Pressemeddelelse —
Årsrapport 2025: GlobalConnect leverer fortsat stærk vækst og styrker Nordens digitale rygrad
GlobalConnect opnåede 11,6 procent EBITDA-vækst i 2025 og fortsatte dermed skaleringen af forretningen og styrkede sin rentabilitet. Samtidig har virksomheden fastholdt sit høje investeringsniveau i sin nordiske infrastruktur-platform.
Den nordiske leverandør af digital infrastruktur GlobalConnect udgiver i dag årsrapport for 2025, som viser en fortsat stærk drift og vedvarende investeringer i kritisk digital infrastruktur.
I 2025 beløb omsætning og andre indtægter sig til 8 milliarder SEK (2024: 8,1 milliarder), hvilket svarer til en organisk vækst på 5,6 procent*. Udviklingen var primært drevet af fast månedlig omsætning, som steg organisk med 6,9 procent. I perioden steg den justerede EBITDA med 11,6 procent til 4,8 milliarder SEK, mens EBITDA-margin steg fra 53,7 til 59,9 procent, hvilket er udtryk for, at forretningen fortsat skalerer effektivt.
“På tværs af brancher og kundesegmenter oplever vi et stigende behov for digital infrastruktur, som er resilient, sikker og har stor kapacitet. Efterspørgslen er drevet af et stigende forbrug af data, cloud og AI, samt et komplekst geopolitisk landskab. Resultaterne for 2025 er udtryk for vores evne til at være på forkant med kundernes behov og til at veksle vækst til større afkast, hvilket bidrager til vores transition mod en mere kapitaleffektiv vækstmodel, og at vi følger vores langsigtede finansielle plan,” siger Martin Lippert.
For den danske del af GlobalConnects forretning lød omsætningen i 2025 på cirka 1,5 milliarder DKK, mens justeret EBITDA beløb sig til 670 millioner DKK – svarende til en vækst i justeret EBITDA på 15,7 procent* og understøttet af investeringer på i alt 838 millioner DKK i Danmark**.
Udvidet og stærkere digital infrastruktur i Norden
I løbet af 2025 har GlobalConnect investeret 4,5 milliarder SEK i at styrke og udvide virksomhedens fiberbaserede digitale infrastruktur. Investeringerne medfører større kapacitet, øget resiliens og sikkerhed i et netværk, der nu rækker over 250.000 kilometer på tværs af Norden og dækker flere en 1,2 millioner husstande.
Den danske del af forretningen rundede også en væsentlig milepæl, idet GlobalConnects fiberkabler nu dækker flere end 100.000 husstande. Det har været en klar ambition, siden virksomheden trådte ind på det danske marked i 2020, og det markerer et væsentligt skridt i den langsigtede udvikling at nå milepælen i løbet af fem år.
”Vores aftryk i regionen er udtryk for klare strategiske valg rodfæstet i vores nordiske DNA. Vi er vokset i takt med regionen og har bygget den digitale rygrad, der gør Norden til en af verdens mest digitale. Ved at udbygge langdistance-fiberforbindelser, udvide ved afgørende datacenter-knudepunkter og konsekvent forbedre effektiviteten af vores netværk har vi skabt de digitale motorveje, som virksomheder, offentlige organisationer og hele brancher er afhængige af,” siger Martin Lippert.
GlobalConnect gjorde i årets løb store fremskridt på flere strategiske backbone-projekter. Det omfatter en investering på 50 millioner EUR i adskillige fiberruter på tværs af Finland, Sverige, Norge og Danmark, etableringen af en ny digital ring i Østersøen og fortsat engagement i Polar Connect, der undersøger mulighederne for at etablere en arktisk fiberrute til at styrke forbindelsen mellem Europa og Asien.
Samtidig fortsatte GlobalConnect med at investere i udvidelsen af sine co-location datacentre og i avanceret monitorering og sikkerhedsteknologier. Konkret omfatter det udrulning af Distributed Acoustic Sensing (DAS) på udvalgte fiberruter for at overvåge søkabler og flere kvantesikre kommunikationsinitiativer som lanceringen af Norges første kvantesikre netværksforbindelse i samarbejde med Norsk Helsenett.
2030-strategi: Investeringerne fortsætter
I 2026 fokuserer GlobalConnect fortsat på at skalere forretningen ved at øge udnyttelsen af sit eksisterende netværk, levere større kundeværdi gennem full-stack-løsninger og ved fortsat at investere i innovation på tværs af fiberplatformen. Samtidig udvider virksomheden på nøglemarkeder, fortsætter udviklingen af store backbone-projekter og skalerer sin datacenterkapacitet.
På trods af at virksomheden fastholder sit høje investeringsniveau, forventer GlobalConnect, at justeret EBITDA vil overgå investeringsniveau i 2026, hvilket er et væsentligt skridt i retning af en positiv pengestrøm og en central milepæl i overgangen mod en mere selvfinansierende forretningsmodel.
Ny CEO fra 1. september
I dag annoncerer GlobalConnect også, at virksomheden 1. september gennemfører en længe forberedt transition på posten som Group CEO, når den nuværende Group CFO, Lasse Pilgaard, erstatter Martin Lippert, der efter eget ønske træder tilbage.
GlobalConnects årsrapport 2025:
www.globalconnectgroup.com/annual-report/
Nøgletal 2025 - GlobalConnect Group
SEK mia. | 2025 | 2024 |
Revenue and other income | 8.0 | 8.1 |
Revenue and other income organic growth % | 5.6% | 5.8% |
MRC organic growth % | 6.9% | 6.6% |
Adjusted EBITDA | 4.8 | 4.4 |
Adjusted EBITDA growth | 11.6% | 10.6% |
Adjusted EBITDA margin % | 59.9% | 53.7% |
Total CAPEX | 4.5 | 4.8 |
Homes passed | 1.2m | 1.1m |
Homes activated | 737,000 | 730,000 |
Active business locations | 100,000 | 97,000 |
*Korrigeret for frasalget af outsourcing-forretningen i Danmark i 2024 og opgjort i faste valutakurser.
**De landespecifikke tal i denne meddelelse afviger en smule fra tallene på side 103 i GlobalConnects årsrapport (”Opdelt omsætningsinformation”), da koncernindtægter elimineres ved konsolidering i årsrapporten, men er inkluderet i tallene på landeniveau i denne meddelelse.
Emner
Regions
Om GlobalConnect
GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 244.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 907.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 1.800 mennesker og havde en omsætning på SEK 8,1 milliarder i 2024.