Gå til indhold
Det tager ikke mange minutter før temperaturen bliver tårnhøj i en bil.
Det tager ikke mange minutter før temperaturen bliver tårnhøj i en bil.

Pressemeddelelse -

Ford-teknologi kan forhindre ulykker i varme biler

Børn og kæledyr er særlig udsatte for at blive efterladt på bagsædet i en bil. I kombination med en varm sommerdag er det en farlig cocktail, der kan have livstruende konsekvenser. Med Fords nye bagsædealarm, bliver bilister mindet om at tjekke bagsæderne, inden bilen forlades.

- Vi har alle hørt om, hvor forfærdelige konsekvenser et øjebliks glemsomhed kan have. Bagsædealarmen hjælper bilister med at huske, hvad de måske tror, de aldrig kunne glemme – nemlig deres børn eller kæledyr på bagsædet, siger Joerg Beyer, administrerende direktør, Engineering, Ford Europa.

Et barns krop overophedes tre til fem gange hurtigere end en voksens. Det tager derfor ikke mange minutter, før et barn kommer i livsfare pga. overophedning, hvis det efterlades i en bil på en varm sommerdag. I særlig USA er dette et hyppigt problem med gennemsnitlig 39 dødsfald blandt børn hvert år. I Europa er den slags dødsfald heller ikke ualmindelige, og der har også været tilfælde i Danmark.

Eksperter råder derfor altid bilister til at tjekke bagsædet, inden de låser deres biler for at undgå ulykker med efterladte børn eller kæledyr.

Sådan virker Fords bagsædealarm
Fords nye alarmteknologi er udviklet sådan, at den registrerer, hvis de bagerste passagerdøre har været åbne i forbindelse med en køretur. For eksempel i starten af en køretur eller undervejs, hvis man samler sine børn op efter skole og fortsætter køreturen hjem.

Når bilen stopper og tændingen slukkes begynder alarmen, der både afgiver en høj lyd, men også viser sig visuelt på bilens hoveddisplay. Alarmen er i gang i 10 sekunder eller indtil den bliver annulleret, og den er dermed en alletiders påmindelse om at huske eventuelle børn eller kæledyr på bagsædet.

I Europa er teknologien en del af EcoSport, Fiesta, Focus, Galaxy, Kuga, Mondeo Hybrid, Puma, S-Max, Transit og Tourneo Connect modeller. Den er også en del af den fuldelektriske Mach-E, der desuden har en særlig belægning i glastaget, der hjælper bilen med at holde sig køligere om sommeren og varmere om vinteren.

Isskulpturer visualiserer varmens kraft
Videoen nedenfor visualiserer faren ved en varm bil. Temperaturen udenfor bilen er 35 grader, men i løbet af 19 minutter er temperaturen inde i bilen steget til 50 grader.

- Det er ubærligt at miste et barn – både for familien, vennerne og omgivelser, men det kan nemt undgås. Børns temperatur stiger tre til fem gange hurtigere end hos voksne, og med videoen ser man, hvordan store isskulpturer omdannes til vand, hvilket tydeligt understreger risikoen bilister løber ved at efterlade nogen i en varm bil, siger Adriana Lopes Vieira, der er familielæge i London.

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFord.dkFacebookInstagramLinkedIn

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Emner

Tags


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 187,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 43,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 55,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 14 manufacturing facilities (10 wholly owned facilities and four unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Pressekontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620 Fords online pressekit

Relateret materiale

Relaterede nyheder

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.