Pressemeddelelse -
Nyhed: akku-kombihammer KHC 18 fra Festool
Akku-kombihammeren KHC 18 er robust, med ekstrem belastningsevne og udholdende. Med den effektive kulfrie EC-TEC-motor og det pneumatiske slagværk med 2,6 joule slagenergi opnår du hurtigt det bedste resultat. I praksis viser KHC 18 sine alsidige evner og kræfter: Både ved hammerboring, boring og skruning uden slag eller mejsling kan du skifte mellem en række forskellige anvendelsesmuligheder på få sekunder.
Kernen i det nye og kraftfulde 18 volt-værktøj er en kulfri EC-TEC-motor, som i kombination med et pneumatisk slagværk skaber hurtige fremskridt, når du borer og mejsler i beton, sten og murværk. Den børsteløse motor arbejder slitagefrit og omdanner batteriets energi til optimal ydelse stort set uden tab. Kombinationen af 2,6 joule slagenergi, vibrationsdæmper og ergonomisk greb er perfekt til krævende opgaver.
Kraftfuld og alsidig
KHC 18 er ikke "kun" kraftfuld, den er også virkelig alsidig. Ikke mindst fordi borepatronen kan skiftes uden brug af værktøj. Hammerbor, borekroner og mejsler kan lynhurtigt fastgøres i SDS-Plus-borepatronen. Hurtig-borespændepatronen udvider desuden spekteret af mulige indsatsværktøjer yderligere til også at omfatte f.eks. bor med cylindrisk skaft eller bor, bits og bitsholdere med sekskantet skaft.
2,6 joule slagenergi sikrer effektivt arbejde ved mejsling og hurtig progression ved hammerboring. KHC 18 imponerer også med sin performance ved hammerboring i beton med op til Ø 18 millimeter (maks. Ø 26 mm muligt). Perfekt til det optimale workflow: Med funktionsknappen er det nemt at skifte frem og tilbage mellem de forskellige anvendelser, hammerboring, mejsling og boring uden slag.
Sikker og støvfri
Den gennemtænkte udsugningsanordning (fås som tilbehør) passer til alle dine anvendelser og til det smarte Festool udsugningssystem. Udsugningsanordningen fastgøres blot på dybdeanslaget og tilsluttes støvsugeren. Festool 18V Bluetooth®-batterier kommunikerer med Bluetooth®-modulet i CLEANTEC støvsugeren (kan eftermonteres som tilbehør på CT 26/36/48) og starter automatisk støvsugeren, når akku-værktøjet tændes. Det elektroniske KickbackStop modvirker farlige vridninger af håndleddet i tilfælde af pludselig fastklemning eller blokering af boret og sikrer dermed større sikkerhed under arbejdet. Vibrationsdæmperen absorberer slagenergien og dæmper den, før den overføres til hænderne. Kombinationen med det ergonomiske greb giver ekstra støtte ved kraftfulde anvendelser.
Med dybdeanslaget, som er nem at montere på det ekstra håndtag, kan den ønskede boredybde indstilles uden brug af værktøj. Den nye akku-kombihammer fås fra maj 2024 hos autoriserede Festool forhandlere.