Gå til indhold
Garmin afslører Forerunner 570 og Forerunner 970 – de nyeste  GPS-smartwatches til præstationsdrevne atleter

Nyhed -

Garmin afslører Forerunner 570 og Forerunner 970 – de nyeste GPS-smartwatches til præstationsdrevne atleter

Avancerede smartwatches tilføjer nye træningsværktøjer, restitutionsindsigt og tilsluttede funktioner – alt sammen på Garmins hidtil mest lysstærke smartwatch-skærm


SCHAFFHAUSEN, Schweiz./15. maj 2025/PR Newswire – Garmin (NYSE: GRMN) annoncerede i dag Forerunner® 570og Forerunner 970, deres seneste løbe- og triatlon-smartwatches med GPS, avancerede træningsværktøjer, restitutionsindsigt, personlig træning og mere for at hjælpe atleter med at nå deres næste PR. Med Garmins hidtil mest lysstærke AMOLED skærme tilføjer de nye Forerunners en indbygget højttaler og mikrofon, Garmin Triathlon Coach træningsplaner, en aftenrapport og mere1, wellness og forbundne funktioner. Forerunner 970 introducerer også en indbygget LED-lommelygte og nye performance-funktioner – såsom løbetolerance, løbeøkonomi og skridtbaseret farttab – som bakkes op af Garmins dataforskere og sportsfysiologer. Og atleter kan gøre mere og lade mindre; Forerunner 570 har op til 11 dages batteritid i smartwatch-tilstand, mens Forerunner 970 tilbyder op til 15 dage.

"Forerunner 570 og Forerunner 970 er skabt til enhver atlet, der jager mål og brænder for deres data, og inkluderer innovative træningsværktøjer, restitutionsmålinger og forbundne funktioner for at hjælpe dem med at yde deres bedste. Uanset om du er en eliteatlet, der stræber efter din hurtigste tid til dato, eller en løber, der arbejder på at blive klar til dit næste store løb, så er disse ure med dig på rejsen" —Susan Lyman, Garmin Vice President of Consumer Sales and Marketing

Podieværdige design og features der holder distancen

  • Garmins hidtil klareste smartwatch-skærm: En levende touchscreen og specialbygget 5-knappers design giver hurtig adgang til avancerede træningsværktøjer i al slags vejr, daglige helbredsstatistikker og smart-notifikationer.
  • Garmin Triathlon Coach træningsplan: Forbered dig bedre til næste triatlon med gratis træningsplaner, der tilpasser sig dagligt og giver personlig træning baseret på præstations-, restitutions- og sundhedsmålinger. Og opsæt, tilpas og se en uges træning i Garmin Connect™-appen.
  • Tilpasset multisportstræning: Opret brugerdefinerede trin-for-trin multisportstræning i Garmin Connect, og send dem til uret for problemfrit at skifte mellem forskellige sportstyper.
  • Selvvalgte lap-punkter: Vælg selv punkter langs din rute, som udløser lap-tider vs. almindelige GPS-baserede kilometer.
  • Foreslået mållinje: Når du løber en gemt rute til et løb, kan uret foreslå at trimme data til målstregen, hvis en atlet glemmer at trykke stop.
  • Forudsigelse af forventet løbstid: Se estimeret løbstid og -tempo, hvis træningen fortsætter hele vejen til løbsdagen.
  • Indbygget højttaler og mikrofon: Foretag og besvar opkald fra uret, når det er parret med en kompatibel smartphone. Derudover kan du styre urets funktioner med stemmekommandoer, eller bruge telefonens stemmeassistent til at svare på tekstbeskeder og mere.
  • Aftenrapport: Modtag en rapport med en påmindelse om nødvendig søvn plus morgendagens træning, vejr og begivenheder.
  • Hudtemperatur: Track hudtemperaturændringer, som kan relateres til nylig aktivitet, søvnmiljø, potentiel sygdom og mere. Dette hjælper også med at give kvindelige atleter forbedrede menstruationsforudsigelser og estimater for tidligere ægløsninger – alt sammen i Garmin Connect2.
  • Vejrtrækningsvariationer: Ved at bruge Pulse Ox kan atleter bedre forstå ændringer i deres vejrtrækningsmønstre, mens de sover3.

Eksklusivt på Forerunner 970

  • Premium materialer: Et robust, ridseresistent safirglas og titaniumramme modstår de hårdeste miljøer.
  • Indbygget LED-lommelygte: Styr hurtigt lommelygtens lysstyrke direkte fra skærmen for større opmærksomhed i mørke omgivelser.
  • Løbetolerance: Forstå bedre den indvirkning, hvert løb har på kroppen, og modtag et anbefalet ugentligt maksimalt kilometertal for at hjælpe med at holde træningen på sporet.
  • Løbeøkonomi: Mål den samlede energieffektivitet efter flere løbeture ved hjælp af den nye HRM 600 pulsmåler (sælges separat).
  • Skridtbaseret farttab: Se, hvor meget en atlet sænker farten, når foden rammer jorden (HRM 600 påkrævet).
  • EKG App4: Ved hjælp af sensorer på uret optager appen de elektriske signaler, der styrer, hvordan hjertet slår. Appen analyserer denne optagelse for at opdage tegn på en uregelmæssig hjerterytme kaldet atrieflimren.

Hvad er nyt i Garmin Connect?

Med et Forerunner 570 eller Forerunner 970 får atleter adgang til følgende funktioner i Garmin Connect, inklusive træningsplaner for Garmin Triathlon Coach, tilpassede multisportstræninger og estimater for tidligere ægløsninger. Derudover, når atleter tilføjer en rute til deres begivenhed i Garmin Connect, kan de nu aktivere automatisk omgang ved hjælp af selvvalgte lap-punkter, foreslået mållinje og forudsigelse af forventet løbstid.

Forerunner 570

For at hjælpe atleter med at nå deres mål inkluderer Forerunner 570 avancerede løbemålinger som træningsstatus, håndledsbaseret løbeeffekt og løbedynamik, akut belastning, træningseffekt, præstationstilstand, VO2-max og mere. Hver morgen kan atleter se deres træningsparathedsscore baseret på søvnkvalitet, restitution og træningsbelastning, så de ved, om det er en god dag at gå hårdt til den eller tage det roligt. Løbere kan også se den daglige foreslåede træning, der er lavet specielt til dem, og som tilpasser sig efter hvert løb for at tage hensyn til deres præstation og restitution, eller bruge Garmin Coach træningsplaner til løb, cykling og styrke til at træne til deres næste begivenhed. Når de løber udendørs, kan atleter udføre deres løbsdagsstrategi ved hjælp af PacePro™ – stigningsjusteret pacingvejledning – og træne med tillid, vel vidende at SatIQ™-teknologi og multiband-GPS vil give overlegen positioneringsnøjagtighed og samtidig optimere batteritiden.

Udover løb kan Forerunner 570 tracke vigtige sundheds- og wellnessstatistikker, herunder søvnscore, Body Battery™ energiovervågning, stress, menstruationscyklus, graviditet og mere for at hjælpe atleter med at holde øje med deres helbred. Det kan også tracke status for pulsvariabilitet (HRV), så atleter bedre kan forstå deres generelle helbred, og hvordan deres krop navigerer i livets og miljøets udfordringer.

Forerunner 570 er spækket med forbundne funktioner og giver atleter mulighed for: at modtage smart-meddelelser, når de er parret med en iPhone® eller Android™ smartphone; downloade sange fra Spotify®, Deezer eller Amazon Music (premium abonnement påkrævet) for telefonfri lytning; løbe med større ro i sindet med hændelsesdetektion, assistance og LiveTrack5; suse gennem kassen med Garmin Pay™ kontaktløse betalinger6; og mere.

Forerunner 570 fås i to størrelser – 42 mm og 47 mm – og har en aluminiumsramme og sjove nye farver, som Raspberry med Translucent Bone/Mango rem, Amp Yellow med Translucent Whitestone/Turquoise rem og Indigo med Translucent Imperial Purple/Indigo rem.

Forerunner 970

Designet til dem, der er fast besluttet på at slå deres egne personlige rekorder, bygger Forerunner 970 på Forerunner 570 ved at tilføje indbygget kortlægning. Uanset om du løber på byens gader eller cykler gennem tæt overdækkede stier, inkluderer Forerunner 970 indbygget kortlægning i fuldfarve for at hjælpe atleter med at holde sig på sporet. Inden du begiver dig ud, kan du oprette eller finde eksisterende ruter i Garmin Connect og synkronisere dem problemfrit med uret for at få sving-for-sving-vejledninger. Indtast en afstand på uret, mens du udforsker, og modtag foreslåede ruter for at holde dig på sporet og til tiden med dynamisk rundturs-routing.

Forerunner 970 har en kassestørrelse på 47 mm og fås i populære farvemuligheder som Carbon Grey DLC-titanium med et sort/Translucent Whitestone rem, titanium med Whitestone/Translucent Amp Yellow rem og Soft Gold titanium med French Grey/Translucent Indigo.

Forerunner 570 og Forerunner 970 kan bestilles på Garmin.com den 21. maj og har vejledende udsalgspriser på henholdsvis 4.299 kr er 5.849 kr. Besøg www.garmin.com for at få flere oplysninger.

1Activity tracking accuracy.

2Funktionen til sporing af menstruationscyklus bør ikke bruges til støtte for undfangelse eller prævention. Dette er ikke et medicinsk udstyr og er ikke beregnet til brug ved diagnosticering eller overvågning af nogen medicinsk tilstand.

3Dette er ikke et medicinsk udstyr og er ikke beregnet til brug ved diagnosticering eller overvågning af nogen medicinsk tilstand; se Garmin.com/ataccuracy. Pulse Ox er ikke tilgængelig i alle lande.

4EKG-appen er en Klasse IIa medicinsk enhed i henhold til EU Medical Device Regulation (MDR) (EU) 2017/745. EKG-appen er i stand til at optage et EKG svarende til et aflednings-EKG og detektere tilstedeværelsen af atrieflimren eller normal sinusrytme. EKG-appen er kun beregnet til voksne på 22 år og derover. Følg altid brugsanvisningen. EKG-appen er ikke tilgængelig i alle regioner og er kun tilgængelig på udvalgte Garmin-smarture med den seneste version af Garmin Connect-smartphone-appen og ursoftwaren. Se Garmin.com/ECG for tilgængelighed og fuldstændig brugsvejledning.

5Når parret med en kompatibel smartphone; se Garmin.com/ble. For krav og begrænsninger for sikkerheds- og sporingsfunktioner, se Garmin.com/safety

6Se aktuelt understøttet land, betalingsnetværk og udstedende bankoplysninger

Related links

Emner

Kontakt

  • Forerunner570_42mm_47mm_HR_Bundle.png
    Forerunner570_42mm_47mm_HR_Bundle.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    4000 x 1800, 3,29 MB
    Download
  • Forerunner970_HR_Bundle.png
    Forerunner970_HR_Bundle.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    4000 x 3000, 5,61 MB
    Download
  • Forerunner570_42mm_HR_Bundle.png
    Forerunner570_42mm_HR_Bundle.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    4000 x 3000, 4,77 MB
    Download
  • Forerunner570_47mm_HR_Bundle.png
    Forerunner570_47mm_HR_Bundle.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    4000 x 3000, 5,59 MB
    Download
  • 010-02970-02_02_Forerunner570_42mm_RaspberryMango_HR_Front-Left_evening_report.png
    010-02970-02_02_Forerunner570_42mm_RaspberryMango_HR_Front-Left_evening_report.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    3300 x 3300, 2,03 MB
    Download
  • Forerunner570_47mm_IndigoPurple_HR_Front_0001_FR570_DSW_Workout_Run_metric.png
    Forerunner570_47mm_IndigoPurple_HR_Front_0001_FR570_DSW_Workout_Run_metric.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    3300 x 3300, 1,56 MB
    Download
  • Forerunner970_FrenchGrayIndigo_HR_Flashlight.png
    Forerunner970_FrenchGrayIndigo_HR_Flashlight.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    5100 x 3300, 4,73 MB
    Download
  • Forerunner970_CarbonGrayBlack_HR_Front_0007_FR970_recalculating_route_metric.png
    Forerunner970_CarbonGrayBlack_HR_Front_0007_FR970_recalculating_route_metric.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    3300 x 3300, 1,34 MB
    Download
  • Forerunner970_SoftGoldFrenchGray_HR_Front-Left_0005_FR970_garmin_coach_glance.png
    Forerunner970_SoftGoldFrenchGray_HR_Front-Left_0005_FR970_garmin_coach_glance.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    3300 x 3300, 2,52 MB
    Download
  • Forerunner 570+970 hero image-1920x1080.jpg
    Forerunner 570+970 hero image-1920x1080.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1920 x 1080, 1,92 MB
    Download
  • Forerunner 970, EKG.jpg
    Forerunner 970, EKG.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1350, 804 KB
    Download
  • Forerunner 570_970.jpg
    Forerunner 570_970.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1080 x 1350, 763 KB
    Download