Gå til indhold
Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
Alex Høgh Andersen er ny mærkeambassadør for Ford og kører i den helt nye, fuldelektriske Ford Explorer.

Pressemeddelelse

Ford Danmark og Alex Høgh Andersen sætter ansigt på ny global brandstrategi

Ford Danmark indgår nu et tæt samarbejde med skuespiller og fotograf Alex Høgh Andersen, der som ny mærkeambassadør kører i den helt nye, fuldelektriske Ford Explorer. Samarbejdet lanceres i forlængelse af Fords nye globale brandkampagne, "Ready. Set. Ford.", der genopliver mærkets historiske styrker og sætter kursen mod en ny, elektrisk fremtid – med mennesket i centrum.

I en bilbranche, hvor teknologiske specifikationer og design i stigende grad minder om hinanden, flytter Ford med Ready. Set. Ford. fokus væk fra selve bilen og over på de oplevelser, bilen gør mulige for mennesker.

Den nye retning bygger videre på Fords stolte arv inden for performance, motorsport og offroad. Målet er at sikre, at overgangen til elbilen bliver en naturlig forlængelse af Fords DNA – ikke et brud med det. Med denne baggrund redefinerer Ford begrebet formåen (på engelsk capability). Det handler ikke længere kun om rå, tekniske specifikationer, men om en menneskelig formåen – hvad bilen rent faktisk gør os i stand til at udrette og opleve i hverdagen.

Denne filosofi foldes nu ud i Danmark i samarbejde med Alex Høgh Andersen, der udover sin succesfulde internationale skuespilkarriere har en dyb, personlig passion for fotografi.

”Jeg har altid haft en stor kærlighed til fotografiet. For mig handler det om at se verden lidt skarpere og fange de øjeblikke, hvor noget er lige ved at ske. Derfor giver det utrolig god mening for mig at samarbejde med Ford om netop vores menneskelige formåen og handlekraft. Det handler ikke kun om bilens tekniske egenskaber, men om hvad den vækker i os. Hvad er det, der gør os klar til at tage af sted, prøve noget nyt og forfølge vores passioner?” forklarer Alex Høgh Andersen.

En ny Ford-retning i Europa

Samarbejdet med Alex Høgh Andersen falder perfekt sammen med, at Ford i den grad skruer op for ambitionerne i Europa. Frem mod 2029 lancerer mærket hele syv nye modeller på det europæiske marked som led i en omfattende produkt- og teknologioffensiv. Planerne tæller fem helt nye personbiler til private bilkøbere samt en markant styrkelse af erhvervsdivisionen Ford Pro med nye, intelligente varebiler og digitale tjenester til virksomheder.

De kommende personbiler skal forene Fords rå offroad-DNA og rige rallyhistorie med praktisk anvendelighed, moderne køreglæde og fuld elektrificering. Blandt de mest imødesete nyheder er et helt nyt medlem af den legendariske Bronco-familie, som skal produceres i Valencia fra 2028, en ny elektrisk hatchback i B-segmentet, en mindre elektrisk SUV samt flere spændende crossover-modeller skræddersyet til de europæiske veje.

Sideløbende bevarer Ford Pro sin absolutte nøglerolle. Med banebrydende modeller som den helt nye Transit City og den rå Ranger Super Duty udvides erhvervsprogrammet med køretøjer og services, der er skabt til at løse virkelige udfordringer – uanset om det gælder tæt bytrafik eller ekstreme arbejdsmiljøer.

”Ready. Set. Ford. er meget mere end blot et nyt kampagneslogan. Det er en strategisk retning for os, både globalt og i Europa, hvor vi bygger videre på Fords sande kerne: at skabe biler og løsninger, der giver mennesker frihed til at udrette mere. Med Alex Høgh Andersen som ambassadør har vi fundet den helt perfekte partner til at gøre denne fortælling både personlig, nærværende og relevant for de danske bilister,” siger Kristine Dam Jensen, Marketing Manager hos Ford Danmark.


Fra teknologi til menneskelig formåen

Med den nye brandretning ønsker Ford at understøtte følelsen af altid at være klar til det næste eventyr. Fokus flyttes til den menneskelige formåen og handlekraft – det personlige potentiale, som Fords biler og teknologier hjælper med at frigøre i hverdagen.

For Ford Danmark er samarbejdet med Alex Høgh Andersen den ideelle måde at oversætte den globale vision til en nærværende, dansk virkelighed. På de danske veje handler bilens alsidighed ikke blot om rå data, rækkevidde eller batteristørrelse, men om den frihed, fleksibilitet og spontanitet, den bringer med sig.

Klar til hvad som helst med den elektriske Ford Explorer

Denne frihed mærker Alex Høgh Andersen på egen krop hver eneste dag bag rattet i sin nye, fuldelektriske Ford Explorer, som udgør selve omdrejningspunktet for hans partnerskab med Ford.

”Min hverdag som skuespiller og fotograf er ekstremt omskiftelig, og min forlovede og jeg er ofte på farten forskellige steder i landet. Derfor har det enorm stor betydning for os at have en bil, der bare fungerer fejlfrit og giver os maksimal fleksibilitet i en travl kalender. Samtidig elsker vi at pakke bilen og køre ud i det blå, så snart der opstår et uventet hul i planerne. Her er vores Ford Explorer fuldstændig genial – den gør det utrolig nemt bare at kaste taskerne i bagagerummet og køre af sted mod nye eventyr,” fortæller Alex Høgh Andersen.

Samarbejdet mellem Ford Danmark og den populære skuespiller lanceres under det fængende koncept Klar til hvad som helst. Kampagnen vil blive vakt til live gennem Alex' egne fotografier, unikt videoindhold og personlige fortællinger, der smelter Fords globale vision sammen med en dansk hverdag, hvor mobilitet handler om alt fra arbejde og praktiske gøremål til store oplevelser og kreative passioner.

Ambitionen med partnerskabet er at vise, at Ford ikke blot bygger biler til at transportere os fra A til B – men derimod skaber rammerne, teknologien og friheden, der gør os klar til at gribe livet.

Det spændende samarbejde og Alex' rejse i den elektriske Ford Explorer vil løbende kunne opleves på Fords digitale kanaler, hos de danske Ford-forhandlere og i kommende landsdækkende kampagner.

# # #

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford i Danmark/NCG Motor Company forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Om Ford i Danmark/NCG Motor Company

Ford i Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen. Ford/NCG Motor Company ligger i Ballerup. Ford Motor Company er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.
Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company (NYSE: F) is a global company based in Dearborn, Michigan, committed to helping build a better world, where every person is free to move and pursue their dreams. The company’s Ford+ plan for growth and value creation combines existing strengths, new capabilities and always-on relationships with customers to enrich experiences for customers and deepen their loyalty. Ford develops and delivers innovative, must-have Ford trucks, sport utility vehicles, commercial vans and cars and Lincoln luxury vehicles, along with connected services. The company does that through three customer-centered business segments: Ford Blue, engineering iconic gas-powered and hybrid vehicles; Ford Model e, inventing breakthrough electric vehicles along with embedded software that defines exceptional digital experiences for all customers; and Ford Pro, helping commercial customers transform and expand their businesses with vehicles and services tailored to their needs. Additionally, Ford provides financial services through Ford Motor Credit Company. Ford employs about 174,000 people worldwide. More information about the company and its products and services is available at corporate.ford.com.

Kontakt

  • Lene Dahlquist

    Pressekontakt Ford pressechef, NCG Motor Company Mediekontakt i relation til Ford i Danmark 40328268
  • Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
    Ford-x-Alex-Hoegh-Andersen-01-bw.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Ford Danmark/Alex Høgh Andersen
    Størrelse:
    4056 x 5678, 9,25 MB
    Download
  • Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
    Ford-x-Alex-Hoegh-Andersen-03.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Ford Danmark/Alex Høgh Andersen
    Størrelse:
    6720 x 4480, 14,1 MB
    Download
  • Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
    Ford-x-Alex-Hoegh-Andersen-05.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Ford Danmark/Alex Høgh Andersen
    Størrelse:
    6058 x 4039, 12,8 MB
    Download
  • Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
    Ford-x-Alex-Hoegh-Andersen-07.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Ford Danmark/Alex Høgh Andersen
    Størrelse:
    3934 x 5507, 18,2 MB
    Download
  • Ford Explorer x Alex Høgh Andersen
    Ford-x-Alex-Hoegh-Andersen-02.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Ford Danmark/Alex Høgh Andersen
    Størrelse:
    4480 x 6720, 18,6 MB
    Download

Relateret materiale