard Hansen

Pressekontakt Administrerende direktør Euronics Danmark A/S

Vi handler internationalt, men sælger lokalt!

Euronics Danmark A/S er kædehus for detailkæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren.

Euronics Danmark A/S
Niels Bohrs Vej 33B
8660 Skanderborg
Danmark