Nyhed -

Langagergård forlænger sommeren på sydkysten

For nyligt blev uret indstillet til sommertid – men personalet på Langagergård Plejecenter i Karlslunde er klar til at forlænge sommeren allerede inden, at den for alvor er kommet i gang. Det sker med indvielsen af et nyt sansestimulerende orangeri.

Forårsfornemmelser, tre-retters menu og danseglade gæster. Det var rammen for ugens onsdag på Langagergård Plejecenter i Karlslunde ved Greve, hvor mere end 120 beboere, pårørende og frivillige var samlet. Dagen stod i fejringens tegn, og personalet slog dørene op til stilfuld påskefrokost og fejring af centerets nye orangeri.

”Med puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet har vi fået muligheden for at forlænge sommeren. Vi har med fælles hjælp skabt en oase, hvor man som beboer og pårørende, medarbejder og frivillig, kan læne sig tilbage og nyde duften af eksotiske træer og varmen fra solen,” forklarer Louise Wesselhoff og tilføjer:

”Orangeriet er en unik mulighed for vores beboere og pårørende, der fremover og i rolige rammer kan bruge deres sanser på en ny og forfriskende måde.”

Frivillige hænder at takke
Orangeriet på Langagergård er opført i kølvandet på bevilligede puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet – og havde det ikke været for centerets mange frivillige på stedet, der flittigt har hjulpet til, var orangeriet ikke kommet i stand, lyder det fra Louise Wesselhoff:

”Vores frivillige ildsjæle tager hver dag hånd om beboerne og føler ansvar – og vi har mange flittige hænder at takke for, at puslespillet i dag er samlet, så vi kan klippe båndet og skåle for vores fine, nye åndehul,” forklarer Louise Wesselshoff alt i mens, at hun hæver glasset og udbringer en fællesskål.


Faktaboks:

Om Langagergård Plejecenter
Langagergård Plejecenter drives af Forenede Care i samarbejde med Greve kommune. Samarbejdet er det første af sin slags i kommunen, som startede ud allerede i forbindelse med indvielsen af plejecenteret i 2012. Plejecenteret består af 85 lejligheder fordelt på otte leve- og bomiljøer. 

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • privatisering
  • privat aktør
  • konkurrenceudsættelse
  • sundheds- og ældreministeriet
  • orangeri
  • forenede care
  • greve
  • karlslunde
  • langagergård
  • ældreplejen
  • ældrepleje
  • ældre
  • velfærdsydelser
  • velfærd
  • plejecenter
  • omsorg
  • health care

Regions

  • Hovedstaden

Relateret materiale

  • Greve Kommune lader Forenede Care genvinde driften af Langagergård Plejecenter

    Siden Langagergård Plejecenter åbnede i 2012 har det danske omsorgsselskab Forenede Care drevet plejecenteret i Karlslunde for Greve Kommune. Og nu har kommunen besluttet at lade driften af Langagergård forblive i hænderne på Forenede Care efter opgaven har været i genudbud. Den nye kontrakt mellem Greve Kommune og Forenede Care gælder fra 1. november 2021 til 31. oktober 2027.

  • Virkelige oplevelser i virtuelle rum for ældre og demente

    En Knuthenborgsafari, en vandretur i Kongenshave eller en flyvetur over land og vand. Alt sammen uden at forlade opholdsstuen. Det er virkeligheden for Langagergård Plejecenters mere end 80 beboere, der siden juni har haft mulighed for at tage på virtuelle udflugter – både alene og sammen med andre.