Gå til indhold
Løft dit game med Instinct Esports Edition

Pressemeddelelse -

Løft dit game med Instinct Esports Edition

Garmins esport-smartwatch måler, analyserer og streamer biometrisk performancedata

Schaffhausen, Switzerland / 22. oktober 2020 – Garmin Ltd. (NASDAQ: GRMN) lancerede i dag Instinct® Esports Edition, et robust GPS-smartwatch, der er specialdesignet til esportsatleter og -entusiaster for at løfte deres performance til næste niveau. Ved hjælp af Garmins teknologier til sundheds- og aktivitetstracking bruger Instinct Esports Edition en dedikeret esportsaktivitetsfunktion til at tracke og analysere puls og stress under spillet og tilbyde langsigtet tendensanalyse. Garmins nye STR3AMUP!™ PC-streamingværktøj giver også brugerne mulighed for at livestreame biometriske data til publikum for en ny streamingoplevelse1. Og med over tre dages batterilevetid i esportstilstand kan brugerne få mest muligt ud af deres spilletid.

”Eliteatleter over hele verden bruger Garmins produkter til at måle og forbedre deres præstationer. Med Instinct Esports Edition kan esportsatleter benytte sig af den samme teknologi for at tracke og undersøge, hvordan deres krop reagerer på intens konkurrence,” siger Dan Bartel, Garmins Vice President of Consumer Sales."Spillerne kan også bruge Instincts data til at lave justeringer af for eksempel søvnmønstre eller aktivitetsniveauer i deres dagligdag, hvilket kan give øget mental og fysisk ydeevne under spillet."

Instinct Esports Edition er specialbygget til militære standarder (MIL-STD 810), samtidig med at det lette design giver en spiloplevelse uden distraktioner. Det har op til 80 timers batterilevetid i esports-tilstand og op til 14 dage i smartwatch-tilstand. Uret har et robust design i sorte og røde farver og et display med høj kontrast, der skiller sig ud i forhold til et traditionelt smartwatch. Når det er parret med en kompatibel smartphone, viser Instinct også notifikationer som e-mail, sms og alarmer direkte på brugerens håndled.

Aktivitetsprofil dedikeret til esport

Før en kamp vælger brugerne esport som aktivitet på Instinct. Derefter analyserer og viser Garmins håndledsbaserede pulsteknologi2 brugerens hjerterytme og stressniveau i forhold til tid på dagen og en game timer. Målingen af stress og puls i realtid kan give mulighed for at styre de fysiske og mentale ressourcer, så man kan præstere mere effektivt og fokuseret. Når en gaming-session er afsluttet, kan brugerne synkronisere deres aktivitet med den gratis Garmin Connect™ app3 for at gemme og analysere deres data og se, hvordan deres krop reagerer i forskellige gaming-situationer.

STR3AMUP! Livestreamer biometrisk performancedata

Med Garmins nye STR3AMUP! PC-streamingværktøj kan brugerne sende puls, stressniveau og Body Battery™ live ved at integrere de data i deres videostreams eller optagelser med overlays, der kan tilpasses. Ved at vise data live får brugerne mulighed for at interagere med deres publikum og fremvise i realtid, hvad det kræver fysisk og mentalt at konkurrere. STR3AMUP! gør det muligt for publikum at engagere sig endnu mere i deres yndlingsspiller eller -hold.

Body Metrics Tracking

Instinct Esports Edition er designet med udgangspunkt i konkurrencer på eliteplan og tilbyder en række værdifulde body metric analytics-funktioner2, så brugerne kan analysere og justere, hvordan deres krop reagerer i en konkurrencesituation3. Funktionerne er blandt andet:

  • Håndledsbaseret pulsmåling: Få adgang til pulsdata og alarmer, hvis en brugers puls forbliver for høj eller for lav i hvile, og mål, hvordan kroppen arbejder i bestemte gaming-situationer.
  • Avanceret søvnovervågning: Brugere får et komplet billede af, hvordan de sover med en opdeling af lette, dybe og REM-søvnfaser. Det giver brugerne mulighed for at fortolke data og lave livsstilsændringer for at kunne være mere fokuseret.
  • Stress Tracking: Ved hjælp Garmins pulsvariation kan Instinct Esports Edition beregne brugeres stressniveau og give dem mulighed for at optimere deres stresshåndtering.
  • Body Battery Energy Monitor: Bruger data om puls, stress og søvn til at bestemme, hvor meget energi en bruger har – og viser, hvornår de skal spille, og hvornår de skal hvile.
  • 30+ sports-apps og aktivitetstracking: Brugere kan træne med en række forudindlæste aktivitetsprofiler. For atleter, der ønsker at vide endnu mere om deres performance, kan der tilkøbes en valgfri pulsmålerrem (ekstraudstyr).

Nyt samarbejde mellem Garmin og Astralis

I forbindelse med lanceringen af det nye Instinct Esports Edition kan Garmin samtidig præsentere et nyt og spændende Nordisk samarbejde med et af verdens førende e-sport hold, Astralis. ”Holdet har allerede integreret Garmins produkter i deres træning og vi glæder os til sammen at vise, hvordan vores produkter kan forbedre deres spil og performance,” siger Nordic Marketing Director, David Ekander.

Instinct Esports Edition fås til en vejledende pris på DKK 2.499.

Garmins produkter har revolutioneret livet for eventyrere, atleter og outdoor-entusiaster overalt. Garmin udvikler produkter, der giver bedre oplevelser, og for Garmin er hver dag en mulighed for at tænke nyt – og være endnu bedre end i går. For mere information kan du besøge Garmins virtuelle presserum, eller følge os på facebook.com/garmindanmark, instagram.com/garmindenmark eller Garmin Youtube.


1 Når uret parres med en computer med BLUETOOTH® teknologi

2 Se mere på Activity tracking and fitness metric accuracy

3 Når uret parres med en kompatibel smartphone 

Emner

Kategorier


Om Garmin International, Inc.Garmin International Inc. er et datterselskab af Garmin Ltd. (Nasdaq: GRMN). Garmin Ltd. er stiftet i Schweiz, og dets vigtigste datterselskaber er beliggende i USA, Taiwan og Storbritannien. Garmin og Instinct er registrerede varemærker. Garmin Connect, Body Battery og STR3AMUP! er varemærker tilhørende Garmin Ltd. eller dets datterselskaber.

Alle andre mærker, produktnavne, firmanavne, varemærker og servicemærker tilhører deres respektive ejere. Alle rettigheder forbeholdes.

Meddelelse om fremadrettede udsagn

Denne pressemeddelelse omfatter fremadrettede udsagn, der vedrører Garmin Ltd. og dets forretning. De udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger. Det kan være, at de fremadrettede begivenheder og forhold, der diskuteres i denne pressemeddelelse, ikke forekommer, og de faktiske resultater kan afvige væsentligt som følge af kendte og ukendte risikofaktorer og usikkerheder, der påvirker Garmin, herunder, men ikke begrænset til, de risikofaktorer, der er anført i årsrapporten om Form 10-K for året, der sluttede 28. december 2019, indgivet af Garmin til Securities and Exchange Commission (Kommissionens filnummer 0-31983). En kopi denne Form 10-K er tilgængelig på http://www.garmin.com/aboutGarmin/invRelations/finReports.html. Intet fremadrettet udsagn kan garanteres. Fremadrettede udsagn gælder kun fra den dato, hvor de er lavet, og Garmin forpligter sig ikke til offentligt at opdatere eller revidere nogen fremadrettede udsagn, hvad enten det skyldes ny information, fremtidige begivenheder eller andet.

Kontakt

Christine Jæger

Christine Jæger

Pressekontakt Consumer Marketing Manager

Garmin Nordic Denmark

Vores mission

At være en varig virksomhed gennem udvikling af førsteklassesprodukter til brug inden for bilindustrien, luft- og skibsfart samt til udendørs- og sportsaktiviteter, som er en vigtig del af vores kunders liv.

Vores vision

Vi vil være den globale leder på alle de markeder, vi er aktive på, og vores produkter skal være eftertragtede for deres overbevisende design, høje kvalitet og bedste værdi.

Vores værdier

Vores kultur er funderet på ærlighed, integritet og respekt for medarbejdere, kunder og forretningspartnere. Alle vores medarbejdere sætter en ære i at betjene kunder og kolleger ved at yde en fremragende indsats og sikre, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør.

Garmin Nordic Denmark
Hejrevang 19
3450 Allerød
Denmark