Gå til indhold
Billede: Kanalhusene i Aarhus Ø
Billede: Kanalhusene i Aarhus Ø

Nyhed -

Pilotprojekt baner vejen for fremtidens toilet

Efterspørgslen på douchetoiletter er stigende. Men hvad gør man, hvis det ikke er kompatibelt med den indbyggede cisterne? På et nyt projekt i Kanalhusene i Aarhus Ø har Frede Andersen VVS fundet løsningen.

Danskerne har fået øjnene op for douchetoilettet, og det kræver nogle gange en ny og kreativ tankegang hos installatørerne. Aarhusianske Frede Andersen VVS fik tidligere på året en henvendelse fra en beboer i Kanalhusene i den nye bydel, Aarhus Ø. Han havde netop overtaget sin nybyggede lejlighed, hvor det hele spillede ­– der manglede bare det Geberit douchetoilet, han havde set sig lun på. Og det kunne kun lade sig gøre at installere, hvis cisternen blev udskiftet til en Geberit-model. Blandt andet fordi byggeriet er af beton, syntes opgaven relativ kompleks ved første øjekast, men projektet endte med at overraske positivt ­– både for beboeren og VVS’eren. 

Langt lettere end forventet
Montøren Frederik Thomsen kastede sig over projektet, som han trods mange års erfaring aldrig havde prøvet før. Blot seks timer senere havde han installeret den nye cisterne og Geberit AquaClean.

Det var langt lettere, end jeg havde forventet. I dette tilfælde var der heldigvis et teknikrum på bagsiden, hvilket betød, at jeg kunne komme lettere til, uden at der var behov for en murer og maler. Toilettet endte med at stå knivskarpt, og beboeren blev meget glad,” fortæller Frederik Thomsen.

Hos Frede Andersen VVS håber man, at denne case vil inspirere andre, der drømmer stort, til at se muligheder frem for begrænsninger:

Fortæl, hvad du drømmer om. Bare fordi det ikke er gjort før, kan det måske godt lade sig gøre alligevel. Og vi har efterhånden prøvet ret mange ting,” fortæller Hanne Nomanni, indretningskonsulent hos Frede Andersen VVS.

Stigende efterspørgsel på douchetoilettet
Hos både Frede Andersen VVS og Geberit oplever man en stigende interesse for douchetoilettet:

Det er tydeligt at mærke, at danskerne er blevet mere interesserede i douchetoilettet. De vælger det primært til på grund af den øgede komfort, hygiejne og wellness-følelsen. Mange hører om det fra nogle, de kender, der har det. Det understreger også, at danskerne er blevet mindre berøringsangste i forhold til at tale om hygiejne,” fortæller Peter Mølgaard Hansen, Sales Manager hos Geberit.

Kategorier

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum