Gå til indhold
Fremtiden er her: FDR Nano

Nyhed -

Fremtiden er her: FDR Nano

Mobile røntgenapparater var store. De var tunge. De var besværlige. Med dette udgangspunkt satte Fujifilms udviklere sig for, at udnytte den nyeste teknologi i et forsøg på at genopfinde det mobile røntgenapparat.

Det hele starter i røntgenrøret. Et stort røntgenrør kræver en stor generator. En stor generator kræver et stort batteri og det hele ender med at veje så meget, at man er nødt til at installere hjælpemotorer for at manøvrere med produkterne – hvilket selvfølgelig øger vægten og behovet for batteri yderligere.

Ved at udnytte Fujifilms imponerende høje dosisfølsomhed og nyeste billedprocesseringsalgoritmer, lykkedes det at reducere størrelsen på røntgenrøret og dermed generatoren og batterierne, hvilket gav os FDR Nano - Fujifilms mobile røntgenapparat på kun 90Kg!

Særligt 4 stærke teknologier gør FDR Nano mulig:

  1. Fujifilms patenterede ISS-CsI aflæsningsteknologi giver den utroligt høje dosisfølsomhed.
  2. Støjreducerende elektronik sørger for det stærkest mulige signal i de mest dosisfattige områder.
  3. Den virtuelle rastersoftware, Virtual Grid, giver højere billedkvalitet og reduceret dosisbehov, selv ved meget store patienter.
  4. Og endelig sørger den nye Dynamic Visualization II billedprocesseringsalgoritme for, at alle billeder fremstår kontrastfyldte og detaljerige – hver gang!


Om du vægter strålehygiejne,
billedkvalitet, ergonomi eller tidsforbrug højest, er FDR Nano den rigtige vej at gå – Fujifilm Nordic tilbyder dette banebrydende produkt fra maj måned og du kan allerede nu lære mere om produktet ved at kontakte din Fujifilm-sælger eller ringe til dit lokale Fujifilm-kontor.

Vi glæder os til at vise jer FDR Nano!

Fujifilm Nordic
Medico division