Pressemeddelelse -
Ny bestyrelsesformand i ForSea
Med erfaring fra transport- og rejsesektoren forventes Christian Clemens at fortsætte arbejdet med at markere ForSea som en vigtig aktør i Øresundsregionen.
Christian Clemens blev den 6. november 2020 valgt som ny bestyrelsesformand i ForSea. Han efterfølger Rasmus Christiansen, som efter fem år ved roret har valgt at træde tilbage. Christian har siden januar 2020 været Adm. Direktør på Stockholmsmässan og har tidligere været Adm. Direktør for forskellige selskaber som fx BRA, Braathens Regional Airlines, TUI i Norden, TUI i Tyskland og inden for Ving Gruppen.
”Vi er glade for at få Christian Clemens’ kompetencer og kapacitet ind i vores bestyrelse. Hans erfaring inden for transport- og rejsesektoren bliver værdifuldt for os, og derudover værdsætter vi Christians kunnen inden for både klima- og digitaliseringsspørgsmål. To områder, som er af enorm stor betydning for ForSea”, siger Kristian Durhuus, CEO i ForSea.
Med Christians erfaring og kompetence vil ForSea fortsætte udviklingen af den bæredygtige rejse og positioneringen som vigtig aktør i Øresundsregionen.
”Det bliver spændende at arbejde med ForSea, som ikke blot tilbyder den hurtigste og hyggeligste vej over Øresund, men også sejler forrest inden for bæredygtighed med deres batteridrevne færger. Jeg håber at jeg med min erfaring fra rejse, turisme og transport og andre virksomheder, som er kommet langt i deres digitale udvikling, kan bidrage til fortsat at udvikle ForSea”, siger Christian Clemens, nytiltrådt bestyrelsesformand i ForSea.
Emner
- Mad, drikke
Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, der består af de fem færger: Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er udrustet med katalysatorer. Herudover er både Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en total investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet med ca. 120 mio. SEK. I 2019 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 440.000 lastbiler og 16.000 busser. Det svarer til 20% af de køretøjer, der passerede Øresund I 2019. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 550 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark med en målsætning om at gøre rejsen så behagelig som muligt. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2000 arbejdspladser i regionen.