Gå til indhold
Goodyear fastsætter mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040

Pressemeddelelse -

Goodyear fastsætter mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040

Goodyear arbejder målrettet på at levere innovative produkter, der bidrager til at ændre mobiliteten og fremme en bæredygtig fremtid Indkøb hos ansvarlige leverandører af mere bæredygtige materialer, der giver markedets bedste kvalitet og ydelse, er den del af Goodyears Better Future-strategi.

Og hvad har bønner så med det at gøre?

Når sojabønner, som er et biobaseret materiale, der stort set kan bruges som andre olier, kommer fra ansvarlige leverandører, kan Goodyear opfylde sit mål om fuldstændigt at erstatte råoliebaserede olier i sine produkter i 2040. Denne mission har ovenikøbet fået en imponerende start, da forbruget af sojaolie steg med 90 % i 2019, forud for målet på 25 % i slutningen af 2020.

Fremskyndelse af ressourceoptimering

Ved at benytte sojaolie kan Goodyears brug af råoliebaserede olier reduceres med op til 83 millioner liter om året. Virksomhedens gummiblandinger er samtidig lettere at blande med de polymerer, der bruges i formuleringen. Og dette betyder så igen, at både energiforbrug og drivhusgasser kan reduceres i dækproduktionen. Derved bidrager ændringen til at nå Goodyears mål om at reducere disse gasser med 25 % i 2023.

”En udskiftning lidt efter lidt medfører betydelige forbedringer i forarbejdningen,” fortæller Dr. Bob Woloszynek, som er Goodyears chefingeniør for udvikling af råmaterialer og armeringsteknologi. ”Vi kørte evalueringer på vores anlæg og så en reduktion på 7 til 15 % af den tid, det tager at blande en produktmængde. Den reduktion kan vi udnytte til at spare energi eller til at udvide vores kapacitet.”

Overordnede fordele

Hvorfor sojaolie? Da det er en vegetabilsk olie, ændres den fra et gummilignende stof til glas ved en meget lav temperatur. Derved bliver det perfekt til at afbalancere dækegenskaberne under våde forhold og ved vinterkørsel. ”Det er let nok at forbedre én egenskab, men normalt har det en betydelig indvirkning på andre egenskaber,” siger Dr. Woloszynek. ”Vi har forbedret én egenskab betydeligt uden at det er gået ud over de andre.”

I EMEA-regionen bruges der solsikkeolie i Goodyear EfficientGrip Performance 2. ”De fleste planteolier eller vegetabilske olier, der minder om sojaolie, har deres små forskelligheder. Men det er lykkedes os at udnytte disse forskelle til at forbedre dækegenskaberne på relevante produkter, siger Dr. Woloszynek.

Bæredygtige arbejdsmetoder

Goodyears brug af sojaolieteknologi afspejler den gradvise overgang til bæredygtige materialer, hvis fordele appellerer til både forbrugerne, flådeoperatørerne og producenterne af originalprodukter.

Goodyears mål om fuldstændig udskiftning af råoliebaserede olier i 2040 viser innovativ tænkning såvel som engagement i mere bæredygtige arbejdsmetoder, der ikke kun har en positiv indvirkning på miljøet, men også på dækegenskaberne.

”Sojaolie er et biprodukt af noget, der altid vil blive dyrket, fordi vi har brug for det som føde til både mennesker og dyr,” siger Dr. Woloszynek, Hvis Goodyear kan udnytte oliens fordele til at forbedre dækegenskaberne, er det fordelagtigt for alle.”

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 62.000 personer og har 46 produktionssteder i 21 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.