Gå til indhold
Goodyear løfter sløret for EQMAX og EQMAX ULTRA: en ny generation af premium lastbildæk med fokus på bæredygtighed og performance

Pressemeddelelse -

Goodyear løfter sløret for EQMAX og EQMAX ULTRA: en ny generation af premium lastbildæk med fokus på bæredygtighed og performance

Goodyear offentliggør lanceringen af deres nyeste serie af premium lastbildæk, Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA. Dækkene er udviklet til at imødekomme transportbranchens skiftende behov, og de er designet med fokus på bæredygtig materialeanvendelse, brændstofeffektivitet og alsidighed, hvilket gør dem velegnede til en lang række anvendelser, lige fra langturstransport til regionaltransport.

Med lanceringen af Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA præsenterer Goodyear et sortiment, der både skal bidrage til bæredygtighed og levere en performance, der lever op til transportflådernes krav. Da branchen oplever stadig større krav til emissionsstandarder, er behovet for nye produkter og løsninger større end nogensinde.

Afhængigt at de forskellige dimensioner er Goodyears EQMAX- og EQMAX ULTRA-serierne fremstillet med op til 55 % bæredygtige materialer[1], inklusive bestanddele som Rice Husk Ash (RHA)-baseret på silika.

Avanceret dækmateriale skal levere kilometertal og brændstofeffektivitet

Med lanceringen af et ny slidbanemateriale, der indeholder mere silika, byder EQMAX og EQMAX ULTRA på op til et 20 % større kilometertal[2] og op til 6 % lavere rullemodstand[3] sammenlignet med forgængeren. Det særdeles stærke slidbanemateriale med silika er udviklet til at reducere slitage og varmeudvikling og forbedre rullemodstanden for derved at øge kilometertallet, holdbarheden og brændstofeffektiviteten.

Udover slidbaneforbedringerne bidrager de nye dækmateriale med silika til lavere varmeudvikling i karkassen, hvilket hjælper med at reducere rullemodstanden og øge den langsigtede holdbarhed. Disse fremskridt er med til at gøre EQMAX og EQMAX ULTRA mere pålidelige og omkostningseffektive over længere tid, og de er derfor en god investering for flådeoperatørerne.

Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA-dækkene, som er videreudvikling af FUELMAX ENDURANCE- og FUELMAX PERFORMANCE-serierne, leverer også en større trækkraft på grund af den retningsbestemte slidbane med stor mønsterdybde. Desuden er den nye series fordæk forstærket for at begrænse risikoen for skader og uregelmæssigt slid. I EQMAX T ULTRA, som er udviklet til trailere, er der indført et nyt dækmønster med ekstra lameller for at forbedre vejgrebet og bremseegenskaber under alle vejrforhold.

Designet til fremtiden: Klar til elektrisk drift og RFID-teknologi

EQMAX og EQMAX ULTRA er designet, så de er klar til elektrisk drift. Det betyder, at de er egnede til en lang række transmissionssystemer, bl.a. diesel-, gas-, elektrisk og hydrogendrevne køretøjer – i én løsning til alle køretøjstyper. Dækkene, der har en højere lastkapacitet end almindelige dæk med samme dimensioner og en lavere rullemodstand, er specialudviklet til at forbedre de elektriske køretøjers rækkevidde og sikrer samtidig en solid performance på tværs af alle typer transmissionstyper.

Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA er desuden udstyret med RFID-chips (Radio Frequency Identification). Disse chips gør det muligt for det enkelte dæk at kommunikere med netværk i skyen på individuelt serienummerniveau, så flådeoperatørerne problemfrit kan følge dækkenes tilstand og optimere deres administration.

"Lanceringen af dækserierne Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA repræsenterer et betydeligt skridt fremad i forhold til vores intentioner om at hjælpe kunderne på deres bæredygtighedsrejse, samtidig med at de med vores dæk får en forbedret performance. De nye dæk er ikke blot udviklet til nutidens krav, men også med fremtiden for øje. De tilbyder alsidighed og effektivitet inden for alle anvendelsesområder,” udtaler Xavier Fraipont, Vice President Commercial EMEA hos Goodyear.

Det nye dæksortiment, Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA, får deres debut for et bredere publikum på Goodyears udstilling under IAA Transportation-messen, der afholdes fra 16. til 22. september 2024 i Hanover. Besøg Goodyear i Hall 21, stand B38 på IAA Transportation 2024, og oplev hvordan Goodyears innovative produkter og løsninger kan transformere driften af din flåde.

Om Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA:

Nyt sortiment, der er specialudviklet til at opfylde transportbrancens behov med fokus på effektivitet og bæredygtighed. Goodyear EQMAX og EQMAX ULTRA-sortimentet, der bliver tilgængeligt til alle akselpositioner – forhjul, trækdæk og trailerdæk – sikrer en omfattende dækning af forskellige køretøjskonfigurationer og hjælper med at minimere emissioner og maksimere brændstofeffektiviteten.

Goodyear EQMAX-sortimentet: der består af EQMAX S og EQMAX D, tilbyder alsidige og afbalancerede køreegenskaber til både motorveje og mindre veje, så det egner sig til forskellige kørselsforhold.

Goodyear EQMAX ULTRA-serien: er til dem der prioriterer brændstofeffektivitet og reduktion af CO2-udslippet[4]. Sortimentet består af EQMAX S ULTRA, EQMAX D ULTRA, og EQMAX T ULTRA, og det er optimeret til kørsel på motorvej, så det bidrager til større bæredygtighed uden at gå på kompromis med køreegenskaberne. Desuden er hele EQMAX ULTRA-serien (i alle dimensioner og til alle positioner) mærket med "A" for brændstofeffektivitet og viser således, at dækket er udviklet til at reducere brændstofforbruget og CO2-udslippet.

[1] EQMAX-serien indeholder op til 55 % bæredygtige materialer.

Goodyear definerer bæredygtigt materiale som et biobaseret (defineret som materiale af biologisk oprindelse (kilde: ISO 14021)), fornybart, eller genanvendt (defineret som materiale, der er blevet videreforarbejdet fra genvundet [reclaimed] materiale (kilde: ISO 14021), eller materiale, der er produceret ved hjælp af eller bidrager til andre praksisser, der fremmer ressourcebevarelse og/eller emissionsbegrænsning, herunder ISCC PLUS massebalance (defineret som en certificering, der verificerer vores evne til at spore mængden og bæredygtighedsegenskaberne af cirkulært og/eller biobaseret materiale i værdikæden og angive det på baggrund af verificerbar bogføring (kilde: www.iscc-system.org/certification/chain-of-custody/mass-balance/)).

[2] Sammenlignet med forgængeren, baseret på Goodyears interne data

[3] Sammenlignet med forgængeren, baseret på Goodyears interne data

[4] Den nye slidbaneteknologi i EQMAX-serien bidrager til at øge kilometertallet, reducere rullemodstanden og brændstofforbruget og hjælper således med at reducere CO2-emissioner. Baseret på Goodyears interne data.

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Luke Brackenbury

Luke Brackenbury

Pressekontakt Communications Manager Europe North Nordics +447901375193
Media Content Panel
eqmax.png
eqmax.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
2761 x 2477, 11,4 MB
Download
Media Content Panel
eqmaxvisual.png
eqmaxvisual.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1510 x 1079, 2,08 MB
Download
Media Content Panel
eqmaxd-25degreefull-hr-7000px-rimcopy.jpg
eqmaxd-25degreefull-hr-7000px-rimcopy.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5012 x 7000, 9,7 MB
Download
Media Content Panel
eqmaxs-ultra-25degree-full-7000px-hrcopy.jpg
eqmaxs-ultra-25degree-full-7000px-hrcopy.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5012 x 7000, 11,4 MB
Download
Media Content Panel
eqmaxs-ultra-side7000px-hrcopy2.jpg
eqmaxs-ultra-side7000px-hrcopy2.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
7000 x 7000, 15,4 MB
Download
Media Content Panel
eqmaxt-ultra-25degreefull-7000px-lr-clean.png
eqmaxt-ultra-25degreefull-7000px-lr-clean.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
2067 x 2342, 2,71 MB
Download
Media Content Panel
gy-eqmaxd-ultra-25degree-full-7000pxcopy.jpg
gy-eqmaxd-ultra-25degree-full-7000pxcopy.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
5012 x 7000, 10,7 MB
Download
Media Content Panel
gy-eqmaxs-3-4view1.png
gy-eqmaxs-3-4view1.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1074 x 1500, 5,85 MB
Download
Media Content Panel
gy-eqmaxs-sideviewcopy1.png
gy-eqmaxs-sideviewcopy1.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1500 x 1500, 6,33 MB
Download

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.