Gå til indhold
Garmin®  (marine) lancerer nye GPSMAP® i 8400/8400xsv-serien og udvider dermed sin serie af alt-i-en-plottere med nye størrelser, indbygget ekkolod og meget mere

Pressemeddelelse -

Garmin® (marine) lancerer nye GPSMAP® i 8400/8400xsv-serien og udvider dermed sin serie af alt-i-en-plottere med nye størrelser, indbygget ekkolod og meget mere

Garmin lancerer i dag nye modeller i GPSMAP 8400-serien med premium-funktioner som indbygget ekkolod og udbyggede netværksmuligheder i nye skærmstørrelser. Produktet er nu tilgængeligt i 10-, 12- og 16-tommer skærme, alle i fuld HD in-plane (IPS) med multi-touch. GPSMAP 8400/8400xsv-serien er Wi-Fi-kompatibel og har alt i netværksmuligheder, så sejlere kan sammensætte et kompromisløst marinesystem til netop deres behov og præferencer. Den nye GPSMAP 8400/8400xsv-serie bliver lanceret ved ”2018 Fort Lauderdale International Boat Show” og vil blive vist på Garmins stand, #332 i elektronikteltet.

"Garmin var de første til at skabe et glass-helm design, og vi er glade for nu at kunne tilbyde muligheden også med mindre skærme uden at gå på kompromis med den præstationsevne, vores kunder kender os for fra vores prisvindende GPSMAP-serie” siger Dan Bartel, Garmins vicepræsident for globalt forbrugersalg. "GPSMAP 8400/8400xsv-serien tilbyder ekstremt gode ekkolods-, kartografi- og tilslutningsmuligheder, så fiskere, cruisere og sejlere kan føle sig mere trygge, og bruge mere tid på at nyde deres hobby på vandet."

GPSMAP 8400xsv-serien har indbygget alle Garmins markedsledende ekkolodsmuligheder, herunder dual-channel 1kW CHIRP, CHIRP ClearVü og CHIRP SideVü samt Ultra High-Definition scanningsekkolod. Tilsammen giver det lystfiskerne de bedste ekkolodsmuligheder nogensinde i et Garmin-system. Der er naturligvis understøttelse af den fulde Garmin-linje, herunder Panoptix™ og Panoptix LiveScope™; markedets første og eneste live scanningsekkolod. (Transducere sælges separat.) Versioner uden ekkolod af hvert enkelt nyt display er også tilgængelige - GPSMAP 8410, GPSMAP 8412 og GPSMAP 8416.

I kombination med et af Garmins nye søkort, BlueChart g3 og BlueChart g3 Vision, har GPSMAP 8400/8400xsv integrerede Navionics søkortdata og Auto Guidance-teknologi. Det nye Garmin kortsystem giver optimale detaljer for brugerne ved at anvende det bedste fra begge datasæt fra BlueChart og Navionics. Det giver de bedste navigationshjælpemidler, spot-dybder, dybdekurver, tidevands- og strøm-information samt detaljeret visning af havne og marinaer. Derudover tilbyder Garmins BlueChart g3 indbygget Auto Guidance-teknologi, som lynhurtigt genererer et ruteforslag baseret på bådens dimensioner, så man undgår lave broer, lavt vand og andre kortlagte forhindringer.

Den nye GPSMAP 8400/8400xsv-serie har fuld HD IPS touchscreen-skærme, der giver konsistente og præcise farver, der kan ses fra alle synsvinkler – selv med polariserede solbriller. Der er mulighed for bøjle-, flush- eller fladmontering kant-til-kant af flere skærme.

Den nye GPSMAP 8400/8400xsv har højeste processorkraft for optimal brugeroplevelse med alle de tilknyttede sensorer som ekkolod, radar, kameraer, video og digital switching på tværs af hele netværket. Den lynhurtige processor leverer også Garmins hurtigste korttegning. Med SmartMode er disse multifunktionsdisplays (MFD'er) designet til at give brugeren hurtig, one-touch adgang til netop den brugervalgte skærmopsætning, man har brug for til bestemte anvendelser, eksempelvis havnemanøvrering, cruising eller fiskeri.

Disse kraftfulde nye MFD'er er fuldt kompatible med NMEA 2000 og Garmin marinenetværk, så man nemt kan opbygge sit netværk med alt fra ekkolod, radar og autopiloter til instrumenter, kameraer og multimedier. Skærmen kan naturligvis deles op for at vise op til seks forskellige funktioner samtidig, inklusive HDMI-videoinput. Sejlere vil også sætte pris på den indbyggede SailAssist-funktion, der giver data, displays og pre-race vejledning, der kan give en konkurrencemæssig fordel. Med OneHelm™ giver GPSMAP 8400/8400xsv dig fantastiske muligheder for en integreret løsning med digital switching, belysning, stabilisering og meget mere – fuld betjening af din båd fra plotteren.

Det kompakte alt-i-et design af GPSMAP 8400/8400xsv serien fjerner behovet for black boxes eller eksterne Wi-Fi-enheder. Der er indbygget Bluetooth®-forbindelse, Wi-Fi® og ANT® for tilslutning af yderligere Garmin-enheder som quatix™ 5 marine-smartwatch, VIRB®-actionkameraer eller gWind™ Wireless 2-vindsensor. Brugere kan forbinde deres GPSMAP med den gratis mobil-app ActiveCaptain® for adgang til OneChart™, smartnotifikationer, turplanlægning, softwareopdateringer og meget mere.

Den nye GPSMAP 8400/8400xsv-serie forventes at være tilgængelig i 1. kvartal 2019 med en vejledende salgspris fra dkk 23.499 til dkk 49.999. For mere information se garmin.com/newmarine.

Garmin er verdens førende marineelektronikproducent2 og blev for nylig kåret som årets producent for fjerde år i træk af NMEA. Prisen gives til det marineelektronikfirma, som har været med til at støtte produktudviklingen på marineområdet. Garmins portefølje indeholder nogle af branchens mest sofistikerede, teknologiske kortplottere og touchscreen multifunktionsdisplay, sonarteknologi, high-definition radar, autopiloter, høj opløsning, kortlægning, sejlinstrumenter, underholdning og andre produkter og tjenester, der alle er kendte for at være pålidelige og brugervenlige. Andre Garmin marinemærker omfatter FUSION Entertainment og Navionics, som er førende leverandør inden for elektroniske navigationssystemer og EmpirBus.

I årtier har Garmin været pionér inden for GPS-navigation og trådløse enheder og applikationer, der er designet til folk, der lever en aktiv livsstil. Garmin servicerer fem primære forretningsenheder, herunder bil-, luftfart-, sports-, marine- og outdooraktiviteter Få mere information og besøg Garmins virtuelle presserum på garmin.com/newsroom eller følg os på Facebook, Twitter eller YouTube.

1 Auto Guidance er kun til planlægningsaktiviteter og kan ikke erstatte sikker navigation.
2 Baseret på rapporteret salgstal fra 2017.

Bluetooth-varemærket og -logoerne ejes af Bluetooth SIG, Inc., og enhver brug af sådanne mærker af Garmin er under licens. Wi-Fi er et registreret varemærke tilhørende Wi-Fi Alliance.

Related links

Emner


Om Garmin International Inc. Garmin International Inc. er en underafdeling af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN), den globale leder inden for satellitnavigation.

Garmin blev grundlagt i 1989 af Gary Burrell og Dr. Min Kao og er i dag en af de mest erfarne udviklere og producenter af avanceret GPS-teknologi. Garmin designer, producerer, markedsfører og sælger navigations-, kommunikations- og informationsenheder og applikationer - hvoraf de fleste fungerer ved hjælp af GPS-teknologi. Garmins produkter er udviklet til at tjene bilister, brugere af mobile og trådløse platforme, sports- og friluftsudøvere, søfarts- og luftfartsektorerne samt OEM applikationer. Garmin Ltd. er etableret i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er placeret i USA, Taiwan og England. Virksomheden har mere end 8.500 medarbejdere i USA, Taiwan og Europa. Garmin beskæftiger flere end 1.000 ingeniører og sikrer således virksomhedens høje tekniske kompetence. Fra 1989 og frem til i dag har Garmin solgt flere end 100 millioner navigationsenheder på verdensplan. Garmin har været et profitabelt fortagende siden sin grundlæggelse. I Europa har Garmin kontorer i Southampton, München, Wurzburg, Paris, Barcelona, Milano, Lissabon, Graz, Bruxelles, Lohja og Skandinavien. I alle andre europæiske lande, distribuerer Garmin sine produkter via udvalgte importører, der også er ansvarlige for marketing, distribution, product management, mapping og forhandler- og kundesupport. Alle danske og nordiske forhandlere forsynes via Garmins eget logistikcenter i Allerød. For yderligere information, se her: http://www.garmin.com/dk/

Om fremadrettede udtalelser:

Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn om Garmin Ltd. og dets virksomhed. Disse udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. De fremadrettede begivenheder og omstændigheder, denne meddelelse omhandler, kan risikere ikke at forefalde og de faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, som kan påvirke Garmin, herunder, men ikke begrænset til de risikofaktorer, der er anført i årsrapporten i formular 10-K, for året der sluttede den 31. december 2011, indgivet af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0-31.983). En kopi af denne formular (10-K) er tilgængelig på www.garmin.com/aboutGarmin/invRelations/finReports.html. Ingen udsagn om fremtiden kan garanteres. I fremadrettede udsagn gælder kun pr. den dato, hvor de er fremsagt og Garmin påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn, hverken som følge af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark