Gå til indhold
Geberit AquaClean Tuma
Geberit AquaClean Tuma

Pressemeddelelse -

Velværelser for enhver smag

Med inspiration fra 5-stjernede hoteller i hele verden har den designbevidste dansker fået øjnene op for, hvad det vil sige at indføre wellness-oplevelser i hverdagen. Badeværelset er boligens mest intime zone, og her indrettes der allerede med hverdagsvelvære for øje og stort fokus på detaljen. Nu er turen kommet til selve toilettet, og her er douchetoilettet det næste trin på velværestigen.

Kompromisløs designkvalitet til enhver stilbevidst feinschmecker

Geberits seneste douchetoilet, AquaClean Tuma, er designet af den Londonbaserede, industrielle designer Christoph Behling, der ligesom Geberit har schweiziske rødder. Behlings fornemmelse for kompromisløs kvalitet og kosmopolitisk livsstil er tydelig i Tumas stilrene design. Det elegante douchetoilet har en blid douche-stråle, der rengør dig med tempereret vand efter endt toiletbesøg, indbygget lugtudsugning, der automatisk fjerner dårlig lugt, varme i det ergonomiske toiletsæde og tørrefunktion med varm luft, der gør toiletpapir overflødigt.

Selvom der ligger stor teknologi gemt under låget på AquaClean Tuma, er det væghængte toilet med sin yderst kompakte størrelse velegnet til både små gæstetoiletter og store familiebadeværelser. Samtidig gør det stilrene design det nemt at integrere det moderne toilet i hjemmets vigtigste velværelse, uanset om man er til maksimalisme, nordisk natur eller rene linjer i moderne funktionalisme.

Geberit AquaClean Tuma i rå omgivelser. Her står den hvide porcelænskumme i flot kontrast til de industrielle cementfliser på vægge og gulve. Betjeningspladen i børstet stål matcher fliserne flot og skaber fuldendt sammenhæng blandt elementerne.

På dette Art Deco-inspirerede badeværelse leges der med farver og former. De mørkeblå mosaikker skaber et mørkt bade- og toiletområde, hvor betjeningspladen i sort glas passer elegant ind. Det samme gør douchetoilettets rektangulære topplade, som går fint i tråd med træpanelernes kantede formgivning.

Funktionel modernisme gennemsyrer indretningsstilen i dette elegante badeværelse, hvor rene linjer og store farvekontraster er i spil. Her bringes den hvide endevæg i fin sammenhæng med douchetoilettet, der har en matchende hvid betjeningsplade.

Mindre gæstebadeværelser kan også rumme et AquaClean Tuma douchetoilet. Den indbyggede teknik er nemlig gemt væk under den sorte topplade, der er valgt i sorte glas ligesom den stilrene betjeningsplade. Badeværelsets størrelse til trods er der valgt en gennemført maksimalistisk stil. Ekstravagante messingdetaljer og dekorative fliser spiller flot sammen med det sorte badeværelsesmøbel og de sorte glaspaneler på toilet og betjeningsplade.

Geberit AquaClean Tuma fås med topplade i hvid plast, børstet stål, sort eller hvidt glas og koster fra DKK 10.495,- inkl. toiletskål uden skyllekant.

Se mere på https://bit.ly/2wn7Ud7 

Emner


Den globalt opererende Geberit Group, er europæisk leder inden for sanitetsprodukter. Geberit opererer som en integreret koncern med en stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande, hvilket giver enestående merværdi hvad angår sanitets teknologi og badeværelses keramik. Produktionen omfatter mere end 30 produktionsanlæg, hvoraf seks er beliggende i udlandet. Koncernen har hovedkontor i Rapperswil-Jona, Schweiz. Med mere end 12.000 ansatte i over 50 lande, genererede Geberit et nettoomsætning på 2,9 mia. CHF i 2017. Geberit-aktierne er noteret på SIX Swiss Exchange; Siden 2012 har Geberit-aktien været med i S MI (Swiss Market Index)

Kontakt

Anja Hellberg

Anja Hellberg

Pressekontakt Partner & kommunikationsrådgiver +45 2858 8076
Karin Busk Thygesen

Karin Busk Thygesen

Pressekontakt Marketingkoordinator +45 24 94 45 81

Innovative sanitetsløsninger til moderne badeværelser

Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.

Geberit
Lægårdsvej 26
8520 Lystrup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum