Gå til indhold
Direktørskifte i Geberit Danmark: Klaus Thomsen overtager ledelsen
Klaus Thomsen, ny direktør i Geberit Danmark

Nyhed -

Direktørskifte i Geberit Danmark: Klaus Thomsen overtager ledelsen

Den 16. marts 2026 er Klaus Thomsen tiltrådt som ny direktør for Geberit Danmark. Han har dermed ansvaret for den danske organisation og skal føre Geberit videre ind i næste fase af virksomhedens udvikling på det danske marked.

Geberit Danmark står stærkt i det danske VVS-marked og er kendt for tekniske systemløsninger, der optimerer vandets vej gennem bygningen – fra forsyning til afløb. Samtidig har virksomheden gennem en årrække styrket sin position inden for det færdige badeværelse med løsninger, der kombinerer funktion, design og dokumenteret teknisk kvalitet.

Kontinuitet og strategisk retning
Den strategiske retning fortsættes nu under ledelse af Klaus Thomsen med fokus på fortsat innovation, markedsudvikling og et tæt samarbejde med branchens aktører – ikke mindst installatørerne.

Udpegningen af Klaus Thomsen er et naturligt skridt for Geberit. Ifølge Lars Risager, administrerende direktør for Geberit i Nordeuropa, bringer Klaus både stærk markedsforståelse, international erfaring og et indgående kendskab til Geberit med sig.

Klaus er derfor det naturlige valg til at føre virksomheden videre og bygge videre på det stærke fundament, som organisationen står på i dag,” siger Lars Risager.

Solid erfaring fra både Geberit og VVS-branchen
Klaus Thomsen har haft en lang karriere i Geberit med en bred vifte af roller på tværs af Danmark, Sverige, Schweiz og Nordeuropa. Mellem 2013 og 2023 arbejdede han hos Danfoss, hvor han havde rollen som salgschef.

Gennem sin karriere har Klaus opbygget solid erfaring inden for salg, ledelse og udvikling af kommercielle strategier. Efter sin tilbagevenden til Geberit i 2023 havde han først ansvar for produktledelse i Danmark og har siden december 2023 haft rollen som Director Product Management Northern Europe. Her har han arbejdet tæt sammen med både markeder og organisation om udvikling af produktporteføljen og styrkelsen af Geberits position i Nordeuropa.

Fokus på teknisk kvalitet og innovative løsninger
Klaus Thomsen ser store muligheder for fortsat at styrke Geberits position på det danske marked – både inden for tekniske installationssystemer og løsninger til badeværelset.

Geberit står på et stærkt fundament i Danmark, og jeg ser frem til – sammen med det danske team – at bygge videre på den udvikling, som organisationen allerede har skabt. Vi ser fortsat store muligheder for at styrke Geberits position i markedet,” siger Klaus Thomsen.

Han peger samtidig på, at Geberit også fremover vil spille en aktiv rolle i udviklingen af det danske VVS-marked.

Det har altid været en prioritet for Geberit Danmark at bidrage med innovative løsninger, der sikrer høj teknisk kvalitet og samtidig gør hverdagen lettere for installatørerne. Det fokus vil vi fastholde og videreudvikle,” siger han.

Et stærkt Geberit Danmark – også fremadrettet
Med direktørskiftet fortsætter Geberit Danmark arbejdet med at udvikle løsninger, der kombinerer teknisk innovation, funktionelt design og stærk markedsforståelse – i tæt samspil med rådgivere, installatører og øvrige samarbejdspartnere i byggeriet.

Emner

Kategorier

Kontakt