Pressemeddelelse -

Søstærk med Fregatten Jylland - bevægelses- og kreative aktiviteter for børn og deres forældre

Indskolingen på Ebeltoft Skole fik fra morgenstunden i dag en overraskelse udover det sædvanlige. Her fik de besøg af to matroser fra Fregatten Jylland, der kunne præsentere en Corona-gave til alle klasser.

Fregatten Jylland har med støtte fra Syddjurs Kommunes Akutpulje produceret tre forskellige tiltag, der skal give børn og deres forældre adspredelse under Corona-nedlukningen.

Aktiviteten ”Søstærk med Fregatten Jylland” blev præsenteret for indskolingen på Ebeltoft Skole i form af en ”mini-&-Coronasikret-event”, hvor to ’matroser’ fra Fregatten Jylland besøgte skolen og forærede alle klassetrin en pakke i form af et stort sjippetov til fælles sjipning samt en lille pakke med aktivitetsmateriale til alle børn. Sjippetovet er produceret på Fregatten Jyllands rebslageri. Pakken blev på Corona-sikker vis givet ude fra på en bådshage gennem døren til de enkelte klasser.

De tre tiltag præsenteres under overskriften:

”Søstærk – Fregatten Jylland for børn. Tre ting du og din familie kan lave, mens I venter på, at det hele åbner igen” og omfatter:

  1. Søstærk – fregatgymnastik for høj og lav. En underholdende video i en historisk setting, der med et glimt i øjet skal give inspiration til bevægelse og sjipning.
  2. Søuhyre – en fortælling om søuhyrer og inspiration til at lave sit eget søuhyre
  3. Søforklaringer – en ordkryds i børnehøjde

Aktiviteterne er også tilgængelige på Fregatten Jyllands hjemmeside, www.fregatten-jylland.dk/vinterferie2021.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • corona
  • fortællinger
  • historie
  • fregatten jylland
  • foredrag
  • børn
  • dansk historie
  • fregatten
  • ebeltoft
  • syddjurs kommune

Kontakt