Gå til indhold
X-Yachts vælger Garmin som leverandør af digital switching og overvågning

Nyhed -

X-Yachts vælger Garmin som leverandør af digital switching og overvågning

Garmin marineelektronik bliver standard på alle nye XR 41-modeller

København/10. JANUAR, 2025 – Garmin (NYSE: GRMN), verdens mest innovative og anerkendte producent af marineelektronik, annoncerede i dag, at virksomheden er blevet valgt af X-Yachts som leverandør af digital switching og overvågning til den nye XR 41-model, der vil blive præsenteret på Boot Düsseldorf 2025.

I takt med at digital kontrol, integration og overvågning fortsat spiller en vigtig rolle inden for sejlsport, fortsætter Garmin med at innovere med specialudviklede løsninger til automatisering ved roret og rundt omkring på båden.

Pontus Fernström, EMEA Marine Segment Director hos Garmin, tilføjer:
"Vi er begejstrede over at kunne tilbyde vores brede udvalg af førsteklasses digital switching og overvågning til XR 41. Dette nye samarbejde markerer starten på et spændende nyt kapitel for begge brands, der forenes i en fælles passion for sejlsport og understreger vores engagement i at forbedre oplevelsen for vores globale kunder. Vi ser frem til at hjælpe med at opfylde flere passioner på vandet – og opnå mange sejr i kapsejlads."

Efter 45 år med X-Yachts’ sejlsportshistorie markerer XR 41 en seriøs tilbagevenden til X-Yachts’ DNA. Båden er skabt med input fra førende designteams, fremstillet af de fineste materialer og produceret ved hjælp af de mest avancerede teknologier for at tilbyde en uovertruffen kapsejladsoplevelse. Optimeret til offshore-kapsejlads er XR 41 bygget til at omsætte enhver brise til fart.

"X-Yachts arbejder med en meget selektiv målgruppe af bådejere," siger X-Yachts' CEO Kræn B. Nielsen. "Dette gælder for alle vores modeller, og i særdeleshed den nye XR 41. Det er afgørende at samarbejde med de bedste partnere og leverandører i det løbende arbejde med bådene, og det er faktisk helt naturligt for os at vælge Garmin til XR 41-projektet."

Om Garmin

Garmin produkter er bygget til livet udenfor og har revolutioneret livet for lystfiskere, sejlere, maritime entusiaster og bådelskere overalt. Garmin er dedikeret til at udvikle de mest innovative og brugervenlige marineelektronikprodukter af højeste kvalitet, branchen nogensinde har set. Garmin mener, at hver dag er en chance for at innovere og blive bedre end i går. For tiende år i træk blev Garmin udnævnt til Manufacturer of the Year af National Marine Electronics Association (NMEA). Andre Garmin marinebrands inkluderer Navionics®, JL Audio® og Lumishore®.

Om X-Yachts

X-Yachts er en pioner inden for bådindustrien og står for innovation og verdensklasse håndværk med et unikt dansk design. Med 46 års erfaring er mere end 6.000 både blevet solgt til kunder verden over. X-Yachts beskæftiger over 250 medarbejdere og har et netværk af 40 forhandlere og salgspartnere i 26 lande.

Ønsker du mere information kan du kontakte:

Daniel Witt Corell
Customer Marketing
Daniel.witt.corell@garmin.com
+45 30272223

Emner

Kontakt