Pressemeddelelse -

​Ny formand for byens museumsattraktion

Formandsskifte i fondsbestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet
Det er en rutineret Jakob Lose, der indtræder på formandsposten for museet. Han har i forvejen siddet i bestyrelsen i to år, udpeget af Esbjerg Byråd, og spiller en central rolle i at forankre den om- og udbygningsplan der arbejdes med for Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Seks spændende år
Det er tidligere kommunalpolitiker, Knud Jager Andersen der forlader formandsposten for museets bestyrelse. ”De kompetencer jeg tilførte bestyrelsen var ret entydige, nemlig et indgående kendskab til såvel det politiske som administrative system hos museets største enkelte bidragsyder, Esbjerg Kommune.” siger Knud Jager Andersen, da han overleverer stafetten til Jakob Lose.

"Jeg har bidraget gennem 6 spændende år, hvor der er sket mange og store forandringer - men årene har også bragt mig længere væk fra den politiske indflydelse. Jeg mener derfor, at tiden er inde til at museet skal have en ny formand med relevante netværk, og som kan være med til at drive den tunge opgave, det er at realisere museets store udbygningsplan der bærer arbejdstitlen, Havets Giganter. Jeg er meget glad for, at valget faldt på Jakob", lyder det fra afgående formand Knud Jager Andersen.

Havets Giganter
Forundersøgelserne til den ambitiøse om- og udbygning af Fiskeri- og Søfartsmuseet er i fuld gang, og efter sommerferien indledes der formelle arbejde med at ansøge fonde. Jakob Lose er allerede en aktiv bidragyder på flere niveauer i forhold til arbejde der er påbegyndt for at realisere Havets Giganter, herunder emner der relaterer sig til by-strategisk udvikling og indholdsprogrammering til det nye museum – og senest nu altså også som formand for fondsbestyrelsen og dens virke.

Jakob Lose er glad for valget og er mere end klar, til den store opgave: ”Jeg ser meget frem til samarbejdet med museets medarbejdere, frivillige, ledelse og bestyrelse om museets transformation til "Havets Giganter". Om- og udbygning af Fiskeri- og Søfartsmuseet vil resultere i en museumsattraktion i særklasse - og en stærkere destination i både lokal, regional og national kontekst.”

FAKTA
Da Knud Jager Andersen startede som medlem af – og formand for fondsbestyrelsen den 1. januar 2014, var han netop udtrådt af Esbjerg Byråd efter 28 års medlemskab, heraf mere end 15 år som kulturudvalgsformand. En post som i øvrigt Jakob Lose overtog efter ham.

Jakob Lose (40 år) har været medlem af Esbjerg Byråd siden 2002. Han er direktør for IT-virksomheden Webitall. Gift med Stephanie Lose, regionsrådsformand for Region Syddanmark. Sammen har de pigerne Sofie og Mie.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • havets by
  • udvikling
  • kultur
  • havets giganter
  • fos
  • fondsbestyrelse
  • kommunalpolitik
  • formandskifte
  • museum
  • historie
  • fiskeri- og søfartsmuseet
  • fimus
  • esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Kontakt

Merete Jankowski

Pressekontakt Direktør 60923681