Gå til indhold
Stenbæk Andersen El-Center indtræder i Lyspunkt, der er en landsdækkende kæde af belysningsbutikker. Det giver mulighed for at udvide sortimentet.
Stenbæk Andersen El-Center indtræder i Lyspunkt, der er en landsdækkende kæde af belysningsbutikker. Det giver mulighed for at udvide sortimentet.

Pressemeddelelse -

Stenbæk Andersen indtræder i landsdækkende belysningskæde

Stenbæk Andersen El-Center indtræder i Lyspunkt-kæden. Det betyder, at butikken i Kirke Hyllinge får et bredere sortiment – blandt andet i den mere eksklusive ende af skalaen.


Siden Stenbæk Andersen El-Center flyttede ind i Roskilde Banks tidligere filial på Sæbyvej i Kirke Hyllinge for seks år siden, har butikken haft en stor belysningsafdeling.

Og afdelingen er efterhånden blevet så populær blandt kunderne, at Claus og Bruno Stenbæk Andersen, der ejer butikken sammen, nu giver den et ekstra løft.

Stenbæk Andersen El-Center indtræder derfor i Lyspunkt, der er en landsdækkende kæde af belysningsbutikker. Det giver mulighed for at udvide sortimentet, fortæller Bruno Stenbæk Andersen.

- Vi får nogle nye muligheder. Ved at indtræde i en landsdækkende kæde, der fungerer som ét stort indkøbsfællesskab, får vi adgang til nogle nye og mere eksklusive produkter – blandt andet fra Le Klint og &tradition. Samtidig fastholder vi de gode produkter, som vi har i dag, og som vores kunder er glade for. Dermed får vi et bredere sortiment, som forhåbentlig gør, at vi kan tiltrække nye kunder, siger Bruno Stenbæk Andersen.

Loyale kunder
Stenbæk Andersen El-Center betjener kunder fra et stort opland mellem Roskilde, Holbæk og Frederikssund, og selvom nethandlen i disse år vinder frem i store dele af detailhandlen, oplever ejerne stor loyalitet fra lokalområdet.

- Jeg tror, at vores kunder godt kan lide at komme i en mindre butik, hvor de ved, at de får en ordentlig service, og hvor de ved, at de bliver taget alvorligt. Nu giver vi samtidig vores belysningsafdeling et løft og giver produkterne den plads, de fortjener, hvilket forhåbentligt gør det til en endnu bedre oplevelse at komme ind til os for at blive inspireret, siger Claus Stenbæk Andersen og fortsætter:

- Vi ved også, at når vi rammer de lidt mere eksklusive lamper, så vil kunderne helst handle i en fysisk butik, hvor vi kan give den rette rådgivning, så de får en lampe med hjem, som ikke bare ser flot ud, men som også giver det rigtige lys, siger han.

Fortsætter installationsforretningen
Opgraderingen af belysningsforretningen får ikke indflydelse på El-Centerets øvrige aktiviteter.

- Vi fortsætter installationsforretningen som hidtil – og stadig som en del af EL-Salg-kæden, siger Bruno Stenbæk Andersen, der udover arbejdet i butikken i Kirke Hyllinge også fungerer som bestyrelsesformand i EL-Salg-kæden.

Lyspunkt er en landsdækkende kæde af belysningsbutikker med fokus på eksklusive designerlamper. Lyspunkt forhandler blandt andet forhandler et stort udvalg af designerlamper – blandt andet mærker som Louis Poulsen, Le Klint, Verpan, Artemide, Light Point samt Lampefeber.

Kategorier


Om Euronics Danmark A/S

Euronics Danmark A/S er med sine 160 butikker fordelt over hele landet Danmarks største detailhandelshus for frivillige detailkæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning. Euronics Danmark A/S er en del af den internationale buying group Euronics International, hvilket betyder, at butikkerne i Euronics Danmark A/S handler ind sammen med godt 11.000 andre butikker. Det gør samarbejdet til et af de største i Europa og sikrer butikkerne konkurrencedygtige sortimenter og priser.

Kontakt

Henrik Overgaard Hansen

Henrik Overgaard Hansen

Pressekontakt Administrerende direktør Euronics Danmark A/S

Vi handler internationalt, men sælger lokalt!

Euronics Danmark A/S er kædehus for detailkæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren.

Euronics Danmark A/S
Niels Bohrs Vej 33B
8660 Skanderborg
Danmark