Pressemeddelelse -

Vi savner rugbrødet på ferien

Langt de fleste danske turister klarer sig fint på ferien uden spegepølse og leverpostej, men rugbrødet er savnet - og 1 ud af 5 rejsende, tager som regel mad med hjemmefra. Det viser ny stor undersøgelse fra Falk Lauritsen Rejser.

Med i gennemsnit seks ugers ferie hører danskerne til de mest berejste i Europa, og vi har for længst lært at udtale tzatziki, souvlaki, paella og de andre ikke længere helt så eksotiske retter fra Middelhavslandenes menukort.

Men selvom vores smagsløg for længst har taget hvidløg, rosmarin og olivenolie til sig, er der fortsat ting, som vi savner, når vi tager på ferie under sydlige himmelstrøg. Det viser en dugfrisk undersøgelse foretaget blandt 2.380 deltagere på falklauritsen.dk.

Hver femte har fødevarer med
20 procent – eller næsten 500 respondenter – svarer således, at de som regel tager fødevarer med hjemmefra. Lidt flere, nemlig 726 personer svarer at de godt kan finde på at tage fødevarer med men dog sjældent gør det.

Endelig svarer 1171 personer – eller lige omkring halvdelen – at de aldrig tager fødevarer med i rejsekufferten.

Rugbrød, lakrids og mælk
Det er især det danske rugbrød, det kan være svært at holde ferie uden. 743 personer eller næsten hver tredje deltager i undersøgelsen peger på rugbrødet som den mest savnede fødevare, når rejsen går sydpå.

Syv procent savner lakrids mere end noget andet, mens også dansk mælk og i mindre grad leverpostej og spegepølse nævnes som nogle af de madvarer, vi nødigst vil undvære, når vi holder ferie.

De unge er mest til kerner
Undersøgelsen viser desuden, at det særligt er de yngste feriegæster, der savner det daglige rugbrød, mens en større andel af de ældre rejsende slet ikke savner noget.

Næsten halvdelen af feriegæsterne mellem 18-25 år så gerne, at rugbrødet kom med i kufferten, mens næsten to ud af tre rejsende over 65 år hævder, at de ikke savner noget hjemmefra, når ferien går sydpå.

Danskerne er blevet mere nysgerrige
”Tallene viser selvfølgelig, at rugbrødet og et par andre kendte, danske madvarer er i høj kurs, men omvendt viser svarene også, at de fleste danskere er nysgerrige på rejsen – også når det gælder madoplevelser”, siger Falk Lauritsen Rejsers Salgs- og marketing direktør i en kommentar til udtalelsen.

”Andelen der medbragte mad med på ferien, var langt større for tyve år siden, end den er i dag, så også på dette punkt har turismen udviklet sig”, afslutter Søren Buchbjerg.

For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ferie
  • rejse
  • rejser

Falk Lauritsen Rejser har rødder tilbage til 1967, hvor familien Falk Lauritsen for første gang sendte feriegæster til den spanske ferieø Mallorca. Falk Lauritsen Rejser tilbyder foruden sol- og badeferier hele året også længerevarende, kulturelt stimulerende rundrejser under navnet discover by Falk Lauritsen. I 2012 forventer selskabet at sende ca. 90.000 danskere syd på til sol- og badeferie

Relateret materiale

  • Sådan rejser vi i 2057

    Til Mallorca med automatpilot eller Australien på rekordtid - og i fly med børnefri zoner? Familien Falk Lauritsen har været rejsearrangør i 45 år. I den anledning har Falk Lauritsen Rejser spurgt, hvordan vi kommer til at rejse om 45 år fra nu. Læs de overraskende svar her.

  • 9 ud af 10 bliver klogere på ferien

    De fleste danskere ønsker at blive klogere på det land eller den by, de besøger, og vi er ivrige efter at lære lokalbefolkningen at kende, viser ny, stor rundspørge fra Falk Lauritsen Rejser.

  • Det betragter vi som god service på ferien

    Er det den gode rejseleder, den grundige stuepige, den pletfrie tjener eller måske rejsebureauets tilgængelighed der vægtes højest, når danske feriegæster skal vurdere god service? Falk Lauritsen Rejser har spurgt 1.500 gæster, hvad der er vigtigst for dem både før, under og efter ferien.

  • Vi drømmer om Caribien men vælger Sydeuropa

    Hvad er dit nytårsforsæt? Falk Lauritsen Rejser har undersøgt, hvor vi drømmer om at rejse hen i 2013 – og hvor vi ender med at holde ferie. Se svarene her.

  • Konfirmander anno 2013 ønsker sig penge og rejseoplevelser

    Det er populært at blive konfirmeret. Antallet af konfirmander har de seneste år været stigende, men noget tyder på at gaveønskerne har ændret sig. Rejseoplevelser er nu i lige så høj kurs som smartphones, stereoanlæg og andre materielle gaver, viser ny undersøgelse.