Nyhed -

DSV – skræddersyet it-kompetenceudvikling

Når det gælder transportløsninger, har DSV specialiseret sig i at tilpasse løsningerne til den enkelte kundes behov.  Derfor var det nærliggende for DSV at ønske den samme kundeorientering, hvad angår it-kurser.

DSV er en global og strømlinet udbyder af transport- og logistikløsninger. Også når det gælder it-kompetencer, er DSV strømlinet og målrettet.

Så da Communication Services i DSV Group IT, som tager sig af it-drift, havde brug for at blive styrket på hhv. Cisco Security Manager og Cisco Intrusion Prevention System – og helst hurtigt og samtidig for hele afdelingen, gik Section Manager Peter Nielsen i dialog med Global Knowledge Danmark.

Resultatet blev et målrettet og skræddersyet kursusforløb.

”Hvad angår Cisco Intrusion Prevention System, sendte jeg to mand på Global Knowledge’s standardkursus, der tager fem dage. De synes, det var et rigtig godt kursus, men kunne også se, at vi i DSV ikke havde brug for alle dele af kurset. Så ud fra deres input sammensatte Global Knowledge et forløb, der var fuldstændig målrettet vores behov.

Hvad angår Cisco Security Manager, var vi i dialog med Global Knowledge om vores behov. Så på baggrund af vores ønsker og behov, definerede Global Knowledge et kursusindhold til os,” fortæller Peter Nielsen.

Resultatet blev en meget målrettet workshop af to dages varighed.

”I stedet for et fem-dages kursus, som omfattede alt inden for Cisco Intrusion Prevention System, og et tre-dages kursus om Cisco Security Manager, fik vi nu et ekstremt fokuseret to-dages forløb.

Hvad angår Intrusion Prevention System, gav det fire af mine medarbejdere en solid basisviden, så de kan supplere de to, der havde været på det fulde kursus og opnået specialstviden. Hvad angår Cisco Security Manager, har vi fået en fælles og meget målrettet viden, der lige præcis svarer til vores behov,” siger Peter Nielsen.

”Hertil kommer, at Global Knowledge afholdt kurserne hos os. Det betød, at vi stadig kunne holde vores dagligdag kørende, så vi kunne servicere virksomheden, selv om vi var på kursus,” siger Peter Nielsen.

”I DSV har vi tidligere brugt Global Knowledge’s standardkurser, og de har været udmærkede. Men i dette tilfælde, hvor jeg havde brug for at få alle mand i afdelingen opdateret i en fart, var det en god løsning, at Global Knowledge lavede forløb, der var 100 pct. målrettede til vores behov.

Og herudover var det billigere. Ikke alene sparede vi selve kursusprisen, men vi sparede også en masse mandetimer, som ellers skulle være trukket ud af det daglige arbejde,” slutter en tilfreds Peter Nielsen, Section Manager i Communication Services i DSV Group IT, DSV A/S.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • it-kompetenceudvikling
  • it kursus

Kontakt

Jeanette Kristensen

Pressekontakt Marketing Manager +45 28 45 71 17

Relaterede events