Pressemeddelelse -
FUJIFILM X-E5
Det nye FUJIFILM X-E5 kombinerer fantastisk billedkvalitet med et meget kompakt og iøjnefaldende design med en sublim kvalitetsfølelse. Trods det kompakte design og vægt på kun 438g, rummer det en 5-akset billedestabilisering (IBIS) samt den nyeste teknologi i X-serien med den højtopløste billedsensor X-trans™ CMOS 5 HR og den hurtige X-processor 5. Det nye X-E5 har et filmsimuleringshjul diskret og lækkert faset in på kameraets topplade og bliver det første kamera i X-serien hvor man har muligheden for at lagre sine helt egne designede favorit-simuleringer direkte på hjulet fra FS1 til FS3. I forbindelsen med lanceringen af kameraet, lancerer vi også et nyt pandekage-objektiv med fast brændvidde: FUJINON XF23mmF2.8, et utrolig kompakt og alsidigt objektiv som kan købes som kit sammen med det nye FUJIFILM X-E5.
Højtopløst billedsensor og autofokus med motivgenkendelse
Den bagbelyste 40,2 MP sensor X-Trans™ CMOS 5 HR og den hurtige X-Processor 5 leverer billeder i meget høj opløsning og høj detaljegrad. Billedsensoren har en forbedret billedbehandlingsalgoritme der giver at lavt støjniveau til trods for det høje pixelantal, og har en ny pixelstruktur der effektivt tillader en større mængde lys at blive optaget på sensoren, det gør det muligt at levere en ISO125 følsomhed som standard. Eksponeringstiden kan også kontrolleres med større præcision, sammenlignet med tidligere generationers sensorer, og leverer derved muligheden for hurtigere elektroniske lukketider med 2,5 step fra før 1/32000 til nu 1/180000. Kameraets høje opløsning kan også udnyttes til at lave en brændviddeforlængelse/zoom med 1,4x og 2x zoom.
Det nye X-E5 har indbygget autofokus funktion med motivgenkendelse, baseret på deep learning AI-teknologi, der tracker og sporer motiver på en meget imponerende måde. Featuren kan genkende ansigter og øjne på personer automatisk og sågar på dyr, fugle, biler, cykler, fly, insekter, droner og tog.
Produktdesign der forener klassisk stil med høj finish
Kameraets topplade er, for første gang i X-serien, fræset ud af ét stykke aluminium og forstærker kvalitetsfølelsen, og udfræsningen til betjeningshjulene gør at de er lette at komme til og betjene sikkert og intuitivt. Der medfølger en stilfuld flettet kamerarem med kameraet for at fuldføre det æstetiske og elegante kameradesign. X-E5 har et dedikeret filmsimuleringshjul på kameraets topplade og man har derved hurtig adgang til de 20 filmsimuleringerne eller de 3 filmsimuleringer man selv har designet og kodet ind på hjulet under FS1-FS3.
Den nye setting for kameraets elektroniske søger, ‘Classic Display’, giver et stilrent, nedskaleret display view med inspiration fra analoge kameraer. Denne indstilling giver brugeren en tidløs og minimalistisk viewfinder oplevelse med elegant retroæstetik og stil.
En anden ny funktion er kommet til som viser området udenfor det valgte billedformat på LCD-skærmen og i søgeren. Man kan vælge halvtransparent, eller linje-afgrænsning så det er muligt at have et overblik over hvad der sker uden for billedudsnittet. På kameraets forside findes en multifunktions knap man programmerer til f.eks. at ændre billedudsnit og aktivere den digitale zoom/brændviddeforlængelse.
Kraftfuld stabilisering og videooptagelse i 6K
Kameraets fem-akslede billedstabilisering kompenserer med op til 7 step længere lukketid i billedets centrum (6 stop ude i kanterne). Gyrosensoren hjælper til med langt større præcision og forbedret responsalgoritme ved kamerarystelser. Det er en stor hjælp når man filmer håndholdt video eller skyder billeder i situationer med meget lidt lys til rådighed.
Den vinklingsbare LDC-skærm bag på kameraet kan vinkles nedad, op og frem ad i op til 180 grader vinkel for at lette fotografering skudt i lave og høje vinkler eller når man filmer sig selv og tager selfies med kameraet.
Kameraets billedsensor og kraftfulde processor gør det muligt at filme i 4:2:2 10-bit video internt i 6K/30P og 4K/60P understøttet af diverse kodeks som H.264 og H.265. X-E5 har en 4K HQ-indstilling hvor man opnår en enorm høj detaljerigdom via 6k oversampling. AF tracking af motiver er enkelt og effektivt ved hjælp af touch-funktionen på bagerste LDC-panel, med et enkelt touch med fingeren vælger man motivet der skal være i fokus i AF-C + Wide / Tracking AF-indstillingen. Dette gør det meget lettere at tracke det ønskede motiv i situationer med flere motiver i ens framing/billede.
Vejl. ca pris:
X-E5 kamerahus: 11.999 DKK
X-E5 i kit med XF23mm F2.8: 13.999 DKK
I butikkerne: August 2025
Farver: Sort og Sølv
Funktioner
- Bagbelyst 40.2 megapixel APS-C X-Trans CMOS 5 HR-sensor uden optisk lav-pasfilter/moirefilter
- X-Processor 5 med dobbelt så høj arbejdshastighed sammenlignet med tidligere generation
- Fem-akset billedstabilisering (IBIS) med op til syv stop kompensation i centrum af billedet
- Motivgenkendelse med deep learning AI-teknik der finder og tracker dine motiver
- Hurtigere og mere præcis autofokus, motivfølgende AF med fem specialtilpassede programmer plus et for egen personligt custom indstilling
- Seriebilleder med 13 billeder/s med elektronisk lukker og 8 billeder/s med mekanisk lukker
- Fujifilms anerkendte filmsimuleringer (20stk), virker både når man fotograferer og filmer video inkl. den nyudviklede REALA ACE
- Videooptagelse i 6K 30P og 4K 60P 4: 2: 2 10bit internt til SD-kort
- Full-HD højhastighedsvideo (slow motion) op til 240fps
- Interne videoformater H.264 og H.265 / HEVC
- F-Log2 gradingprofil til at opnå maksimale dynamiske omfang, op til 13 stop
- Mikrofonindgang (3.5 mm) og høretelefonudgang via USB-C (adapter medfølger)
- Vinklingsbar (180°) 3-tommer touch LCD-skærm med 1 040 000-punkters opløsning
- Elektronisk søger med 2 360 000-punkters opløsning, 0,62x forstørrelse og høj opdateringsfrekvens
- Kortlæser til SD/SDHC/SDXC der understøtter UHS-II (Ultra High Speed Class 2)
- USB-opladning (USB-C)
- Wi-Fi til trådløs billedoverføring og strømbesparende Bluetooth connection for at opretholde fast opkobling mellem kamera og telefon eller tablet. Mulighed for at fjernbetjene kameraet via Appén FUJIFILM XApp
- Ekstra batteri NP-NPW126
- Remotekontrol RR-100
Tilbehør
- Ekstra batteri NP-NPW126
- Remotekontrol RR-100