Gå til indhold
Garmin præsenterer de nyeste moderne toolwatches - MARQ Carbon Collection

Pressemeddelelse -

Garmin præsenterer de nyeste moderne toolwatches - MARQ Carbon Collection

Stærkere og lettere end nogensinde før, den nye kollektion er toppen af førsteklasses materialer, luksus og ydeevne

Schaffhausen, 12. oktober 2023/PR Newswire – Garmin (NYSE: GRMN) annoncerede i dag MARQ® Carbon Collection, tre luksuriøse moderne toolwatches, hver bearbejdet af en solid blok af Fused Carbon Fiber™. MARQ Carbon kollektionen – bestående af MARQ Athlete, MARQ Golfer og MARQ Commander – har en strålende AMOLED touchscreen og buet safirglas. Med unikke funktioner til hvert ur, op til 16 dages batteritid og ekspertudviklede materialer er hvert nyt toolwatch designet til hvert eneste af livets eventyr.

"I årevis har MARQ navnet været synonymt med særlige designs og sofistikeret stil, og vi er begejstrede for at fortsætte arven med MARQ Carbon kollektionen. Denne kollektion tilbyder ikke kun et førsteklasses design takket være den luksuriøse kulfiberurkasse, men den integrerer et autentisk funktionssæt, smartwatch-funktionalitet og mere i et virkelig enestående toolwatch, der hjælper folk med at forfølge deres passioner." – Dan Bartel, Garmin Vice President for Global Consumer Sales

Det ypperste design

MARQ Carbon kollektionen fremhæver Garmins passion for udsøgt design ved at introducere et unikt konstrueret materiale til industrien: Fused Carbon Fiber™. Hvert ur har en 46 mm urkasse og urkransindlæg bygget af 130 individuelle lag og bearbejdet af en solid blok af Fused Carbon Fiber™, hvilket gør det til den letteste MARQ kollektion til dato. For at skabe urkassen roteres hvert enkelt lag kulfiber til en unik vinkel for at øge styrken af den indledende blok. Blokken gennemgår derefter en kombination af varme og tryk for at flugte med formen på urkassen. Flere timers bearbejdning med præcisionsdiamantskærende værktøjer resulterer i en bemærkelsesværdig overflade med et smukt spiraldesignmønster, der er både robust og let.

For en blanding af luksus med ydeevne, bruges førsteklasses remme – lavet af perforeret FKM-læder, jacquardvævet nylon eller silikone – i hele MARQ Carbon kollektionen og de er omhyggeligt designet med hver enkelt bruger i tankerne. Og med op til 16 dages batteritid kan hvert nyt toolwatch få brugerne gennem deres hårdeste eventyr. Når det er tid til at genoplade uret, er det hurtigt og nemt takket være en intuitiv magnetisk oplader, der kan oplade batteriet til 100 % inden for en time.

MARQ Carbon kollektionen

MARQ Athlete – Carbon Edition

MARQ Athlete – Carbon Edition er det ultimative multisportstoolwatch med banebrydende trænings-, præstations- og restitutionsmålinger og er klar til enhver udfordring. Ud over daglig aktivitetstracking kan brugere følge deres passioner med forudindlæste sportsprofiler til trailløb, svømning, vandreture, roning, indendørs klatring og mere, sammen med animerede træningspas til kardio, styrke, yoga og Pilates. Avancerede målinger som udholdenhedsscore og bakkescore hjælper atleter med at måle deres overordnede udholdenhed og evne til at løbe op ad bakke, mens en score for træningsparathed ser på søvnkvalitet, restitution, træningsbelastning og mere for at hjælpe med at afgøre, om det er en god dag at til at gå hårdt til den eller tage det roligt1. Ydermere kan løbere forberede sig til deres næste store løb med førsteklasses træningsfunktioner som PacePro™, Garmin Coach, daglige foreslåede træningspas, udholdenhed i realtid mm.

MARQ Golfer – Carbon Edition

For at hjælpe golfspillere med at forberede sig til deres bedste runde til dato er MARQ Golfer – Carbon Edition forudindlæst med mere end 43.000 golfbaner fra hele verden. Virtuel Caddie giver spillerne en kølleanbefaling baseret på vind2, højde og deres svingdata, mens et nyt skudspredningsdiagram hurtigt viser, hvilke hazards, der kan være i spil afhængigt af køllevalg. Ved at bruge den forbedrede PlaysLike-afstandsfunktion kan golfspillere vide, hvor langt hvert slag virkelig spiller med yardage justeret til højdeændringer og omgivelser. Planlæg det bedste slag og sænk det putt med Green Contour-data; sammen med et aktivt medlemskab af Garmin Golf™ app kan golfspillere se hældningsretningen af greenen på udvalgte baner direkte på deres ur. Plus, golfbanekort har nu forskellige biomer afhængigt af banens placering og giver ekstra detaljer som træer og stier, så golfspillere har et krystalklart billede af hvert hul.

MARQ Commander – Carbon Edition

MARQ Commander – Carbon Edition er bygget til enhver mission, har et stealth-design og er fyldt med dedikerede funktioner til taktiske operationer. MARQ Commander er designet til brug om dagen eller om natten og lader brugere skifte mellem visninger med en skærm, der kan læses, når de bærer nattebriller. Stealth-tilstand holder uret i drift, men holder op med at gemme og dele brugerens GPS-position og deaktiverer trådløs forbindelse og kommunikation. Hvis sikkerheden bliver et problem, sletter urets kill switch al enhedens brugerhukommelse. Andre funktioner inkluderer dual-position format, som samtidigt viser to sæt koordinatsystemer på en enkelt skærm, Jumpmaster, en forudindlæst taktisk aktivitet og projicerede waypoints. Til luftbårne operationer inkluderer avancerede luftfartsfunktioner direkte-til-navigation, som lader brugere navigere direkte til et sted, et waypoint eller en nærliggende lufthavn, plus vejrmeldinger fra NEXRAD, METARs og TAFs2.

Premium features til alle

Uanset hvor det næste eventyr fører hen, er MARQ Carbon kollektionen specialbygget med overlegen navigations-, trænings- og forbundne funktioner, der hjælper med at berige enhver livsstil. Følgende funktioner er tilgængelige på alle udgaver i MARQ Carbon kollektionen:

  • Navigation: Multibånds-GPS med SatIQ™-teknologi, forudindlæste TopoActive Europe- og skisportskort, punkt-til-punkt-navigation, UltraTrac-tilstand, Tracback®, ClimbPro™ Ascent Planner og Outdoor Maps+ (valgfrit abonnement kræves)
  • Sundhed og wellness: Morgenrapport, søvnresultat og avanceret søvnovervågning, stressregistrering hele dagen, Pulse Ox, jetlag-rådgiver og Body Battery™ energiovervågning
  • Tilslutning: Smart-notifikationer2, Garmin Pay™ kontaktløse betalinger3, hændelsesdetektion og assistance4, LiveTrack, indbygget musiklagring, Connect IQ™ butik på enheden

MARQ Carbon Collection er tilgængelig i udvalgte butikker og har en vejledende pris fra DKK 22.899.

1 Aktivitetstrackingnøjagtighed

2 Når den er parret med din kompatible smartphone

3 Se aktuelt understøttet land, betalingsnetværk og udstedende bankoplysninger

4 Når den er parret med din kompatible smartphone; se Garmin.com/ble. For krav og begrænsninger for sikkerheds- og sporingsfunktioner, se Garmin.com/safety

Emner

Kategorier


Om Garmin International Inc. Garmin International Inc. er en underafdeling af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN), den globale leder inden for satellitnavigation.

Garmin blev grundlagt i 1989 af Gary Burrell og Dr. Min Kao og er i dag en af de mest erfarne udviklere og producenter af avanceret GPS-teknologi. Garmin designer, producerer, markedsfører og sælger navigations-, kommunikations- og informationsenheder og applikationer - hvoraf de fleste fungerer ved hjælp af GPS-teknologi. Garmins produkter er udviklet til at tjene bilister, brugere af mobile og trådløse platforme, sports- og friluftsudøvere, søfarts- og luftfartsektorerne samt OEM applikationer. Garmin Ltd. er etableret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og England. Virksomheden har mere end 8.500 medarbejdere i USA, Taiwan og Europa. Garmin beskæftiger flere end 1.000 ingeniører og sikrer således virksomhedens høje tekniske kompetence. Fra 1989 og frem til i dag har Garmin solgt flere end 100 millioner navigationsenheder på verdensplan. Garmin har været et profitabelt fortagende siden sin grundlæggelse. I Europa har Garmin kontorer i Southampton, München, Wurzburg, Paris, Barcelona, Milano, Lissabon, Graz, Bruxelles, Lohja og Skandinavien. I alle andre europæiske lande, distribuerer Garmin sine produkter via udvalgte importører, der også er ansvarlige for marketing, distribution, product management, mapping og forhandler- og kundesupport. Alle danske og nordiske forhandlere forsynes via Garmins eget logistikcenter i Allerød. For yderligere information, se her www.garmin.dk

Garmin International, Inc. er et datterselskab af Garmin Ltd. (NYSE: GRMN). Garmin Ltd. er registreret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og Storbritannien. Garmin er et registreret varemærke. Alle andre mærker, produktnavne, firmanavne, varemærker og servicemærker tilhører deres respektive ejere. Alle rettigheder forbeholdes.


Meddelelse om fremadrettede udsagn:

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn om Garmin Ltd. og dets forretning. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. De fremadrettede begivenheder og omstændigheder, der diskuteres i denne udgivelse, forekommer muligvis ikke, og faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, der påvirker Garmin, herunder, men ikke begrænset til, risikofaktorerne, der er anført i årsrapporten på Formular 10-K for året, der sluttede den 31. december 2022, indsendt af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0001-411180). En kopi af sådan Form 10-K er tilgængelig på https://www.garmin.com/en-US/company/investors/earnings/. Ingen fremadrettede udsagn kan garanteres. Fremadrettede udsagn taler kun fra den dato, hvor de er afgivet, og Garmin påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere nogen fremadrettede udsagn, hvad enten det er som følge af ny information, fremtidige begivenheder eller andet.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark