Gå til indhold
Dig og mig - putting it together

Pressemeddelelse -

Dig og mig - putting it together

Dig og mig - putting it together er en festforestilling med sange skrevet og komponeret af en af vores tids største musicalkomponister, Stephen Sondheim. Musicalen har været opført med stor succes i New York og London, og nu kommer turen til Danmark, hvor Folketeatret kan sende en forestilling med Danmarkspremiere på turne.

Musicalen består af numre fra forskellige Sondheim-musicals fremført i en kærlighedsfortælling af Preben Kristensen, Betty Glosted, David Owe, Charlotte Guldberg og Peter Pilegaard.

Der mixes både drinks og følelser under et cocktailparty hos et velhavende, midaldrende par, der synes at have styr på tilværelsens materielle goder, men mindre styr på at pleje deres - efterhånden sølvbryllupstrætte - kærlighed. Den ene drink afløser den anden, og de bliver mere og mere åbenhjertige om det svære i at fastholde passionen. Det yngre par mødes, forelsker sig og kommer i tvivl om de skal binde sig og sige farvel til singleliv og den frihed, det indebærer. For begge par bliver kunsten at afbalancere forholdet mellem kærlighed, ejerskab og frihed.

Stephen Sondheim har leveret musik og tekster til musicals igennem mere end 50 år. Han har blandt andet vundet en Oscar for "Sooner or Later (I Always Get My Man)" fremført af Madonna fra filmen Dick Tracy (1990) samt otte Tony Awards og otte Grammy Awards. Han er især kendt for musicalerne Follies, Sweeney Todd og Into the Woods. Han er også manden bag sangteksterne til hit-musicalen West Side Story.

Kim Lundsgaard Nielsen instruerer, og Sara Vilslev laver scenografien. Jeanette Binderup-Schultz er koreograf på musicalen, som er oversat af Trine Dansgaard. Jakob Lindbirk er kapelmester.

Spilleperiode:

Turne: 16. september - 21. november 2015.

Læs mere på www.folketeatret.dk.

Emner

Tags


Folketeatret - teater til alle

Folketeatret er hele Danmarks teater. I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Vi spiller teater på scenerne i Nørregade, og vi tager på turne rundt i hele Danmark. Her spiller vi på både små og store scener for publikum i alle aldre. Folketeatret er derfor teater til alle - også geografisk.

Pressekontakt

Astrid Thoudal Feder

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20 87 96 61

Lotte Undén

Pressekontakt Kommunikationschef 21 67 32 48

Relateret materiale