Pressemeddelelse -
FUJIFILM XApp til GFX / X-serien
Vi er glade for i dag at kunne annoncere XApp, en ny app til vores GFX- og X-series digitale kameraer, som vil være tilgængelig til download den 25. maj 2023. Den nye XApp er væsentligt forbedret i forhold til sin forgænger (Camera Remote) når det kommer til hastighed, stabilitet og brugergrænseflade. Adskillige nye funktioner er blevet tilføjet, såsom muligheden for at sikkerhedskopiere/gendanne dine kameraindstillinger samt funktionerne tidslinje og aktivitet, der opsummerer information såsom den anvendte filmsimulering, objektiv, kameramodel, sted osv.
Hurtigere, nemmere og mere stabil
Den nye XApp er udviklet med et stærkt fokus på mere stabil og hurtigere trådløs forbindelse gennem en forbedret forbindelsesprocedure og bedre håndtering af de omgivende radiobølgeforhold. Efter den indledende Bluetooth-parring håndteres alt fra appen, så du ikke skal trykke på både kamera og smartphone/tablet ved tilslutning, som i den tidligere version.
Billeder kan overføres til appen ikke kun i kameraets billedevisningstilstand, eller når det er slukket, men også mens du tager billeder for at lette hurtig deling på f.eks. sociale medier og instant message apps. XApp er blevet opdateret med et renere design med sort og hvid som basisfarver, og tekststørrelsen er blevet øget for at skabe en brugergrænseflade med forbedret synlighed.
Fjernbetjening og backup af kameraindstillinger
XApp kan ligesom den tidligere ‘Camera remote’ app fjernstyre dit kamera med live-view på smartphone/tablet og ændre indstillinger som blænde, ISO og lukkertid. Appen har fået en ny funktion hvor det er muligt at sikkerhedskopiere og gendanne kameraindstillinger, hvis du f.eks. har været nødt til at nulstille kameraet til fabriksindstillinger eller hvis du ønsker at kopiere de samme indstillinger til flere kameraer. Dato-, tid- og stedinformation fra smartphone/tablet synkroniseres automatisk med kameraet, så præcis tid og sted automatisk tilføjes til hvert billede.
Tidslinje, aktivitet og automatiske firmware-opdateringer
De nye funktioner tidslinje og aktivitet, giver brugeren en slags fotodagbog over deres fotografering og indeholder information om antallet af tagne billeder, hvilket kamera der blev brugt, hvilket objektiv, filmsimulationer og sted.
Så snart der er en ny firmware tilgængelig til dit kamera, sender appen en meddelelse. Følg instruktionerne i meddelelsen for nemt at holde kameraets firmware opdateret og få adgang til de nyeste funktioner.
Kompatible modeller
FUJIFILM GFX100S*, FUJIFILM GFX50S II*, FUJIFILM X-H2S*, FUJIFILM X-H2*, FUJIFILM X-Pro3*, FUJIFILM X-T5*, FUJIFILM X-T4*, FUJIFILM X-T3*, FUJIFILM X-T30 II*, FUJIFILM X-T30*, FUJIFILM X-S20, FUJIFILM X-S10*, FUJIFILM X-E4*, FUJIFILM X100V*
- Disse modeller skal opdateres med den seneste firmware, der udgives onsdag den 24. maj 2023, for at være kompatible.
OS som understøttes:
iOS/iPadOS 13, 14, 15, 16
Android OS 11, 12, 13