Pressemeddelelse -
Goodyear DriverHub-app støtter flåderne via My Business Apps – en ny serviceydelse fra Volvo Trucks
My Business Apps er en ny abonnementsbaseret service fra Volvo Trucks, som er tilgængelig på udvalgte europæiske markeder i 2024. Med denne service kan kunderne downloade forretningsrelaterede apps fra forskellige serviceleverandører til brug i lastbilens sidedisplay – uden behov for ekstra smartphones eller tablets. Ved at integrere Goodyear DriverHub-appen i My Business Apps fra Volvo Trucks får både chauffører og flådeadministration adgang til dækdata i realtid, en vigtig del af køretøjets ydeevne. Appen fungerer problemfrit sammen med Goodyears dækhåndteringsløsninger Goodyear TPMS, Goodyear CheckPoint og Goodyear DrivePoint, der leverer præcis og kontinuerlig dækinformation.
“Integrationen af Goodyear DriverHub i Volvo Trucks’ My Business Apps er et vigtigt skridt i retning af bedre flådeadministration ved hjælp af avanceret dækovervågning”, siger Piotr Czyżyk, Managing Director Fleet Mobility EMEA hos Goodyear. “Vores app giver chauffører og flådeadministratorer adgang til essentielle dækdata, så de kan træffe databaserede beslutninger, der optimerer effektiviteten, sænker omkostningerne og fremmer bæredygtigheden”, tilføjer han.
“My Business Apps er en udvidelse af vores digitale servicetilbud i Volvo Connect. Ved at samarbejde med andre serviceleverandører kan vi tilbyde vores kunder og deres chauffører et bredere udvalg af serviceydelser til anvendelse i køretøjerne. Det betyder, at vores kunder får mere ud af den hardware og den internetopkobling, de allerede har i deres Volvo-lastbiler, og at chaufførerne får et bedre arbejdsmiljø i kabinen”, siger Annelie Norhav, produktansvarlig hos Volvo Trucks.
Goodyear DriverHub-appen i My Business Apps indeholder:
- Dækovervågning i realtid: Øjeblikkelige advarsler og notifikationer ved afvigelser i dæktryk og -temperatur muliggør proaktiv vedligeholdelse, reducerer antallet af nedbrud og øger trafiksikkerheden.
- Forebyggende vedligeholdelse: Tidlig registrering af tab af dæktryk, hvor der skelnes mellem hurtige og langsomme lækager, giver chaufførerne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt.
Optimal dækvedligeholdelse forbedrer brændstofeffektiviteten, reducerer emissioner og bidrager til en mere bæredygtig flådedrift.
“Samarbejdet med Goodyear gør os i stand til at levere en mere komplet løsning til vores eksisterende kunder og samtidig fremhæve fordelene for potentielle nye kunder”, tilføjer Norhav.
Denne service til tilgængelig til lastbiler fremstillet fra og med uge 9, 2021, med sidedisplay.
Kontakt din Volvo-forhandler for at få mere at vide.
Emner
- Transport
Kategorier
- goodyear
Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.