Gå til indhold
ForSea har modtaget en af verdens mest eftertragtede priser i marineindustrien – Electric & Hybrid Marine Awards – for sine el-drevne færger på Helsingør-Helsingborg overfarten.
ForSea har modtaget en af verdens mest eftertragtede priser i marineindustrien – Electric & Hybrid Marine Awards – for sine el-drevne færger på Helsingør-Helsingborg overfarten.

Pressemeddelelse -

ForSea hædres med pris for batteridrevne færger

ForSea har modtaget en af verdens mest eftertragtede priser i marineindustrien – Electric & Hybrid Marine Awards – for sine el-drevne færger på Helsingør-Helsingborg overfarten.

Prisen, der tildeles af en international jury af fremtrædende marine-journalister, branche-eksperter og akademikere, overrækkes den 27. juni i Amsterdam under Electric & Hybrid Marine World Expo 2019.

Hybrid Propulsion System of the Year

ForSea vinder hovedprisen i kategorien ”Electric & Hybrid Propulsion System of the Year”. Juryens opgave var at udvælge det mest fremtrædende el- og hybriddrevne system, der er blevet implementeret inden for det seneste år og som har bidraget til en renere og mere effektiv færgedrift.

Prisen beviser, at man kan få en bedre miljøprofil med en veludviklet teknologi”, fortæller Johan Röstin, CEO hos ForSea.

Andre nominerede i kategorien var:

Stena Jutlandicas dieseldrevne passager- og bilfærge fra Stena Line
Sendo Liner diesel-elektrisk pram fra Sendo Shipping
ORC 136.HY diesel-elektrisk lods fra Port of London Authority
LifeCraft elektrisk og oppustelig redningsbåd fra Viking Life-Saving Equipment
OV Ryvingen diesel-elektrisk, multifunktionelt erhvervsfartøj fra Kustverket

ForSea driver færgetrafik med en minimal påvirkning af miljøet. Og prisen er endnu en anerkendelse af ForSeas satsning på at konvertere til klimavenlig batteridrift.

Pressekontakt
Ved spørgsmål om ForSea kontakt venligst: presskontakt@forsea.com

Emner


Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, der består af de fem færger: Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er udrustet med katalysatorer. Herudover er både Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en total investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet med ca. 120 mio. SEK. I 2018 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 452.000 lastbiler og 16.600 busser. Det svarer til 20% af de køretøjer, der passerede Øresund I 2018. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 750 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark med en målsætning om at gøre rejsen så behagelig som muligt. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2000 arbejdspladser i regionen. Johan Röstin er CEO hos ForSea AB, som ejes af investeringsselskabet First State Investments.

Kontakt

Jesper Maack

Pressekontakt PR- og kommunikationschef 20 19 62 15

Relateret materiale

Øresundslinjen
Færgevej 8
3000 Helsingør
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum