Pressemeddelelse -

Leasingselskab udvider med nyt bilhus på Sjælland

Forza Leasing er på banen med et nyt bilhus i Køge. Det betyder, at der nu ruller nyere premiumbiler ind i byen til glæde for både private og virksomheder, der vil være godt kørende. “Vi kan se på de biler, der holder i carportene, at vi kommer til at passe rigtig godt ind,” forudser koncerndirektøren 

Køges gader bliver formentlig endnu mere betagende i fremtiden. Med åbningen af det nye bilhus med premium biler, der kan leases, kommer der formentlig flere Audi’er, BMW’er og Mercedeser på vejene i den sjællandske by.

“Køge har gennem de senere år været igennem en fornyelse, der har gjort byen til et yderst attraktivt sted at bo, og ikke mindst et attraktivt marked for os. Vi kan se på de biler, der holder i carportene, at vi kommer til at passe rigtig godt ind. Især fordi de nuværende bilhuse i byen ikke er specialiserede i leasing, som vi er,” mener Lasse Frost, der er koncerndirektør for Forza Leasing, der specialiserer sig i finansiel leasing af premiumbiler.

Et bilhus i lokal øjenhøjde
Det er vigtigt for bilforhandleren at kende lokalområdet. Derfor sker den nye satsning i Køge i samarbejde med den erfarne bilforhandler Peter Holst, som tidligere har drevet AP Biler fra samme adresse.

“Jeg etablerede min egen bilforhandler og så mulighederne i at flytte det til Køge sidste år. Samarbejdet med Forza Leasing er en yderligere styrkelse. For mig at se, er der ingen andre leasingselskaber, der kan måle sig med dem, når det gælder de behov, mine kunder har,” vurderer Peter Holst, der har arbejdet i bilbranchen siden han var ung. Han har blandt andet solgt biler hos en bilforhandler i Køge og drevet et autoriseret værksted i Sverige i en årrække. Han fortsætter: “Vi har altid et bredt udvalg af de mest populære biler på lager, så man kan se og prøve bilen, inden man beslutter sig. Og har vi ikke lige din drømmebil på lager, kan vi hurtigt få det gennem Forza Leasings egne folk i Tyskland, som er eksperter i at indkøbe de bedste biler til vores kunder. Vi er derfor med hele vejen fra rådgivning om valget af den rette bil til indkøb og afhentning, finansiering, reparation og udskiftning til ny bil. Det tror jeg gør en stor forskel.”

Fart over feltet med nye bilhuse
Forza Leasing er allerede landsdækkende med bilhuse i Hillerød, Aarhus, Odense og Roskilde. Køge er femte og foreløbigt sidste skud på stammen, men koncerndirektøren har planer om at åbne flere bilhuse allerede i 2019, hvis han finder de rette samarbejdspartnere.

“Vi har ambitioner om flere bilhuse og har i øjeblikket en spændende dialog med interessante samarbejdspartnere i både den sydlige og nordlige del af Jylland.”

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • lasse frost
  • premiumbiler
  • køge
  • forza leasing

Vi tilbyder både traditionel finansiel leasing, Split-leasing og sæsonleasing til erhverv samt privat.

Din genvej til drømmebilen https://forzaleasing.dk/

Kontakt

Relateret materiale

  • Forza Leasing nomineret til årets privatleasingselskab

    Forza Leasing afslutter et flot år med en prestigefuld nominering ved Auto Awards 2018. “Vi er utroligt stolte af, at vores kunder har nomineret os til årets privatleasingselskab,” fortæller koncerndirektøren