Gå til indhold
4 ud af 10 it-chefer mangler ressourcer til at imødekomme krav til cybersikkerhed

Pressemeddelelse -

4 ud af 10 it-chefer mangler ressourcer til at imødekomme krav til cybersikkerhed

Nordiske it-chefer ser med bekymring på fremtiden. For mens størstedelen ser et voksende behov for at styrke cybersikkerheden, så mangler 4 ud af 10 ressourcer til at imødegå fremtidens udfordringer, viser en rapport fra GlobalConnect. Der er brug for både teknologi og lederskab.

Cybertruslen vokser konsekvent år for år. Angrebene bliver flere og konstant mere avancerede. Udviklingen sætter virksomheder under pres og skaber behov for at styrke cybersikkerheden.

Den virkelighed er nordiske virksomheder absolut bekendt med, men en betragtelig del af dem mener ikke at have tilstrækkeligt ressourcer til at kunne styrke cybersikkerheden i tilstrækkelig grad.

Sådan konkluderer en GlobalConnect-undersøgelse blandt 225 IT- og sikkerhedschefer i Sverige, Norge og Danmark. Undersøgelsen afdækker, hvordan organisationer i praksis forbereder sig på et mere komplekst fremtidigt sikkerhedslandskab – hvor teknologi, regler og interne kapaciteter spiller en afgørende rolle.

Sådan svarer it-cheferne:

• 71 % af it-chefer i Norden mener, at deres arbejde med cybersikkerhed skal styrkes

• 40 % svarer, at de mangler ressourcer til at imødekomme de krav, de selv har identificeret

• 53 % ser NIS2 og andre lovgivningsmæssige ændringer som en af de vigtigste drivkræfter

• Kun 21% har en strategi til håndtering af sikkerhedsrisici forbundet med kvanteteknologi


”Det er tydeligt, at flere og flere erkender vigtigheden af at investere i sikkerhed, men rapporten viser også, at mange stadig kæmper med at omsætte indsigt til konkrete tiltag. Vi har brug for både teknologi og lederskab for at forberede os på et mere komplekst trusselslandskab,” siger Anna Granö, EVP B2B hos GlobalConnect.

Danmark mest fremtidssikret i Norden

Set forhold til Sverige og Norge skiller Danmark sig ud i rapporten ved en højere grad af strategisk forberedelse. 17 procent af danske it-chefer svarer, at deres organisation allerede er rustet til fremtidens cybersikkerhedskrav – mere end dobbelt så mange som i Sverige.

Danske respondenter angiver også i højere grad, at deres ledelse er engageret i sikkerhedsarbejdet. Resultaterne tyder altså på, at det danske sikkerhedsarbejde er mere systematisk og langsigtet end i de øvrige nordiske lande.

Samtidig har mange danske virksomheder dog stadig et efterslæb. 42 procent af respondenterne mener således, at de ikke er rustet til fremtidens cybersikkerhedskrav.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Demoskop på vegne af GlobalConnect. Data er indsamlet ved en kombination af kvalitative og kvantitative elementer gennem telefoninterview. Respondenterne er it- og sikkerhedschefer på nordisk eller nationalt niveau i virksomheder med flere end 150 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark. Der gennemført 225 telefoninterviews, 75 i hvert land. Data er indsamlet fra 3. til 20. september 2024.


Emner


Om GlobalConnect
GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 244.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 907.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 1.800 mennesker og havde en omsætning på SEK 8,1 milliarder i 2024.

Kontakt