Gå til indhold
Garmin® Forerunner® 225 – Det første Garmin GPS-løbeur med håndledsbaseret pulsmåling

Pressemeddelelse -

Garmin® Forerunner® 225 – Det første Garmin GPS-løbeur med håndledsbaseret pulsmåling

Garmin® Forerunner® 225 – Det første Garmin GPS-løbeur med håndledsbaseret pulsmåling fra Mio, udvikler af markedsledende optisk pulsteknologi

København, den 13. maj 2015 – Garmin International Inc., en del af Garmin Ltd. (NASDAQ: GRMN) præsenterer i dag Forerunner 225 – det første Garmin GPS-løbeur som måler puls direkte på håndleddet. Forerunner 225 har indbygget markedsledende optisk pulsteknologi, udviklet af Mio, et prisvindende wearables-brand anerkendt blandt atleter for deres høje EKG-nøjagtighed. Forerunner 225 har en farverig, grafisk brugerflade som nemt viser brugerne deres pulszone og -slag pr. minut og indbygget accelerometer som giver tempo- og distancedata ved indendørs løb uden behov for parring med en fodsensor. For at hjælpe løbere med at holde sig aktive mellem træninger har Forerunner 225 også indbygget aktivitetstracker som holder øje med skridt, kalorier og distance. En aktivitetsindikator med vibrationsalarm minder brugerne om hvornår det er tid til at bevæge sig, og søvnovervågning i Connect Mobile app’en hjælper med korrekt restitution.

”Efter mere end ti års udvikling af GPS-løbeure er vi glade for at arbejde sammen med Mio for at introducere vores første ur med håndledsbaseret pulsmåling,” sagde Andrew Silver, Garmin EMEA Product Manager, Fitness. ”Registrering og forståelse af pulsdata er nu nemmere og mere komfortabel end nogensinde med Forerunner 225’s realtime visning på et farverigt display – og brugerne kan nemt evaluere deres performance, så de kan fokusere på deres løb.”

”Vi er stolte af vores partnerskab med Garmin. Når det ledende brand indenfor GPS går sammen med et ledende brand indenfor håndledsbaseret pulsteknologi, kan det kun komme atleter på alle niveauer til gode,” siger Liz Dickinson, CEO, Mio Global. ”Stadigt flere atleter erkender den rolle som pulsmåling spiller i deres træningsintensitet og effektivitet, og det er blevet tydeligt at pulsmåling er et must have i wearables-teknologi.”

Emner

Kategorier


Om Garmin International Inc. Garmin International Inc. er en underafdeling af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN), den globale leder inden for satellitnavigation.

Garmin blev grundlagt i 1989 af Gary Burrell og Dr. Min Kao og er i dag en af de mest erfarne udviklere og producenter af avanceret GPS-teknologi. Garmin designer, producerer, markedsfører og sælger navigations-, kommunikations- og informationsenheder og applikationer - hvoraf de fleste fungerer ved hjælp af GPS-teknologi. Garmins produkter er udviklet til at tjene bilister, brugere af mobile og trådløse platforme, sports- og friluftsudøvere, søfarts- og luftfartsektorerne samt OEM applikationer. Garmin Ltd. er etableret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og England. Virksomheden har mere end 8.500 medarbejdere i USA, Taiwan og Europa. Garmin beskæftiger flere end 1.000 ingeniører og sikrer således virksomhedens høje tekniske kompetence. Fra 1989 og frem til i dag har Garmin solgt flere end 100 millioner navigationsenheder på verdensplan. Garmin har været et profitabelt fortagende siden sin grundlæggelse. I Europa har Garmin kontorer i Southampton, München, Wurzburg, Paris, Barcelona, Milano, Lissabon, Graz, Bruxelles, Lohja og Skandinavien. I alle andre europæiske lande, distribuerer Garmin sine produkter via udvalgte importører, der også er ansvarlige for marketing, distribution, product management, mapping og forhandler- og kundesupport. Alle danske og nordiske forhandlere forsynes via Garmins eget logistikcenter i Allerød. For yderligere information, se her: http://www.garmin.com/dk/

Om fremadrettede udtalelser:

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn om Garmin Ltd. og dets virksomhed. Disse udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. De fremadrettede begivenheder og omstændigheder, denne meddelelse omhandler, kan risikere ikke at forefalde og de faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, som kan påvirke Garmin, herunder, men ikke begrænset til de risikofaktorer, der er anført i årsrapporten i formular 10-K, for året der sluttede den 31. december 2011, indgivet af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0-31.983). En kopi af denne formular (10-K) er tilgængelig på www.garmin.com/aboutGarmin/invRelations/finReports.html. Ingen udsagn om fremtiden kan garanteres. I fremadrettede udsagn gælder kun pr. den dato, hvor de er fremsagt og Garmin påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn, hverken som følge af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark