Gå til indhold
Garmin afslører Descent G1 Solar – Ocean Edition dykkercomputeren

Pressemeddelelse -

Garmin afslører Descent G1 Solar – Ocean Edition dykkercomputeren

Alt-i-en dykkercomputer og smartwatch med solopladning og dele fremstillet med genbrugsplast fra havet

Schaffhausen/14. november 2023/PR Newswire – Garmin (NYSE: GRMN) annoncerede i dag Descent™ G1 Solar – Ocean Edition, en robust dykkercomputer i ur-stil med funktioner til både undervands- og landeventyr. Designet med miljøansvar for øje, kommer 100 procent af den plastik, der bruges til at fremstille urets hus, urkrans og knapper, fra genanvendt plast fra havet. Ud over dens miljøvenlige konstruktion har Descent G1 Solar – Ocean Edition solopladning, der lader dykkere udforske længere med op til 25 timers batteritid i dykketilstand og op til 124 dage i smartwatch-tilstand1. Ocean Edition eliminerer behovet for en separat dykkercomputer og smartwatch og inkluderer Garmins populære dykkerfunktioner for at hjælpe brugerne med at få mest muligt ud af deres dykkeroplevelse – plus multisport og smarte funktioner til en aktiv livsstil til lands.

"Vi er stolte af at kunne afsløre vores første produkt nogensinde med dele lavet af genanvendt plast. Med Descent G1 Solar – Ocean Edition tager vi materialer, der engang var i risiko for at skade havets habitat, og forvandler dem til dele for at hjælpe med at skabe en miljøvenlig dykkercomputer, der er lavet til at udforske det." –Dan Bartel, Garmin Vice President for Global Consumer Sales

Betydning gennem design

Idéen til Descent G1 Solar – Ocean Edition startede som en brainstormsession mellem Garmin-medarbejdere.

"Vores medarbejdere bruger meget tid på at forfølge deres passioner – fiskeri, dykning, surfing og mere – i verdenshavene. Nogle dedikerer også deres personlige tid til at rydde op i områder omkring vandet og begyndte at tænke på måder at genbruge de plastikmaterialer, der truerl havet. Efter en masse konceptualisering og research blev ideen klar: et ur lavet til at udforske oceaner, der bruger genbrugsmaterialer, der ville være endt i dem." –Susan Lyman, Garmin Vice President for Global Consumer Marketing

Når først genbrugsplastik er opsamlet omkring vandmasser, sorteres, renses og tørres det. Plasten smeltes derefter til en pelletiseret resin, inden den forstærkes med glasfiber og sendes afsted for at blive farvet. Herfra støbes materialet til at skabe formen på urkassen, urkransen og knapperne – som derefter indbygges i en robust, miljøvenlig dykkercomputer designet til at hjælpe brugerne med at dykke med selvtillid.

Til udforskning over og under vandet

Med alle de populære funktioner på den originale Descent G1 Solar, eliminerer den nye Ocean Edition behovet for, at dykkere har både en dykkercomputer og et smartwatch.

  • Få flere dykketilstande til enkelt- og multiple gasdyk (inklusive nitrox og trimix), gauge, apnø, UV-jagt og lukket kredsløbsrebreather.
  • Spor nedstignings- og opstigningspunkter på overfladen med GPS på overfladen.
  • Gem og gennemse data for op til 200 dyk og del dem via Garmin Dive™-appen.
  • Skræddersy yderligere dataskærme til hver dykketilstand.
  • Naviger nemt under vandet med et indbygget 3-akset dykkerkompas.
  • Se nærliggende tidevandsforhold lige fra uret2.
  • Hold dig i form til det næste dyk med mere end 30 indbyggede sportsapps, restitutionstidsrådgiver, træningsstatus, daglige foreslåede træningspas og tracking af vejrtrækning hele dagen.
  • Fokuser på krop og sind med søvnscore og avanceret søvnovervågning, håndledsbaseret puls, Body Battery™ energiovervågning og tracking af væskeindtag.
  • Hold forbindelsen med smart-notifikationer, Garmin Pay™ kontaktløse betalinger og hændelsesdetektion og assistance2.

Descent G1 Solar – Ocean Edition har en 45 mm forstærket polymerurkasse, ridseresistent safirglas og en letlæselig monokrom skærm. Vandklassificeret til 100 meter og testet i henhold til amerikanske militære 810-standarder for termisk, stød- og vandmodstand.

Tilgængelig til en vejledende udsalgspris på DKK 5.049.



1 Forudsat heldagsbrug med 3 timer om dagen udendørs under 50.000 lux forhold

2 Når parret med en kompatibel smartphone; se Garmin.com/ble.

Related links

Emner

Kategorier


Om Garmin International Inc. Garmin International Inc. er en underafdeling af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN), den globale leder inden for satellitnavigation.

Garmin blev grundlagt i 1989 af Gary Burrell og Dr. Min Kao og er i dag en af de mest erfarne udviklere og producenter af avanceret GPS-teknologi. Garmin designer, producerer, markedsfører og sælger navigations-, kommunikations- og informationsenheder og applikationer - hvoraf de fleste fungerer ved hjælp af GPS-teknologi. Garmins produkter er udviklet til at tjene bilister, brugere af mobile og trådløse platforme, sports- og friluftsudøvere, søfarts- og luftfartsektorerne samt OEM applikationer. Garmin Ltd. er etableret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og England. Virksomheden har mere end 8.500 medarbejdere i USA, Taiwan og Europa. Garmin beskæftiger flere end 1.000 ingeniører og sikrer således virksomhedens høje tekniske kompetence. Fra 1989 og frem til i dag har Garmin solgt flere end 100 millioner navigationsenheder på verdensplan. Garmin har været et profitabelt fortagende siden sin grundlæggelse. I Europa har Garmin kontorer i Southampton, München, Wurzburg, Paris, Barcelona, Milano, Lissabon, Graz, Bruxelles, Lohja og Skandinavien. I alle andre europæiske lande, distribuerer Garmin sine produkter via udvalgte importører, der også er ansvarlige for marketing, distribution, product management, mapping og forhandler- og kundesupport. Alle danske og nordiske forhandlere forsynes via Garmins eget logistikcenter i Allerød. For yderligere information, se her www.garmin.dk

Garmin International, Inc. er et datterselskab af Garmin Ltd. (NYSE: GRMN). Garmin Ltd. er registreret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og Storbritannien. Garmin er et registreret varemærke. Alle andre mærker, produktnavne, firmanavne, varemærker og servicemærker tilhører deres respektive ejere. Alle rettigheder forbeholdes.


Meddelelse om fremadrettede udsagn:

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn om Garmin Ltd. og dets forretning. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. De fremadrettede begivenheder og omstændigheder, der diskuteres i denne udgivelse, forekommer muligvis ikke, og faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, der påvirker Garmin, herunder, men ikke begrænset til, risikofaktorerne, der er anført i årsrapporten på Formular 10-K for året, der sluttede den 31. december 2022, indsendt af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0001-411180). En kopi af sådan Form 10-K er tilgængelig på https://www.garmin.com/en-US/company/investors/earnings/. Ingen fremadrettede udsagn kan garanteres. Fremadrettede udsagn taler kun fra den dato, hvor de er afgivet, og Garmin påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere nogen fremadrettede udsagn, hvad enten det er som følge af ny information, fremtidige begivenheder eller andet.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark