Gå til indhold

Nyhed -

Topdanmark udvider kontrakt med Falck om vejhjælp

Forsikringsselskabet Topdanmark forlænger og udvider sin aftale om ”Tophjælp” med Falck. Fra den 1. maj varetager Falck Topdanmarks kontakt med vejhjælpskunder, fra de ringer med problemer, til udfordringen er løst, ligesom Falck fremover varetager akutopkald og satellitovervågning af dyre biler.

Når kunderne i Topdanmark har haft brug for vejhjælp, har de hidtil ringet til Topdanmark Døgnservice, som derefter har rekvireret Falck. Fra 1. maj vil kundens opkald gå direkte til Falck, der dels har overblikket over tilgængeligt mandskab i nærheden og dels kan aftale med kunden, hvornår det bedst passer at få hjælp.

Falck overtager også satellitovervågning af dyre biler samt visitering af akuthjælpsopkald uden for åbningstid til alle kundesegmenter (genhusning, vandskader, brandskader mv.).

Privatkundedirektør hos Topdanmark, Erik Adrian udtaler:

- Topdanmarks egen Døgnservice har leveret gode kundeoplevelser til vores Tophjælpskunder døgnet rundt, og det har Falck også, når de har hjulpet kunderne på stedet. Med den nye aftale varetager Falck vores Tophjælp, fra kunden ringer, til problemet er løst – et set-up Falck har stor erfaring med fra deres direkte kunder. Det er mere smidigt og effektivt, uden at vi går på kompromis med kundeoplevelsen.

Executive Vice President hos Falck Assistance, Lars Vester Pedersen udtaler:

- Vi ser det som en stor tillidserklæring fra Topdanmark, at de nu tildeler os ansvaret for at besvare kundernes opkald. Det er en positiv og vigtig udvikling for Falck, at det er lykkes at etablere så stærkt og solidt partnerskab med Topdanmark.

Kategorier

Pressekontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07

Relateret materiale

Velkommen til Falck DK!

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med hen-blik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 29 lande og har omkring 33.000 medarbejdere.

Falck DK
Sydhavnsgade 18
2450 Copenhagen SV
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum