Gå til indhold
Ingen i klassen er hurtigere end Mustang Mach-E GT

Pressemeddelelse -

Ingen i klassen er hurtigere end Mustang Mach-E GT

OPDATERET 5. JULI 2021.

Ford løfter sløret for elbilen Mustang Mach-E GT, der klarer 0-100 km/t på bare 3,7 sekunder, og prototypen Mustang Mach-E 1400 med over 1.400 hk.

Mustang Mach-E GT’s acceleration ligger dermed på en delt førsteplads i klassen, der hjælpes godt på vej af 480 hk og firehjulstræk, som til fulde udnytter bilens rent elektriske drivlinje.

Mustang Mach-E GT understøttes af tjenesten Ford Blue Oval Charging Network. Tjenesten gør det nemt at lade samt betale for opladning på de mere end 155.000 ladestationer i NewMotion-netværket, der er fordelt over hele Europa. Brugerregistrering til en ladestander og betaling for opladning foregår via en brugerkonto i FordPass-appen. Med denne tjeneste aktiveret er det hurtigt og nemt at oplade sin bil – også når man er på ferie.

New Motion-netværket består i skrivende stund af 2.900 ladepunkter i Danmark og på tværs af operatører. Kunder kan oplade på en hvilken som helst ladeboks eller -stander, både normal opladning og lynladere, hos operatører som IONITY, Clever, EVBox, E.ON m.fl.

Kunder, der bestiller en Mustang Mach-E i 2021, tilbydes 5 års fri adgang til Ford Blue Oval Charging Network-tjenesten. Kunder, der ejer en anden elektrificeret Ford-bil end Mustang Mach-E, vil få tilbudt 1 års fri adgang til Ford Blue Oval Charging Network-tjenesten, når den lanceres.

Ejere af Mach-E tilbydes derudover også 1 års fri adgang til lynladenetværket IONITY. Ford er medstifter af IONITY, som i skrivende stund har 270 lynladestationer i Europa, herunder 7 i Danmark. IONITY regner med at have 400 etablerede lynladestationer i Europa inden årets udgang.

Debut ved roadshowet Go Electric
Mustang Mach-E GT er i dag for første gang i Europa blevet vist frem i Rotterdam i Holland til Fords omrejsende Go Electric-event. Go Electric er et nyt eventkoncept, hvor Ford giver deltagere en totaloplevelse af, hvad kunder kan forvente af fremtidens elektrificerede Ford-biler og ikke mindst Mustang Mach-E.

Performance, der slår gnister
Mustang Mach-E GT rummer 5 passagerer og præsterer samtidig en ren elektrisk ydelse, der er Mustang-navnet værdigt. Elbilens to motorer yder hele 480 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 860 Nm, der distribueres til front- og bagakslen uafhængigt af hinanden. 0-100 km/t klares på blot 3,7 sekunder, der er på lige fod med accelerationen i Tesla Model Y. Mustang Mach-E GT’s topfart er begrænset til 200 km/t.

Som noget særligt er Mustang Mach-E GT optimeret med justerbar MagneRide-undervogn, 20” alufælge og røde bremsekalibre. Den fås i et væld af farver, der som den eneste Mustang Mach-E-model inkluderer de unikke Grabber Blue og Cyber Orange.

I kabinen er næste generation af Fords SYNC-infotainment understøttet af en stor lodret touchskærm på 15,5” i fuld HD. Det nye SYNC forbedres løbende ved brug og personificeres til føreren af bilen gennem maskinlæring, der eksempelvis sørger for tidsbesparelser og intelligente forslag baseret på tidligere køreture. Derudover skiller interiøret i Mustang Mach-E GT sig ud med Ford Performance-sportssæder og et unikt rat med ruskindsdetaljer.

Mustang Mach-E GT har litiumionbatteri på 88 kWh, der giver en rækkevidde på op til 500 km (WLTP). Batteriet overvåges tæt af teknologien Intelligent Range, der forudser bilens rækkevidde løbende ved at krydsreferere med forskellige faktorer som fx køremønstre og vejrforhold. Funktionen vil over tid blive mere nøjagtig.

Ford kan i samme åndedrag afsløre, at Extended Range-varianten (ER) af den almindelige Mustang Mach-E med firehjulstræk (AWD) har en rækkevidde på op til 540 km (WLTP). Den kan klare 0-100 km/t på 5,1 sekunder, der er på lige fod med accelerationen i Tesla Model Y’s Long Range-model.

Extended Range-varianten af Mustang Mach-E med baghjulstræk (RWD) har en rækkevidde på op til 610 km (WLTP). Den forventes at kunne opnå 119 km rækkevidde på omkring 10 minutters opladning på IONITYs offentlige lynladestationer.

Mustang Mach-E 1400 får også debut
Den nye Mustang Mach-E 1400 – en unik prototype med mere end 1.400 hk – får også sin europæiske debut ved Fords Go Electric-event i Rotterdam.

Mustang Mach-E 1400 er resultatet af mere end 10.000 timers samarbejde mellem Ford Performance og tuningspecialisterne RTR Vehicles. Den enestående performance-prototype har til formål at vise, hvad en elbil i yderste potens er i stand til at præstere.

Mustang Mach-E 1400 har optimeret aerodynamik og hele 7 elmotorer, der gør den i stand til at være både banebil, dragster og drifter.

“Den ene er en produktionsmodel, den anden en ekstrem prototype. Men vores Mustang Mach-E GT og Mustang Mach-E 1400 har det tilfælles, at de begge har enorm ydelse på ren strøm. Begge giver en køredynamik, der skal opleves på egen krop for at kunne forstås,” udtaler Stuart Rowley, Ford Europas præsident.

Ford Mustang Mach-E GT forventes lanceret i Danmark sent i 2021.

Læs meget mere om Ford Mustang Mach-E i Fords pressemeddelelse og på Fords hjemmeside.

Se flere fotos, videoer og andet pressemateriale på Fords internationale pressekit.

# # #

Følg Ford på MynewsdeskFacebookFord.dk

Fotos og mere information findes på Ford Danmarks pressecenter: http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. Ford Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

Related links

Emner

Kategorier


About Ford Motor Company
Ford Motor Company is a global company based in Dearborn, Michigan. The company designs, manufactures, markets and services a full line of Ford cars, trucks, SUVs, electrified vehicles and Lincoln luxury vehicles, provides financial services through Ford Motor Credit Company and is pursuing leadership positions in electrification; mobility solutions, including self-driving services; and connected services. Ford employs approximately 188,000 people worldwide. For more information regarding Ford, its products and Ford Motor Credit Company, please visit www.corporate.ford.com

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 45,000 employees at its wholly owned facilities and consolidated joint ventures and approximately 58,000 people when unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 19 manufacturing facilities (12 wholly owned facilities and seven unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Fremtidens svar på råstyrke og frihed: Ford Mustang Mach-E

Fremtidens svar på råstyrke og frihed: Ford Mustang Mach-E

Ford udvider for første gang i 55 år Mustang-familien med Mustang Mach-E – en helt ny og rent elektrisk SUV, der bringer den ikoniske pony ind i fremtiden med samme grundelementer som verdens bedst sælgende sportsvogn.

​Mustang Mach-E testkøres lige nu i Europa – og er endnu bedre end forventet

​Mustang Mach-E testkøres lige nu i Europa – og er endnu bedre end forventet

Fords ingeniører arbejder i disse dage på højtryk for at sikre, at Mustang Mach-E leverer en køreoplevelse, der er Mustang-emblemet værdigt. Den kommende elbil testkøres og tilpasses lige nu på Fords testcenter i belgiske Lommel og på fjeldene i Norge. Og indtil videre ser Mustang Mach-E endnu bedre ud end forventet.

Næste generations SYNC gør Mustang Mach-E til din bedste ven

Næste generations SYNC gør Mustang Mach-E til din bedste ven

Tips om faste destinationer i navigationen og påmindelse om at ringe hjem på vej hjem fra arbejde. De features og mange flere bliver en del af næste generation af Fords SYNC-infotainment, der får debut i den kommende elbil Mustang Mach-E. Og det bedste er, at du kan personificere den, allerede inden du sidder i den for første gang.

119 km lynopladning på 10 minutter i Mustang Mach-E

119 km lynopladning på 10 minutter i Mustang Mach-E

Fords kommende elbil Mustang Mach-E anslås til at kunne opnå 119 km rækkevidde på bare 10 minutters opladning på de offentlige lynladestationer fra IONITY. Det viser Fords nyeste tests, som er foretaget ude på vejene i virkeligheden.

Mustang Mach 1 kommer til Europa – med debut på Goodwood

Mustang Mach 1 kommer til Europa – med debut på Goodwood

Ford gør flot figur med sine knivskarpe Ford Performance-modeller ved dette års Goodwood SpeedWeek. Den årlige bilmesse får nemlig fornemt besøg af blandt andre Ford GT, Mustang Mach-E 1400 og ikke mindst Mustang Mach 1, der kommer til Europa for første gang.

Ford og Google indgår stort samarbejde om digitale løsninger i Fords biler

Ford og Google indgår stort samarbejde om digitale løsninger i Fords biler

Ford og Google løfter sløret for et unikt strategisk partnerskab, der tager Fords biler og online-tjenester til et nyt niveau. Som en del af det nye 6-årige partnerskab, der begynder i 2023, vil millionvis af Ford- og Lincoln-biler fremover være understøttet af Android med Googles apps og tjenester indbygget.

Den nye og lynhurtige Ford Mustang Mach-E GT.

Bestillingsstart for ny Ford Mustang Mach-E GT: Den vildeste og mest eksklusive version af Fords nye elbil

Fra i dag kan danskerne for første gang bestille den eksklusive og rå Mustang Mach-E GT, der klarer 0-100 km/t på bare 3,7 sekunder* og har et drejningsmoment på op til 860 Nm**. Det er ikke kun accelerationen, men også køreegenskaberne der tages til et helt nyt niveau med den lynhurtige Mustang Mach-E GT, der fra i dag kan bestilles online. Priserne starter fra 636.360 kroner.

Der venter danskerne en køreoplevelse i verdensklasse med den nye Mustang Mach 1.

Ford Mustang Mach 1 lover chokbølger på racerbanen med 0-100 km/t på blot 4,4 sekund

Ventetiden er endelig forbi. Mustang Mach 1 er netop nu på vej til Europa, og for første gang kan danske kunder få fingrene i den eftertragtede bil til priser fra blot 937.985 kroner. Mustang Mach 1 forbedrer den i forvejen kraftfulde ydeevne i verdens bedst sælgende sportsvogn med en specielt kalibreret 5,0-liters V8-motor med hele 460 hk.

Seneste nyt om Mustang Mach-E

Seneste nyt om Mustang Mach-E

I forbindelse med Fords digitale presseevent ’Mustang Mach-E: From Behind the Wheel’ den 9. december 2020 er alle pressematerialer på Mach-E blevet opdateret og samlet nedenfor.

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.