Tre tiltag skærmer mod nedetid – og sætter spor på bundlinjen

Hvordan reagerer I, hvis jeres virksomhed pludselig mister forbindelsen til internettet? Kan I overhovedet opretholde den normale drift?

Uagtet om årsagen er cyberangreb eller fysiske fejl på netværksudstyr, så vil det for langt de fleste virksomheder være en dyr affære.

I Sverige vurderer myndighederne for samfundssikkerhed og beredskab, at nedetid koster en virksomhed, hvad der svarer til cirka 300.000 danske kroner i timen. Og for samfundskritiske funktioner som hospitalsvæsenet kan konsekvenserne blive værre end blot økonomiske.

På den baggrund er det alarmerende, at mange virksomheder i dag forlader sig på en utidssvarende digital arkitektur, som ikke lever op til nutidens krav. De ældre systemer gør grundlæggende virksomheden sårbar over for cyberangreb. For at imødekomme truslen tyr nogle virksomheder til lapninger af ældre systemer, og det er en farlig sti at træde ned ad. For praksissen øger kompleksiteten, mindsker overblikket og gør i sidste ende virksomheden mere sårbar.

Dermed kan det hurtigt blive dyrere at være tilbageholdende med sine investeringer. Den lektie har mange igennem tiden lært på den hårde måde. Investeringerne i digital sikkerhed og infrastruktur falder nemmere, når en virksomhed selv erfarer konsekvenserne.

Men når konsekvenserne af nedetid løber op i flere hundredetusinde kroner i timen, så er der økonomisk snusfornuft i at investere på forkant. Og når det handler om at investere i at imødekomme truslen om nedetid, anbefaler jeg at fokusere særligt på tre områder.

Første punkt er fundamentalt: Skab en robust systemarkitektur, hvor I tager højde for spidsbelastning af trafik, redundans og fleksibilitet. Det afhjælper potentielle flaskehalse og sikrer, at I kan opretholde driften, hvis én forbindelse ryger.

Dernæst er cybersikkerhed et vitalt område fortsat at fokusere på. Også dem, der ikke nødvendigvis truer hele forretningseksistensen. Det gælder eksempelvis overbelastningsangreb, som cyberkriminelle nemt og billigt kan lancere, men som virksomheder også har gode muligheder for at dæmme op for.

Sidste punkt er at udvikle og praktisk teste et kriseberedskab. Selv med glimrende cybersikkerhed kan virksomheder blive ramt af angreb. Derfor er det afgørende at vide præcis, hvordan og hvor hurtigt man kan genoprette sin normale drift – at det tager minutter eller timer og ikke flere dage.

Alle tre punkter kræver, at ledelsen tager ansvar for virksomhedens it og ikke udelukkende lader det være et anliggende for it-afdelingen. Samtidig kræver det, at man i langt højere grad gør op med den bedagede forestilling, at ens digitale infrastruktur er en omkostning og i stedet betragter den som en investering.