Pressemeddelelse -

EWII Koncernen præsenterer supersolidt årsresultat for 2019

Mens 2020 allerede har vist sig at byde på store udfordringer, var 2019 noget nær et regnskabsmæssigt drømme-år for energikoncernen EWII. I dag fremlægger koncernen et årsregnskab for sidste år med et overskud på 516 millioner kroner.

”Det er et supersolidt resultat, som vi er stolte af. Og ikke mindst er det et resultat, der giver os bedre mulighed for at håndtere de vanskeligheder, der præger og vil præge resten af 2020,” lyder det fra EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.

Han understreger samtidig, at resultatet også afspejler et sammenfald af gunstige omstændigheder i 2019, og at det høje tal ikke er et udtryk for en øget likviditet.

”Det er det samlede årsresultat for hele koncernen. Det er ikke noget, der gør os rigere i rede penge, men vi står med en styrket balance. Det er vigtigt,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Resultatet er et sammenfald af særlige omstændigheder, der alle skete i 2019:

Aktiemarkederne lå usædvanligt højt, og EWII Koncernens datterselskaber, EWII Invest I og II, der forvalter koncernens formue, endte derfor med et overskud på 267 millioner kroner, som tæller på plussiden i det samlede regnskab. Dertil kommer, at koncernen i 2019 har frasolgt sin tilbageværende ejerandel i EWII Mobility, samt alle gaskunder i selskabet EWII Energi. Salgene giver en en-gangs-fortjeneste på 17 millioner kroner. Slutteligt påvirker det årsresultatet, at datterselskabet TREFOR Varme har fået godkendt en ansøgning om forrentning af indskudskapital, hvilket påvirker resultatet positivt med 246 millioner kroner i EWIIs årsregnskab for 2019.

Det flotte resultat for 2019 skal ses i lyset af disse omstændigheder, pointerer Lars Bonderup Bjørn:

”Mest glædeligt er det dog, at vi har fået stabiliseret driften. Vi har en grundlæggende sund forretning, og vores medarbejdere har rigtig meget at være stolte af. De har leveret en fantastisk indsats i 2019, og derfor kan man se på årsregnskabet, at forretningen viser gode takter. Det er en vigtig del af resultatet. Men når det er sagt, så er vi fremadrettet udfordret i vores el-net og vi har ikke indflydelse på, hvordan aktiemarkederne opfører sig, og vi kan ikke sælge datterselskaber to gange. Det er omstændigheder, der er unikke for netop dette årsregnskab, og de er også en del af resultatet,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Et af de store tal i årsregnskabet er forrentning af indskudskapitalen i datterselskabet TREFOR Varme. Selskabet har for år tilbage indsendt en ansøgning om at få lov til at forrente selskabets indskudskapital, og har i 2019 fået grønt lys af Forsyningstilsynet, hvilket har resulteret i et bidrag til årsresultatet på 246 millioner kroner.

Da afgørelsen fra Forsyningstilsynet var i hus valgte koncernen via TREFOR Varme at sænke prisen på varme med 2,00 DKK eksklusiv moms pr MWh pr 1. januar.

”Mens vi nu går i gang med at opkræve de indtægter, vi skal have hjem fra forrentning af indskudskapital, sænker vi opkrævningerne til henlæggelser. For kunderne bliver det således billigere, mens TREFOR Varme får en styrket egenkapital”, forklarer Lars Bonderup Bjørn.

Med de mange gunstige begivenheder, der knytter sig til netop 2019, forventer direktøren ikke, at næste regnskabsår kommer til at kunne matche årets stærke resultat.

Men det er heller ikke der, hans fokus ligger, siger han:

”Jeg glæder mig utroligt meget over, at vi kan se på årsregnskabet, at driften af virksomheden er stabiliseret, og at kerneforretningen hænger godt sammen. Det er utrolig godt gået af medarbejderne, og det er det, der giver os vækst og stabilitet. Så det er det, vi kommer til at tage med os herfra og bruge som fremadrettet fokus i 2020,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Læs mere i årsrapporten her: https://ewii.com/om-ewii/aarsrapport

For yderligere information kontakt venligst:

Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på telefon 23 23 71 18

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • vand
  • ledelse
  • infrastruktur
  • bredbånd
  • el
  • erhverv
  • digitalisering
  • energi
  • økonomi
  • ewii
  • fibernet
  • grøn omstilling
  • kunder
  • privat
  • trefor
  • varme
  • årsregnskab
  • internet
  • fiber
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Relateret materiale

  • EWII har fundet sin nye CEO

    Det bliver Lars Bonderup Bjørn, der tager over som adm. direktør i energikoncernen EWII. Den 48-årige nordjyde sætter sig i stolen i Kolding den 1. januar 2018.

  • Strukturændringer i EWII på plads

    Det har været undervejs et stykke tid, og nu ligger strukturen for fremtidens EWII klar. Koncernen bliver op delt i to søjler: TREFOR Infrastruktur og EWII Business.

  • 2017 var et svært år for EWII Koncernen

    EWII Koncernen kom ud af 2017 med et underskud på 14 mio. kroner efter skat og en omsætning på 1.474 mio. kr. efter et år, der var præget af stor turbulens omkring koncernen. Driftsresultatet – EBITDA – blev på 256 mio. kr.

  • EWII Teknik sælger alle kommercielle VVS og fjernvarmeaktiviteter

    EWII Koncernens datterselskab EWII Teknik har solgt alle de kommercielle aktiviteter indenfor VVS og fjernvarme. Aktiviteterne er solgt til tre forskellige købere. Samlet set bliver 33 medarbejdere fra EWII Teknik overdraget til en ny arbejdsgiver.

  • Ny offensiv strategi klar for EWII

    EWIIs nye strategi med titlen ’Én digitalt integreret multiforsyning’ blev torsdag aften præsenteret for EWIIs repræsentantskab. En væsentlig del af strategien handler om fibernettet, der fremover af koncernen opfattes som en forsyningspligtig ydelse.

  • Nyt formandskab på plads i EWII

    EWIIs nyvalgte repræsentantskab var tirsdag samlet for første gang for at konstituere sig med valg til bestyrelsen og valg af ny formand og næstformand. Anders Skovdal er EWIIs nye bestyrelsesformand, og Morten Hansen fortsætter som næstformand.

  • EWII afslutter oprydning med årsregnskab for 2018 og kigger fremad

    EWII Koncernen landede i 2018 et underskud på 204 MDKK efter skat. Omsætningen blev på 1.211 MDKK og er reduceret med 140 MDKK som følge af vundet højesteretssag, der betyder, at TREFOR Vands kunder skal opkræves tilsvarende mindre i de kommende år.