Pressemeddelelse -
FUJINON GF80mmF1.7 R WR
Udvalget af objektiver til Fujifilms spejlløse mellemformatkameraer i GFX-systemet fortsætter med at vokse med lanceringen af det nye FUJINON GF80mmF1.7 R WR. Det nye GF80mmF1.7 bliver verdens mest lysstærke objektiv med autofokus, designet til et mellemformatsystem.
GF80mmF1.7 har en fast brændvidde på 80mm hvilket modsvarer 63mm i småbilledformat (Full Frame) og med størst mulige blænde på hele F1.7. Objektivets blænde består af ni rundede lameller og lagt sammen med kameraets mellemformatsensor giver det rig mulighed for billeder med meget lille dybdeskarphed og ekstrem flot baggunds-sløring (bokeh). Portrætfotografer der skyder med FUJIFILM GFX har med GF80mm, nu fået flere valgmuligheder og kan vælge mellem det allerede eksisterende FUJINON GF110mmF2 R hvis ønsket er en lidt mere snæver vinkel eller det nye GF80mmF1.7 i de situationer hvor man ønsker lidt bredere perspektiv med endnu bedre lysstyrke.

GF80mmF1.7 har et optisk design bestående af 12 linse-elementer i ni grupper, inklusive et asfærisk og to super ED-linseelementer for at kontrollere asfærisk aberration og levere en æstetisk og tiltalende bokeh. Det asfæriske element er lavet ud fra en meget avanceret støbeteknik der giver ekstrem præcision for at minimere forekomsten af såkaldt ”onion-ring effect” i de dele af billedet der ikke er i fokus. Objektivets fokusgruppe består af seks linseelementer der drives af en kraftfuld direkte drevet motor (DC) med tilstrækkeligt stort vridningsmoment til levere præcist og pålidelig autofokus, selv på største blændeåbning med ekstrem lille dybdeskarphed. Objektivet understøtter selvfølgelig GFX-kameraernes øje og ansigts-autofokussystem, for derved at gøre det lettere at fokusere helt præcist på en valgt afstand.

GF80mmF1.7 er kompakt og måler 99,2mm med en vægt på 795 gram, og har en filterdiameter på 77mm. Objektivet er designet til at modstå selv de mest barske fotomiljøer og er selvfølgelig vejrforseglet (ti steder) og tåler støv, fugt, skidt og lave temperaturer.
Vejl. ca. pris inkl. moms: kr 18.999
Læs mere: https://fujifilm-x.com/da-dk/p...
I handelen: marts 2021
Specifikationer:
- Brændvidde: 80mm (modsvarer 63mm i 35 mm-format)
- Maksimal blænde: F1.7
- Mindste blænde: F22
- Filterdiameter: 77mm
- Nærgrænse: 0,7m
- Maksimal forstørrelse: 0.15x
- Antal blændelameller: 9 (rundede)
- Længde: 99,2 mm
- Diameter: 94,7 mm
- Vægt: 795g