Pressemeddelelse -

Falck igangsætter droneflyvninger i Grønland

Frem mod november 2022 skal Falck og Det Grønlandske Sundhedsvæsen afprøve brugen af droner til at transportere medicin og diagnostiske prøver mellem byer og bygder. Intentionen med projektet er at afsøge, hvordan droner kan styrke sundhedsindsatsen i bygderne, hvor infrastrukturen er en udfordring, og der er langt til nærmeste hospital.

I samarbejde med Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse (Grønlands Selvstyre) og Grønlands Center for Sundhedsforskning tager Falck endnu et vigtigt skridt frem mod integrationen af droner på sundhedsområdet. Droner skal være med til at binde bygderne tættere på hospitalet, og beboerne i den grønlandske Region Sermersooq bliver de første i Grønland til at afprøve brugen af droner i Sundhedsvæsnet.

Falck har arbejdet med implementering af droner i sundhedsvæsenet i en årrække, og har igennem et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet solid erfaring med etablering af logistikforløb, der passer sammen med den omkringliggende organisation. Sammen med de grønlandske sundhedsmyndigheder, der kender den eksisterende organisation og borgernes behov, skal partnerne i fællesskab udvikle et set-up, der understøtter integration af droner i sundhedsvæsenet.

”Vi er spændte på, hvordan dronerne kan bidrage til vores sundhedsvæsen og hjælpe de borgere, der bor langt fra nærmeste hospital. Der arbejdes lige nu på at sikre en opsætning, der fungerer godt sammen med de arbejdsgange og processer, som vores sundhedsvæsen allerede er bygget op omkring i dag,” siger Ella Skifte, chefsygeplejerske i Sundhedsvæsenet i Grønland.

Konkret skal dronerne transportere medicin som fx antibiotika og diagnostiske prøver fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk til bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. Da distancerne imellem bygderne til det nærmeste hospital er store, kan brugen af dronerne afhjælpe med en hurtigere diagnosticering og gøre det nemmere og hurtigere at få livsvigtigt medicin frem på de lange distancer.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Det Grønlandske Sundhedsvæsen og deres fremsynethed, så vi nu for alvor kan afprøve, hvordan sundhedsdroner fungerer i praksis over lange distancer og i sammenspil med det eksisterende sundhedsvæsen. Det er afgørende erfaringer, vi gør os nu, og det kommer til at danne det fundament, som vores videre implementering af droner i sundhedsvæsnet skal bygge ovenpå,” siger, Nicolai Søndergaard Laugesen, der er udviklingsdirektør og ansvarlig for droneprojekter i Falck.

Vigtigheden af hurtigere diagnosticering

Ledende regionslæge i Region Sermersoog håber ligeledes på, at dronerne både kan hjælpe med hurtigere diagnosticering og levering af medicin.

“Et hurtigere behandlingsforløb kan i sidste ende have stor betydning ved mere alvorlige sygdomstilfælde. Så jeg ser frem til at se, hvorledes dronerne kan bidrage til at reducere oplevelsen af afstandene i vores region og forhåbentlig være med til at højne vores sundhed,” siger Jesper Olesen.

Ventetid grundet de store afstande er både kostbart og kan i nogle tilfælde være helt afgørende for en patients forløb. Derfor forventes droneprojektet på sigt at kunne bidrage til et mere effektiv patientforløb med mulighed for hurtigere svar på undersøgelsesresultater og dermed hurtigere igangsætning af behandling.

”Grønlands geografi og bosætningsmønster stiller særlige betingelser og udfordringer, når det kommer til borgernes adgang til sundhedsydelser. Vi ser i Grønlands Center for Sundhedsforskning frem til at indsamle viden på baggrund af projektet, der kan medvirke til at styrke sundhedsindsatsen mellem bygder og byer,” siger regionslæge og formand for Grønlands Center for Sundhedsforskning Gert Mulvad.

Projektet er forankret hos ledende regionslæge Jesper Olesen i Region, Sermersooq og Falcks udviklingsenhed Vertical, der igennem en årrække har arbejdet med implementeringen og brugen af droner i sundhedsvæsnet.

For yderligere information
Jesper Olesen, Ledende regionslæge Region Sermersooq (+299) 53 05 08
Gert Mulvad, MD, PhD hc. Grønlands Center for Sundhedsforskning, Ilisimatusarfik (+299) 48 32 53
Nicolai Søndergaard Laugesen, Udviklingschef, Falck (+45 30567415)

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sundhedsdrone
  • droner
  • falck
  • peqqik
  • ilisimatusarfik
  • vertical
  • grønland
  • innovation
  • healthdrone

Om Falck
Falck er en førende global leverandør af integrerede sundhedsløsninger.

I mere end 100 år har Falck reddet og hjulpet mennesker med sundhedshjælp, brandredning og ambulancetjenester. Falck tilbyder akut hjælp samt løsninger inden for forebyggelse og sundhedsfremme til private, virksomheder og offentlige myndigheder.

Falck opererer i 26 lande og har 33.000 medarbejdere.

Kontakt

Alice Klitholm Duch

Pressechef i Falck +45 21 83 78 98

Relateret materiale

Falck sætter AI og droner på agendaen under statsbesøg i Berlin

Som førende leverandør af sundhedsydelser, og blandt verdens mest avancerede ambulancetjenester, deltager Falck i royalt statsbesøg i Berlin om bæredygtighed. Falck bidrager med visioner for fremtidens ambulancer og perspektiver for brugen af droner og kunstig intelligens i sundhedssektoren.
Rammen for statsbesøget er for Falcks vedkommende bæredygtighed i sundhedssektoren, der er et vigtigt po

Falck når ny milepæl med sundhedsdroner på Ærø

Som et led i projekt HealthDrone i samarbejde med blandt andet Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet laver Falck nu som de første i Danmark testflyvninger med droner i åbent luftrum og uden for synsvidde. På sigt skal dronerne anvendes til at transportere blodprøver og medicin, hvilket kan bidrage til hurtigere diagnosticering og behandling af patienter fremover.
Fremtidens sundh

Falck rapporterer organisk vækst i 2. kvartal 2022

Falck fik en organisk vækst på 4,0% i 2. kvartal 2022, som var bredt forankret på tværs af koncernens forretningsområder i Europa, USA og Latinamerika. Driftsresultatet var dog påvirket af fortsat stigende energipriser og mangel på arbejdskraft.

Falck fortsætter væksten i 3. kvartal

Falck realiserede en omsætning på 2.942 mio. kr. og et driftsresultat, EBITA, på 142 mio. kr. i 3. kvartal 2022. Den organiske vækst lå på det højeste niveau i år med 6,1% og blev opnået i kraft af en fortsat fremgang på tværs af forretningsområderne i Europa, USA og Latinamerika.

Falck sikrer sig retten til Jump Aeros første bemandede droner

Falck har sikret sig retten til Jump Aeros´ første kommercielle levering af JA1 Pulse, der er små enkeltmandsfly - specialdesignet til at bringe en ambulanceredder hurtigt frem ved fx hjerteanfald, hvor minutter kan være afgørende.