Pressemeddelelse -
Finnair bliver ved med at vokse til Asien - trods Eyjafjallajökull
2010 05 18 I perioden januar til april i år steg Finnairs trafik til Asien med syv procent sammenlignet med samme periode året før. Og det til trods for et minus på seks procent i april måned på grund af den vulkanske aske fra Eyjafjallajökull. Finnairs Danmarkschef, Tomi Naamiemi, siger, at det er fantastisk, at Asien stadig ligger i plus efter alt det, som er sket:
– At faldet ikke blev større beror på, at det lykkedes os at komme i gang med flyvningerne til Det fjerne Østen hurtigere end til de øvrige markeder. Før vulkanudbruddet var vi inde i en meget positiv spiral rent salgsmæssigt. Forudbookinger fra i dag og 16 uger frem ser rigtigt godt ud. Finnairs lokkemad lige nu er kombinationen af Shanghai og Verdensudstillingen, hvor virksomheden har åbnet en veritabel luftbro til og fra Helsinki med daglige nonstop-flyvninger.
Helsinki lufthavn blandt de bedste i verden - igen
2010 05 18 Helsinki lufthavn rangeres som Europas fjerdebedste og verdens fjortende bedste (op fem placeringer siden sidste år) i rejsebranchens største forbrugerrangering af 190 lufthavne. Bag undersøgelsen står Skytrax. Næsten ti millioner passagerer fra 100 forskellige lande har bedømt lufthavnene efter 39 forskellige kriterier. Alt fra service og sikkerhed til bagagehåndtering og shopping. Finnairs Danmarkschef, Tomi Maaniemi, er glad for udmærkelsen:– Det er en præstation, at en lufthavn af Helsinki størrelse kan sammenligne sig med verdens førende storlufthavne. Udmærkelser bekræfter, at vores strategi med udvikling af Helsinki til en førende gateway mellem Europa og Asien er på vej til at sætte sig fast i de rejsendes hukommelse. Verdens bedste lufthavne: 1. Singapore 2. Seoul 3. Hongkong, 4. München, 5. Kuala Lumpur, 6. Zürich, 7. Schiphol, 8. Beijing, 9. Auckland og 10. Bangkok. (Helsinki 14)
NEX hurtigst mellem Narita og Tokyos centrum
2010 05 18 Nu har det nye højhastighedstog mellem Narita-lufthavnen og Tokyo Station været i drift i fire måneder. NEX kører strækningen på 53 minutter. Morgen, middag og aften afgår toget hvert 30. minut. Resten af tiden hver time. Pris:Enkelt fra ca. 200 kr.
Flyv med Finnair til Shanghai fra 4.960 kr
2010 05 18 Gå ikke glip af Finnairs tilbud fra København til Asien, som du kan booke via Finnairs hjemmeside eller hos dit rejsebureau. Fra-priserne er inklusive skatter via Helsinki: Bangkok 6.580 kr., Delhi 4.060 kr., Shanghai 4.960 kr., Peking 5.640 kr., Hongkong 5.530 kr., Tokyo 6.620 kr., Nagoya 6.670 kr., Osaka 6.680 kr., New York 4.180 kr., Seoul 6.510 kr., Sydney 9.998 k.r og Toronto 4.600 kr.
Emner
- Flytrafik