Gå til indhold
Falck åbner stort kviktestcenter i Brabrand på fredag

Pressemeddelelse -

Falck åbner stort kviktestcenter i Brabrand på fredag

Falck åbner et nyt kviktestcenter i Brabrand på Gjellerupvej 105 og øger dermed testkapaciteten i Aarhus markant. Det nye testcenter har åbent alle ugens dage fra 8.00 til 20.00.

Efterspørgslen på antigen test er steget i forbindelse med den yderligere genåbning af samfundet. Falck har derfor sammen med Region Midtjylland besluttet at åbne et nyt stort kviktestcenter i Aarhus. Det nye testcenter ligger i Brabrand Mejeri på Gjellerupvej 105 og har åbent alle dage i ugen fra 8.00 til 20.00.

Det bliver det femte store testcenter i Aarhus ved siden af Filmbyen, Vejlby Risskov, Nobelparken og Viby Hallen. Derudover er der p.t. 20 mindre teststeder i Aarhus kommune.

”Vi er glade for at kunne åbne et nyt testcenter i Aarhus-området, så vi kan tilbyde borgerne flere muligheder for at blive testet. Det nye testcenter i Brabrand er blot et blandt mange tiltag, som vi løbende arbejder på at implementere, så testkapaciteten følger efterspørgslen på kviktest,” siger Arne Vesterdal, der er projektchef for Falcks covid-19 indsats i Region Midtjylland.

Det nye kviktestcenter ligger med indkørsel fra Viby Ringvej med gode parkeringsforhold, 15 minutters gåafstand fra City Vest og tæt på busforbindelser 6A, 12 og 22.

Falck opfordrer alle, der skal bruge en test, til at holde sig ajour med ventetiderne på de enkelte testcentre på Falcks hjemmeside og blive testet i de tidsrum, hvor den forventede ventetid er kortest.


Adresse og åbningstider på testcenter i Brabrand:

Brabrand Mejeri
Gjellerupvej 105
8220 Brabrand

Åbningstider: Alle ugens dage fra kl. 0800 til 2000

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Covid Projektchef Arne Vesterdal tlf. 2345 2624 eller arne.vesterdal@falck.com.

Kategorier


Om Falck
Vi er optagede af menneskers velvære og udmærker os ved at redde og forbedre livet for folk i nød. Dette har gjort Falck internationalt førende inden for ambulancetjenester og healthcare.

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne.

Falck har aktiviteter i 30 lande og har mere end 27.000 medarbejdere.

Kontakt

Global Communications

Global Communications

Pressekontakt +45 70 22 03 07

Velkommen til Falck DK!

Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med hen-blik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.

Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.

Falck DK
Sydhavnsgade 18
2450 Copenhagen SV
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum