Pressemeddelelse -
FUJINON XC13-33mmF3.5-6.3 OIS
Det nye FUJINON XC13-33mmF3.5-6.3 OIS er det mindste og letteste zoomobjektiv i X-serien til dato, med en vægt på kun 125 gram. Det er et alsidigt standardzoomobjektiv, der dækker brændvidder fra vidvinkel til normal, hvilket gør det perfekt til hverdagsbrug. Objektivet leverer fremragende ydeevne i en bred vifte af genrer – fra madfotografering og landskaber til street og portrætter.
Objektivets zoomområde på 13–33 mm svarer til en billedevinkel på 20–50 mm i 35mm format og er samlet set meget kompakt takket være en sammenklappelig konstruktion, med en længde på kun 37,5 mm når det ikke er i brug. Dette er gjort muligt gennem en optisk konstruktion bestående af ti objektivelementer i ni grupper, herunder fire sfæriske og tre ED-elementer, som effektivt reducerer feltkrumning, forvrængning og kromatisk aberration gennem hele zoomområdet.
Det nye FUJINON XC13-33mmF3.5-6.3 OIS har en maksimal forstørrelse på 0,25x ved teleindstillingen og en nærgrænse på 20 cm ved alle brændvidder. På trods af sin kompakte størrelse er objektivet udstyret med optisk billedestabilisering, der kompenserer op til fire stop længere lukkertid for at modvirke rystelses-uskarphed i situationer med svagt lys. Derudover bidrager de 9 lameller i blænden til en smuk, cirkulær bokeh-effekt i de dele af billedet, der ligger uden for fokus.
Anbefalet ca. pris: 3 499 kr.
Tilgængelig: Januar 2026
Specifikationer:
- Brændvidde: 13-33mm (modsv. 20-50mm i 35mm-format)
- Maksimal blænde: f/3.5-f/6.3
- Mindste blænde: f/22
- Filterdiameter: 49mm
- Nærgrænse: 0,2m
- Maksimal forstørrelse: (T) 0,25x
- Antal blændelameller: 9 (runde)
- Størrelse: 61,9mm×37,5mm
- Vægt: 125g