Gå til indhold
Nye teknologier fra Ford gør det nemmere og mere sikkert at være bilist

Pressemeddelelse -

Nye teknologier fra Ford gør det nemmere og mere sikkert at være bilist

Ford har konstant fokus på udviklingen af teknologier, der gør det nemmere, mere sikkert og mere behageligt at køre bil. På en innovativ workshop i tyske Aachen har Ford netop præsenteret de seneste fremskridt – avancerede forlygter med persongenkendelse og et banebrydende luftfiltreringssystem, der gør luften i kabinen renere end udenfor byen, selv når man kører i en tunnel eller et tungt trafikeret område

Fords europæiske research- og innovationscenter i Aachen, Tyskland, kan i år fejre 20 års jubilæum, og det er 20 år, der har bragt mange nye teknologier ind i Fords modeller. Det innovative center kommer hele tiden med nyskabende systemer og metoder, og fælles for alle opfindelserne og forskningen er, at de kommer bilister over hele verden til gavn – ved at gøre det lettere, mere behageligt og frem for alt mere sikkert både at være bilist, passager og medtrafikant.

Ford afholder i disse dage en workshop i Aachen for at præsentere de seneste nyheder, og i fokus er især to nye teknologier, som kan præge fremtidens Ford-modeller: det kamerabaserede Adaptive Front Lighting System med Spot Lighting og et stærkt udvidet luftfiltreringssystem.

”Hos Ford er målet at forbedre folks liv gennem innovationer, om det så er avanceret lygteteknologi som fremhæver potentielle farer, eller avancerede filtreringssystemer som pumpe ultraren luft ind i bilens kabine,” siger Ken Washington, vicepræsident hos Ford Research and Advanced Engineering.

Nys – og du er ”blind” de næste 20 meter

Det avancerede luftfiltreringssystem med aktivt kul findes allerede i de nye udgaver af Mondeo, S-MAX og Galaxy, og det er en feature, der er banebrydende i forhold til luftkvaliteten i kabinen. Dårlig luft i kabinen er i sig selv et stort problem, især for mennesker med astma. Nyser man for eksempel, mens man kører bil med en fart på 95 km/t, kører man i praksis blindt fremad i de næste 20 meter. Fords nye luftfiltreringssystem fjerner 99 procent af den pollen og den forurening, der findes i luften, ligesom den blokerer lugte og næsten al kvælstofdioxid, kilden til mange menneskers astmaanfald.

Teknologien er som et friskt pust for fører og passagerer. I test har Ford påvist, at det aktive system skaber luftforhold tilsvarende eller renere end dem, man finder i en landzone, selv når bilen kører i bytrafik, på motorvejen, i kø eller gennem en tunnel. 

Luftkvalitetssensoren opfatter koncentrationer af kulilte og kvælstofdioxid udenfor bilen, lukker af for luftstrømmene udefra og sætter automatisk recirkulation og den avancerede filtrering i gang. Det nye filter er 50 procent mere effektivt end det tidligere system, når det kommer til at blokere for ultrafine partikler, som er mere end tusinde gange mindre end bredden på et menneskes hårstrå.

”Fords filtreringsteknologi er af en kvalitet, man ellers kun forventer i en ægte luksusbil. Vores test i tætbebyggede områder viser med al tydelighed, at systemet virker,” fortæller Volker Scheer, teknisk ekspert hos miljø og sundhed hos Ford Europa.

De avancerede forlygter advarer dig

Flere af Fords modeller fås allerede i dag med avancerede og adaptive LED-forlygtesystemer, Fords Adaptive Front Lighting System, som følger vejen og forankørende og modkørende trafikanter. Fords ingeniører har i en udvidelse af systemet ikke blot kombineret systemet med trafikskiltegenkendelse, Traffic Sign Recognition, for at skabe et kamerabaseret Advanced Front Lighting System, men også tilføjet GPS-information og Spot Lighting, der fremhæver mennesker og dyr for føreren.

Tilføjelsen af GPS-informationer gør, at bilen og forlygtesystemet ”husker” sving, bakker og kryds på en given rute, så lyset fx bredes ud, når man nærmer sig et kryds, en rundkørsel eller et stopskilt. Det vil sige, at bilen lagrer informationer fra ruten, hvis man en dag skal køre samme rute igen.

Spot Lighting er en værdifuld tilføjelse til systemet, der gør det meget nemmere at se mennesker og dyr i mørket. Spot Lighting kan lokalisere og følge op til otte mennesker og større dyr, som så fremhæves på vejoverfladen med et spotlys og en lysstribe, der sendes fra to særlige LED-lygter ved siden af tågeforlygterne. I bilens display advares føreren samtidig om farerne – og systemet kan holde øje med farer op til 120 meter foran bilen.

Avancerede forlygtesystemer med LED-teknologi er allerede i dag en del af udstyrsmulighederne på Ford Mondeo, S-MAX og Galaxy. Det blændfri system med dynamisk lysføring sørger automatisk for at blænde dele lygternes dioder ud i forhold til foran- og modkørende, ligesom systemet tager højde for bilens hastighed, omgivelser mv.

Fords nyeste modeller holder i den grad allerede øje med, hvad der foregår i de nærmeste omgivelser. Pre-Collision Assist med persongenkendelse og Active City Stop er med til at minimere risikoen for sammenstød med både bløde og hårde trafikanter. Hvis systemerne opfanger en fodgænger foran bilen, og føreren ikke reagerer på advarslerne, bremser bilen automatisk for at minimere skaderne eller helt undgå kollision. Det samme gælder biler og større stillestående objekter – systemet kan helt automatisk bremse bilen ned fra hastigheder op til 50 km/t, fx for at undgå at man kører op i en forankørende.

Robotten med de særlige evner

Fords europæiske research- og innovationscenter i Aachen præsenterer også en af sine vigtige medarbejdere på den innovative workshop. Medarbejderen er dog ikke et menneske, men en særlig robot med kælenavnet RUTH (Robotized Unit for Tactility and Haptics. RUTH kan programmeres til at opføre sig, som et menneske ville gøre i en bils kabine, så den fx bruger dørgreb, drejer på knapperne til klimaanlægget og rører ved overfladerne for at tjekke kvaliteten. RUTH er allerede i dag involveret i udviklingen af Fords modeller for at give den bedst mulige oplevelse af bilerne og kvaliteten.

RUTHs gigantiske arm med seks led, har evner til at føle og fornemme lyde og materialekvaliteter, optage og analysere disse data og fastlægge og bedømme fx oplevet kvalitet og funktion. RUTHs nyeste funktion, som designere og ingeniører for nylig har tilføjer, er evnen til at optage, isolere og analysere lyd og støj. Det kan være svært at anskueliggøre, hvad klikket fra en knap betyder – er det en behagelig eller irriterende lyd, er den for høj eller lav? De nye evner hjælper Ford med at sikre, at det er så behageligt som muligt for fører og passagerer at opholde sig i en Ford.

Et sted hvor robottens analyser allerede har givet resultat, er i udviklingen af det netop introducerede Active Noise Control, aktivt støjdæmpende system, i dieseludgaverne af den nye Mondeo Vignale. Tre strategisk placerede mikrofoner i kabinen, holder øje med motorstøj i kabinen og sender lydbølger ud gennem bilens højttalere for at udtone støjen.

# # #

Følg Ford på PressecenterFacebookFord.dk

Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company

# # #

Related links

Emner

Kategorier


Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 66,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 23 manufacturing facilities (12 wholly owned or consolidated joint venture facilities and 11 unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 – the same year FordMotor Company was founded. European production started in 1911.

About Ford Motor Company

Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Michigan, manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 194,000 employees and 66 plants worldwide, the company’s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford and its products worldwide, please visit www.corporate.ford.com.

Kontakt

Lene Dahlquist

Lene Dahlquist

Pressekontakt Comm. & Public Affairs manager, Ford of Denmark & Head of Nordic Communication & PA, Ford of Europe Pressekontakt i relation til Ford Motor Company Danmark samt overordnet Nordisk ansvar 43480620

Relateret materiale

Ford i Danmark

Ford Motor Company Danmark ligger i Ballerup og består af ca. 50 engagerede medarbejdere. Ford er en global og dynamisk organisation, hvor udadvendthed og tæt samarbejde med forhandlere, værksteder og partnere har højeste prioritet.

Vi er stolte af vores biler, som blandt andet er kendt for deres klasseledende køreegenskaber, dynamiske design og nyeste teknologier.