Gå til indhold
Offside
Offside

Pressemeddelelse -

Offside

En ungdomsforestilling, der gør op med diskriminerende sportskultur.

Folketeatret│u præsenterer HiLS DiN MOR og Teatret Maskens højaktuelle forestilling, der sætter fokus på homoseksualitet i fodboldens verden. Premiere 26. oktober 2021 kl. 10.00

I en lille lokal fodboldklub i udkantsdanmark drømmer de unge drenge om en dag at spille i superligaen. Nick er en af de bedste på holdet og hans far, som også er træner, har store ambitioner på hans vegne. Asbjørn er nytilflyttet og må kæmpe for at blive en del af holdet. Nick tager ham i forsvar, og venskabet udvikler sig til en forelskelse. Rygter begynder at sprede sig på holdet lige op til en vigtig kamp, hvor der kommer talentspejdere fra fodboldakademiet, og det går op for Nick, at han kæmper en større kamp end den på fodboldbanen. Der er jo ingen bøsser i superligaen – eller er der? 

Offside er en historie, som frygtløst blotlægger tabuiseringen af homoseksualitet i fodboldens verden og den kultur, som fastholder sporten i en udpræget homofobi. En ungdomsforestilling om forbudt kærlighed, normer, tabuer og modet til at stå ved sig selv i et diskriminerende sportsmiljø.

Mange hilsner

Folketeatret U

For yderligere information kontakt Ingrid Alering, Folketeatret │ u, tlf. 53 65 52 65

Emner


Folketeatret - teater til alle

Folketeatret er hele Danmarks teater. I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Vi spiller teater på scenerne i Nørregade, og vi tager på turne rundt i hele Danmark. Her spiller vi på både små og store scener for publikum i alle aldre. Folketeatret er derfor teater til alle - også geografisk.

Vidste du, at den legendariske sportskage fra La Glace er navngivet efter skuespillet "Sportsmænd", som blev opført på Folketeatret i 1891? 

Vidste du, at Folketeatret har et spøgelse? Sofus hedder han. Han hængte sig i et snoretræk på Store Scene på grund af ulykkelig kærlighed til en af tidens store skuespillerinder. 

Vidste du, at Ove Sprogøe debuterede på Folketeatret i rollen som Nicolaj i "Nøddebo Præstegaard" i 1945? Han spillede denne rolle i årene 1945-60. Ove Sprogøe var tilknyttet Folketeatret helt frem til 1994. 

Pressekontakt

Astrid Thoudal Feder

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 20 87 96 61

Lotte Undén

Pressekontakt Kommunikationschef 21 67 32 48

Relateret materiale

Folketeatret - teater til alle

Folketeatret er hele Danmarks teater. I København huserer vi i Nørregade, hvor Folketeatret, Danmarks ældste folkelige teater ligger. Vi spiller teater på scenerne i Nørregade, og vi tager på turne rundt i hele Danmark. Her spiller vi på både små og store scener for publikum i alle aldre. Folketeatret er derfor teater til alle - også geografisk.

Folketeatret
Nørregade 39
1358 København K