Nyhed -

Boligkøbere prioriterer internetforholdene

Det er ikke længere kun antallet af værelser, beliggenheden eller kvadratmeterprisen købere kigger på, når de skal investere i hus eller lejlighed.

I en afstemning på boligsiden.dk fra februar og marts svarer lidt over halvdelen af 1259 respondenter, at de undersøger hvor gode internetforholdene er i det område, hvor de kigger på bolig.

”At over halvdelen undersøger internetforholdene forud for et boligkøb vidner om en stor bevidsthed omkring den svingende kvalitet, vi ser rundt omkring i landet. Særligt yder- og landkommunerne har mange steder brug for et løft, hvis man som område skal gøre sig attraktiv for potentielle købere, for hvem en hurtigt internetforbindelse er vigtig. Det gælder eksempelvis, hvis man har hjemmearbejdsplads eller har børn i skolealderen, der er afhængige af adgang til diverse digitale portaler,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Høj fiberdækning i Trekantområdet
Netop af den grund valgte man på Christiansborg i 2016 at oprette en bredbåndspulje, som gør det muligt for borgere i områder med dårlig internetforbindelse at søge om midler til at forbedre forholdene. I 2017 afsatte puljen 102 millioner kroner til 42 projekter fordelt over hele landet.

Puljen er for alle, men kriterierne gør, at der hverken i Kolding, Fredericia eller Middelfart er blevet godkendt nogle ansøgninger.

”For at kunne søge om midler kræver det, at en vis andel af borgerne har meget lav internethastighed, så det er positivt, at der ikke er blevet søgt i vores område. Vi er med vores arbejde forud for bredbåndspuljen og så langt fremme, at vi udbyder fibernet til over 80 procent af boligerne i hele Trekantområdet,” siger Klaus Stenger, salgschef i EWII Bredbånd A/S.

På landsplan er det blot 62 procent af boligerne, der har adgang til fibernettet, som er en teknologi, der gør det muligt at bevare meget høje og ens up- og download-hastigheder. Derudover er det muligt at være koblet mange på den samme forbindelse uden stabiliteten eller hastigheden påvirkes.

Muligheden for at få høje hastigheder er for alvor vand på forbrugernes mølle, som i disse år snurrer lystigt derudaf. Den seneste telestatistik fra Energistyrelsen viser, at antallet af abonnementer med en forbindelse på minimum 100 Mbit/s steg med hele 71 procent fra 2016 til midten af 2017.

I alt har 532.000 abonnementer mindst en 100 Mbit/s-forbindelse, hvilket svarer til lidt mere end hvert fjerde abonnement i Danmark. Det billede går igen hos EWII.

”Vi oplever netop høj efterspørgsel på vores 100/100 Mbit bredbånd. Det er ikke nyt, at højere hastighed giver mindre ventetid på YouTube, men mange har også fået øjnene op for, at en højere kapacitet på bredbåndet også betyder høj billedkvalitet, og dermed en bedre oplevelse af streamingen af serier, film, sport eller tv,” siger Klaus Stenger.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • fibernet
  • ewii
  • infrastruktur
  • internet
  • boligkøb
  • privat
  • erhverv

Kontakt

Relateret materiale

  • Et halvt års gratis fibernet

    EWII Bredbånd tilbyder alle nye kunder et halvt års gratis fibernet inklusiv gratis oprettelse.

  • Ingen prisstigninger i mere end tre år

    Forleden kunne EWII Bredbånd glæde nye kunder med gratis fibernet i et halvt år, og nu er der gode nyheder til de eksisterende bredbåndskunder hos EWII – nemlig en prissikring frem til 31. december 2021.

  • Danskerne er vilde med fibernet

    Fibernettet har for alvor fået tag i Danmark og danskerne, og både private og erhvervsliv kobler sig på det lynhurtige fibernet som aldrig før.

  • Fremtiden kræver ambitiøse strategier for fibernettet

    Teleekspert Torben Rune mener, at der i fremtiden i endnu højere grad end nu er brug for en bredbåndsinfrastruktur, der understøtter rigtig høje hastigheder. Af den grund håber han, at flere vil følge EWIIs ambitiøse fiberstrategi, så der ikke bliver skabt a- og b-hold i Danmark.